Fertilitetsbehandling, det skal vi til at snakke om!

• for vi er åbenbart rigtig mange der har været igennem det. Lige som at ingen fortæller om de graviditeter der går galt, så er der ingen der fortæller om at de har været i fertilitetsbehandling. Så bliver det jo ved med at være tabubelagt og det er da helt skævt når der nu er mange der oplever det. 

Så her kommer vores historie. 

I et par af mine tidligere blogindlæg har jeg skrevet om grunden til at vi nu er igang med fertilitetsbehandling. Men den historie kort er: Mulla blev gravid i slutningen af sidste år. Den sad så fast i æggelederen og den sprang. Det resulterede i at Mulla mistede rigtig meget blod, inde i maven og var tæt på at stille træskoene. En tur med ambulance, en operation og en overnatning på Randers sygehus. Kom hun hjem igen dog uden højre æggeleder. Det sker tit at en graviditet sætter sig det forkerte sted, langt de fleste går bare til af sig selv. 

Heldigvis var der jo en æggeleder tilbage. Og i starten af 2020 blev Mulla gravid igen. Grundet hendes historik blev hun fulgt tættere af hospitalet, hvilket var ret heldigt for det viste sig at den igen sad i æggelederen. Så for at undgå flere ture med ambulance så blev æggeleder nr. 2 også taget ud. Ja så er det slut med at lave børn på naturlig vis. 

Så er det jo heldigt at man kan få hjælp til at lave børn. Spørgsmålet var så, om vi overhovedet ville ha’ hjælp. Det havde egentlig altid været planen (ønsket) at vi gerne ville have 2 børn. Nu skulle den plan lige op til revidering. 

Var Mulla klar på at der skulle rumsteres mere med hendes underliv? 

Vi har det jo sådan set også rigtig godt som et 3-kløver. 

Der er mange fordele ved at have 1 barn. 

Det er sgu også så besværligt at skulle starte forfra med spædbarn og bleer. 

Og ja vi kommer ikke uden om at økonomien spillede en rolle i overvejelserne. For med et barn i forvejen er alt behandling selvbetalt. 

Vi kommer frem til at vi gerne vil prøve. Vi vil virkelig gerne have et barn mere og frygten for at komme til at fortryde det senere hen, hvis ikke vi prøvede, gjorde at vi tog kontakt til en klinik. 

Første “møde” med Aagaard Klinik blev onsdag den 29. juli. Her fik vi en meget fin forklaring af forløbet. Den behandling som passer til os er kunstig befrugtning (IVF). Så Mullas æg og min sæd hældes i samme kop og så håber man på at de finder hinanden, hvor efter der opsættes et befrugtet æg i livmoderen. Vi vælger at købe en pakke med 3 forsøg. For på den måde at have god tid og forhåbentlig mere ro på. Den pakke koster 42.000. Herudover kommer så udgifter til hormonbehandlingen. 

Der er mange trin i sådan en behandling og rigtig mange gange Mulla skal stikke nåle i maven på sig selv. Men først er det hjem og vente på at Mulla får menstruation. 

“Havde nogen fortalt mig, for 10 år siden, at en dag vil dit humør og din følelsesmæssige tilstand blive påvirket, ja nærmest styret af, blødningerne i en kvindes underliv. Havde jeg nok tænkt at de ikke skulle ha’ spist de lyserøde piller”

