Men hvad er målet..?

Jeg har fået en forespørgsel i dag. “Hvad er målet egentlig med din træning?”

img_8964

(billedet er fra, efter, dagens løbetur på 5 km og det var en dejlig tur. Så langt har jeg ikke løbet i flere år)

For det første er det vildt fedt at der er nogle der viser interesse for denne blog. Jeg er SÅ glad for at du lige netop nu sidder og læser med.

For det andet er det da et rigtigt godt spørgsmål. Hvad er målet egentlig? Hvis der overhovedet er et mål. Skal der være et mål?

Hvis vi skruer tiden tilbage til før sidste jul. Så blev hver aften, her i hytten, brugt på at ligge på sofaen, se dumt fjernsyn og spise snolder, om det var vingummi, lakrids, chokolade eller is var som sådan ligemeget. Vi var bare endt i et flow der hed at der skulle noget i skrutten for at vi kunne slappe af.
Det pinede mig, for der er jo ikke meget i det aftenRitual man bliver stor og stærk af. Eller jo man bliver stor, men du ved hvad jeg mener. Jeg orkede simpelthen bare ikke at gøre noget ved det og det smager bare skide hamrende godt alt det snolder.
Jeg ønskede, ja jeg ved ikke hvad jeg ønskede, udover at jeg at ønskede at det ikke var sådan. Det pinede mig ret meget faktisk. Specielt min egen ugidelighed!

Men jeg fik verdens bedste julegave af verdens bedste kone (ja hende har jeg fået, sorry guys derude).

Og nu, i skrivende stund, 10 uger efter jeg startede på første BootCamp har jeg nu nået en stor milepæl. Der er nemmerlig blevet 10 kg. mindre af mig. Så det er et meget fint tidspunkt at der kommer et spørgsmål om mål.

Som udgangspunkt var målet at blive mere aktiv og derved også tabe mig. Det må man i den grad sige der er lykkedes. Så var der et mål om at spise sundere. Det er helt sikkert også opnået. Der er ingen snolder mere (ja okay til dem der følger mig på instagram @livihytten 😉 så var der lige en flødebolle inde over i går aftes, men det var for at fejre de 10 tabte kilo. Det er da måske en dum måde at fejre det på, men for hulan den smagte godt). Lige bortset fra det, er der ingen snolder i sofaen, i hverdagene. Det dumme fjernsyn, det ser vi stadig nu spiser vi bare ikke noget til. Så vi bliver muligvis dummere, men ikke tykkere og det kan da helt sikkert noget.
Vores aftensmåltid har vi som sådan ikke pillet ved. Vi er tre i husstanden og vi skal alle have noget at spise, men når nu alt andet i mit hovedet, for tiden, handler rigtigt meget om sundhed, så er det da klart at det påvirker mine aftensmadsideer. Derfor har der været væsentlig flere bønner, korn og linser indover og ikke engang det er særlig meget. For det vigtigste er trods alt at det er nemt og at alle gider spise det.

Men jeg har, som skrevet, tabt 10 kg nu og det er simpelthen for lækkert. Jeg vejer derfor nu 91 kg. Så nu er næste mål at komme under de 90 og i virkeligheden er næste delmål 85 kg. Derefter hedder den så 80 kg. For hvis jeg kommer derned, så er jeg, ifølge mit BMI ikke overvægtig længere. Det er da ikke nødvendigvis en god ide at stile efter BMI, men når det står der, sort på hvidt, at jeg er overvægtig, så vil jeg da gerne have den til at fortælle mig at jeg er normalvægtig. Der vil jeg helt klart helst være normal.

Rent fysisk og træningmæssigt kunne jeg vildt godt tænke mig at gennemføre et lød alla Nordic Race en gang. Ikke bare gennemføre, men gennemføre det på en god måde så jeg står tilbage og tænker “det var sgu en god ide”.

Dog er det altoverskyggende mål at jeg skal have indstillet mit hoved på at dette sundhedsShow ikke bare er en fase. For om 7 uger er BootCamp nr. 2 slut og jeg har ikke penge til at fortsætte så jeg må fortsætte på egen hånd. Lige nu er det vanvittig motiverende at mødes 3 gange om ugen med en energisk og forberede træner der står og fortæller mig hvad jeg skal gøre. Så gør jeg det og så går jeg glad hjem. Det er bare pisse godt for mig!
Men når det ikke er sådan mere skal jeg blive ved og jeg skal blive ved med at spise sundt. Det skal jeg have vendt mit hovede til at tænke det som en livsstil og ikke en fase. Hvordan jeg gør det, det ved jeg ikke, men det må jeg finde ud af hen af vejen. Har du en god ide, så kom gerne med den. TAK!

og rigtig mange tak for at du læser med!

Bare lige en rettelse + plus lidt mere…

Jeg skrev i sidste indlæg om at jeg får rabat pr. medlem der bliver tilmeldt igennem mig. Det er en rabat som alle bootcamp-deltagere får. Så snart man har været på en og vil fortsætte, så er der flere goder man bliver tilbudt. Det har altså ikke noget med mine blogindlæg at gøre. Jeg er ikke sponsoreret, jeg er bare mega begejstret over konceptet og at jeg er blevet losset igang med at lave om på min krop.

