Hvad er der sket siden sidst?

Ikke det store faktisk, altså lige bortset fra at:

• Afslutning af pædagoguddannelsen 
• HusOvertagelse / Farvel til Trøjborg og
• To gange børnehaveStart

Så det er jo egentlig ret standard…

For at tage det oppefra så sluttede min studietid med en eksamen den 20 juni. Det var en forholdsvis dårlig oplevelse. Der var dårlig kemi med censor og han spurgte om de forkerte ting, men afsluttet blev det. Så var der dømt ferie. Liv stoppede i Vuggern, hvilken var en meget trist dag, for det havde fisme været en god tid!

Efter en uge på Bornholm, hjemkomst natten til lørdag, overtog vi et sæt nøgler om mandagen. Det var godt nok en syret oplevelse. Efter en rundvisning af de tidligere ejere, sagde vi farvel til dem og så stod vi der, tre tosser fra Trøjborg, og kiggede på vores helt eget hus. Kæmpe stort og en ægte have. 

I en uge blev der arbejdet på højtryk for at bekæmpe savsmuldstapet og en tisGul vægmaling. Lørdagen efter vi havde overtaget, flyttede vi ind. Onsdagen efter det skulle Liv og jeg starte i børnehave. Ikke i den samme selvfølgelig. Liv startede 100 m. fra huset og jeg i Hornslet. Det var vi begge to ret gode til, hvis jeg selv skal sige det. Liv har haft lidt flere startVanskelligheder end mig. 

De første to uger var lidt svære. Eller det var afleveringen. At gå fra sit barn der skriger og klamre sig til en, er bare noget fårking pis! Det er meget nemmere at stå på den anden side, som pædagogen og sige “bare rolig, det går over om lidt”. Og det gør det også, men det er sgu træls når det sidste man ser er sit ulykkelige barn. Samtidig med at hun ikke spiste sin mad. Når det lille madØre ikke spiser sin mad, så prøver hun helt sikkert at kommunikere noget til os… Som vi så bare ignorer, for vi skal jo på arbejde… Efter 14 dage så vente det. Mandag morgen og Liv vil gerne vinke alene, uden hjælp fra en voksen, og hun siger “nu kan du godt gå far”. Den dag der tudede jeg hele vejen på arbejde. Og hvorfor gjorde jeg så det, ja det har jeg da også tænkt en del over. Og jeg er kommet frem til at det er fordi Liv er så pisse sej. Selvom vi skider på hendes signaler og alligevel propper hende i børnehave, ja så formår hun at tilpasse sig. Ja det er der da mange børn der har gjort før, men sgu ikke vores barn… Udover det tudede jeg over at Liv nu for alvor stater institutionsLivet. Hun har jo været utrolig priviligeret i vuggern, med en studerende far der prioritere hende højere end skolen, så hun havde kort dag, hver dag… Men nu har vi jo satme arbejde begge to og det tager da enormt meget af ens tid… Så det slog mig lige ud… Og Liv spiser nu hele madpakken!

Min børnehaveStart er går noget mere gnidningsfrit. Det er bare fedt… naturBørnhave er virkelig en god ide. Vi er ude fra kl. 8 om morgenen til vi går hjem. Hvilket resultere i meget lavere støjniveau og dermed et lavere konfliktniveau. For bare at nævne en af de fordele der er ved at være ude. Der er dyr, der er bål, der er plads og der er vådt og beskidt, altsammen noget der gør børnene til nogle seje unger! Og her er jeg ved at finde min plads og ikke mindst finde ud af hvilken pædagog jeg er…. samtidig med jeg lige får testet hvor meget nyt regntøj jeg skal købe, og det var så det hele….

Og sidstnævnte er sgu skræmmende. JEG ER PÆDAGOG. Jeg kan ikke putte mig under studenterhuen længere.

‘Hvad tænker de andre om mig’, ‘gør jeg det godt nok’, ‘er jeg overhovedet den som de syntes at de ansatte’, ‘hvor tydeligt er det lige, at jeg er helt nyuddannet’, ja det er bare lidt af de tanker der køre rundt i knolden på mig hele tiden… Samtidig med at jeg er herre træt (søvnig) af alt den friske luft og alt det nye der følger med… Men det er et pisse godt sted jeg er havnet!

Så udover det er der ikke sket noget vildt…

Nu er jeg tilbage på bloggen og næste indlæg bliver om livet somEjer!

Tak fordi du har læst med!