Blødningen kom og så var det tilbage til klinikken, fredag den 7. august. Det fede ved selv at betale for behandlingen er at der ikke arbejdes med ventetid. Mulla blev scannet og hendes æggestokke så fuldstændig ud som de skulle. Jeg skulle levere mit livs første sædprøve, for min kvalitet skulle bedømmes. Jeg fik udleveret en lille (meget lille) kop og blev vist ind til gokke-rummet. Jeg lukkede den tunge, lydtætte dør bag mig og står så i et lille rum med en stol og et fjernsyn. Frækt! Fjernsynet virkede ikke, men så er det jo godt at jeg har telefon med. Jeg var godt nok spændt på om jeg så’n kunne levere under pres. Det viste sig heldigvis at det kan jeg godt. Det sværeste ved det var at ramme den meget lille kop. Låget på og så ud og aflevere koppen igen. Jeg følte mig sgu lidt beskidt så det var en anelse underligt at tage derfra og direkte ud på arbejde. De ringede senere samme dag og fortalte at prøven var normal, dog var der en for høj koncentration af hvide blodlegemer i. Det kunne skyldes en infektion i kroppen, det kunne også skyldes at det var for lang tid siden jeg sidst havde haft udløsning. Så jeg skulle lige ind til en kontrolTest. Det passede så med at både Mulla og jeg skulle ind den efterfølgende fredag. Mulla skulle scannes for at se om hormonbehandlingen gjorde hvad den skulle. For ja der var hun startet på at stikke sig selv i maven. Hvilket hun simpelthen bare lige klarede uden problemer og det er eddermame grænseoverskridende at skulle stikke nåle i maven på sig selv. Ja jeg prøvede det selvfølgelig og det var ikke nemt. 

Efter en uge med en slags behandling og Mulla havde vænnet sig til den slags sprøjte, så blev den lige taget et step op med et nyt produkt og en ny sprøjte som rent faktisk ligner en ægte sprøjte. Den første lignede mere en sprittusch, dog med en nål i enden. Men det klarede hun fandeme også bare uden pis. Ja jeg syntes hun er fårking sej!

Fredag den 14. vender vi tilbage til Aagaard og scanning og onani. Mulla ser perfekt ud. Der er total gang i ægproduktionen. I forhold til mig så viser den nye prøve at det nok bare var for længe siden jeg sidst havde haft udløsning. Så ingen infektion bare et sløvt sexliv. 

Tirsdag den 18. er Mulla inde til endnu en scanning og hun er nu klar til næste skridt og det er udtagning af æg. Så hun får en tid torsdag kl. 0845. Der skal så lige kickstartes en ægløsning. Derfor får Mulla en ny sprøjte (som forhåbentlig er den sidste sprøjte), som skal tages 36 timer inden æggene skal ud. Derfor skal sprøjten i maveskindet tirsdag aften kl. 21, med en margen på 5 min. 

Torsdag den 20. vender vi tilbage. Jeg får udleveret koppen og nu gælder det sgu. Nu skal der leveres den endelige klat. Kan jeg levere under sådan et pres! Ja, det kunne jeg godt. 

Ægudtagning forgår med den længste kanyle jeg i mit liv har set. Nok 25 cm. Den skal så om og prikke hul på hver ægblære for så at suge den væske ud der er i hver. Den væske har samme farve som æblejuice og man kan overhovedet ikke se noget som helst æg deri. Hver sprøjte med ægVæske kom direkte ind på laboratoriet ud via en skærm kunne vi følge med i arbejdet derinde. Plus at hende der sad med det, sad lige på den anden side af væggen så vi kunne høre hvad hun sagde. “Her er æg nummer 1. Her har vi så æg nr. 2.” Det blev så til 9 stk. der blev suget ud. 

Æg og sæd blev så blandet i samme skål og fredag vil de ringe og fortælle om der var sket nogen befrugtning. 

Fredag den 21. ringer de og fortæller at 3 af æggene var beskadiget. Men ud af de 6 tilbageværende æg var der 5 befrugtede æg. Så det er da et fremragende udgangspunkt. 

Så det var så vores første omgang laboratorieSex. Drøn romantisk.

I skrivende stund, lørdag kl. 0830, har de lige ringet igen fra Aagaard og fortalt at alle 5 befrugtede æg har delt sig (noget med celledeling, som jeg ikke lige forstå, men som er pisse godt!). Hvilket jo bare giver et endnu bedre udgangspunkt. Man kan sige at ind til nu går det så’n set som det skal. 

På tirsdag har Mulla så en tid hos Aagaard. Her skal der så sættes et æg op i Mullas livmoder. Derefter skal der gå 10 dage før at der forhåbentlig kan måles en graviditet. 

Obs. til jer der møder os: Liv ved ikke noget om det her endnu. Så snart vi ved at der er en graviditet igang, så bliver hun en del af det.