Det var bare lige det….

Men…

Da jeg startede min blog i april sidste år, var det med henblik på at skrive om livet som far og livet som pædagogstuderende. Det gik som så’n også rigtig fint, indtil det her bootcamp-trænings-halløj lige kom ind fra højer. Så er det da lidt som om at det er kommet til at fylde en hel del her på siden. Det beklager jeg hvis nogle hellere vil læse om det andet.

Men det fylder simpelthen bare rigtig meget i knolden på mig og så er det skønt at kunne skrive om at det går pisse godt. Jeg er stolt over at gå fra at spise chokolade/snolder hver dag, til ikke at have spist noget som helst i en måned. Jeg er stolt over at jeg har spist sund mad 5 gange om dagen alle dage, med 2-3 undtagelser, i en måned. Jeg er stolt af kun at have misset en træning (fælles lørdagstræning) på en måned. Og så er jeg skide glad for at jeg, om aftenen, med god samvittighed kan ligge mig på sofaen og stene tv.

Jeg havde dog aldrig troet at jeg skulle være den type der flasher træningsHalløj, men ja. Den type er jeg blevet.

Det sværeste ved det her sundhedsShow er at min opfindsomhed på spændende og sund frokost og mellemmåltider, er rimelig skidt. Så hvis du stadig læser med og har lækre opskrifter på den slags, oppe i ærmet, må du meget gerne dele dem med mig.

Så hvis du mangler et los i røven eller kender en der gør, så kan jeg IGEN (og sikkert ikke sidste gang) anbefale en 8 ugers camp ved AJ BootCamp. Det var lige det jeg havde brug for!

Midtvejs Optur

Så er der gået 4 uger. 
4 uger med fast træning og velovervejet Prop-i-munden-kultur.
Sagt på en anden måde så er jeg nu halvvejs i mit livs første bootcamp. Status efter 4 uger er at jeg er fuldstændig helt og aldeles vild med det!

Jeg har i dag, efter morgenTræning i Søften (ja så fik jeg lige flettet det ind 😉 ), målt mig rundt om mave, bryst og hofte som det blev gjort til opstarts”festen”. De målinger vender jeg tilbage til længere nede.

Det fedeste ved at træne er den følelse jeg har når det er overstået. Jeg begynder at være mere og mere overskudsAgtig til selve træningen og det er jo fuldstændig fantastisk.

Det fedeste ved at træne i skoven er at det er time i frisk luft. Den friske luft gør bare noget godt ved humøret og motivationen. Det føles sejt at tage ud i skoven og træne i alt slags vejr og det føles fedt at komme hjem og være beskidt. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har været sort af jord på maven. Det er jeg nu, hver mandag og onsdag og det er sgu fedt!

Det værste ved at træne i skoven er at der ikke er nogle spejle til at tage træningsSelfies i. Det er ikke så godt for en fotoJunkie som mig.

Det her sundhedsTrip har også resulteret i min første alkoholFri fest. Jeg tror det må være den første fest uden alkohol, siden jeg fik smag for den slags for 10 år siden (læs: 15). Jeg overlevede det. Det var faktisk en rigtig fin oplevelse. Det bedste var at jeg blev stoppet af politiet, i Randers Centrum, kl. 0230. Igen en for-første-gang-i-mit-liv-oplevelse. Det værste og absolut mest skuffende ved den oplevelse var at jeg ikke skulle puste i alkoholmeter. Hvilket jeg simpelthen syntes er for dårligt! De stopper en ung mand (ja det vælger jeg lige at kalde mig selv) med cap, kl. bæ og natten i Randers Centrum og der må ha’ lugtet af alkohol i bilen, for min medpassager, var IKKE ædru. Kedeligt syntes jeg! Enten må jeg fremstå enormt troværdig eller også havde de glemt alkoholmeteret på politigården.

Tilbage til målingerne.

Min vægt startede på LOL

fullsizeoutput_243

Så det var jo et yderst passende tidspunkt at jeg kom i gang!

Der er røget 5 kg. på vægten.

Der er røget 2 cm. på brystet.

Der er røget 2 cm. på hoften.

Der er røget 4 cm. på dunken.

Så udover at jeg kan mærke at det bliver bedre og bedre til træningen og overskuddet i hverdagen stiger. Ja så bliver jeg stille og roligt mindre. Det er skønt og jeg er kun halvvejs i denne bootcamp.

Endnu et plus, et plus jeg ikke havde set komme, er at er gået fra at spise allergiPiller hver dag til nærmest aldrig at have behov for dem.

Til sidst; hvis du nu sidder og tænker. Det der AJ Bootcamp, det kunne jeg dælme godt tænke mig at prøve. Så sig lige til, for jeg får rabat ved at få andre til at melde sig til 😉 Jeg kan kun anbefale at prøve det! Jeg fortsætte i hvert fald på en bootcamp mere, fra marts og frem.