Noget endnu værre ved at være far.

Endnu en tilståelse!

Lige så vigtigt det er at holde fri, tage sig tid til at lege og ha’ fokus på de små ting, sammen med sit barn. Lige så vigtigt er det at tage sig tid til at tage på dage og være kæresteagtig med sin kone.
Tilståelse nummer to kommer her: jeg er sgu blevet en dårligere kæreste efter jeg er blevet far.

Heldigvis har jeg fået verdens dejligste kone!

Da jeg lukkede børnehaven i dag kl. 1630 og cyklede hjem. Tænkte jeg på;
– hvad skal vi ha’ af fredagsSlik?
– Hvordan får jeg overtalt Mulla til at se Vild Med Dans og ikke Alle Mod 1?
– Hvordan mon det går med putning i aften?
– Og hvad fa…. skal vi ha’ til aftensmad?

Inde i køkkenet står Liv og Mulla er ved at lave mad. Fedt tænker jeg, så er der da styr på det.
Liv snakker om noget med at Moster Sissel og Bedstefar kommer. Jeg tænker de kommer og spiser med.

Men så viser det sig sgu at Mulla har arrangeret at vi skal på date. En højhellig fredag, ud af det blå.
Ind af døren kommer bedstefar. Lidt efter kommer Moster Sissel. Så er Liv i hvert fald i trygge hænder😍

Jeg får meget sparsom information omkring aftenens forløb. Vi skal spise på Cafe Faust kl. 1745 og vi skal være et andet sted kl. 20.
Min første tanke er YES!!!! Det er verdens bedste ide. Det har vi brug for!
Næste tanke, hvad hulan skal vi kl. 20?
På cykelturen ned mod byen, får jeg hints til hvad vi skal. Mit første gæt var biffen – nej. Så tænkte jeg Comedy Zoo, for der har vi nogle gode (læs; fantastiske) kontakter, men det blev også er nej. Næste ledetråd var Musikhuset (men ikke Comedy Zoo) og så var jeg helt blank. Jeg er ikke super opdateret på Musikhusets program.
Men efter flere og flere hints var det åbenlyse svar til sidst. Alter Ego med Carsten Bang. Se bare, verdens dejligste kone.

Cafe Faust tilbød tid til at sidde og snakke, sidde at kigge på hinanden, sidde og nyde at være sammen, uden at opmærksomheden var på Liv. Ja Liv er det bedste i hele verden, uden sammenligning, men for ind i hule hankat det er også vigtigt at være sammen med Mulla helt uforstyrret!
Cafe Faust bød så også på Zinfandel og oksemørbrad 😍 hvilket bestemt ikke gjorde stemningen dårligere.

img_5473

Carsten Bang diskede op med to timers hygge stand up. Der bar præg af hverdagsfortællinger vi alle kunne genkende, men som blev leveret med en spids vinkel som gjorde det top underholdende! Men vigtigst af alt var det to timer hvor vi kunne sidde tæt arm i arm (hvilket selvfølgelig er svært på lang afstand) og grine sammen. Mulla og mig!❤️

En virkelig fantastisk overraskelse og en lige så fantastisk aften. Den bliver så kun bedre når vi kommer hjem og høre at alt er gået godt hjemme i hytten (#LiviHytten, find det på Instagram). Det er altid spændende når Liv skal passes. Det er aldrig gået dårligt, men det er stadig spændende 😬

Alt er godt 🙏🏼

Den perfekte afslutning på denne aften, var ikke lige en mulighed, så nu sidder jeg her, alene, i stuen og skriver blog og drikker rom, til lyden af ungdommen der kaster op på Nordre Ringgade.

Husk at ta’ dig tid til at være kæresteAgtig. Hvis nu begge parter gør hvad de kan for at huske det, så sker der jo engang imellem noget så dejligt som det Mulla har udsat mig for i aften!

TAK!

img_5418

(Billedet er ikke fra i dag, men hun er sgu da dejlig!!!)

Det værste ved at blive far…

Hej. Jeg hedder Jonas. Jeg er 30 år gammel og jeg pjækker fra skole.

Jeg er på indkald, på skolen, fra min praktik og i dag skulle der laves gruppearbejde om vores kommende praktikOpgave.

Så ja jeg dropper en af de få skoledage der er. Men jeg har aldrig været den der har råbt højt om at vi har for lidt undervisning. Hvad i alverden kan være mere vigtigt end uddannelsen? Det skal jeg fortælle dig! Det er Liv.

Liv og jeg er blevet hjemme i dag for at ha’ Liv-og-far-hygge.
I sidste uge var jeg til foredrag med Lola Jensen (kendt fra TV) og hun snakkede i to timer om at børn i dag har overophedede pandelapper. Det har de fordi at børn i dag bliver bombarderede med indtryk konstant. Tv, iPad, ture ud af huset og institutioner med 40 andre børn plus 15 voksne. Alle de indtryk ryger ind igennem pandelapperne og bearbejdes derfra, så derfor hendes argumentation for overophedning.
Så i dag, hvor mit fravær kun går ud over mig selv (der var ikke laver grupper i skolen, så der er ingen der mangler mig) har jeg simpelthen valgt at blive hjemme med min datter.

Så vi køre skærmFri dag (jaja jeg tager billeder) og laver alt i langsomt tempo.
Starter med at læse bøger i sengen til Liv siger at hun vil spise morgen.

img_5448
Efter morgenmaden går vi i et langt bad og leger med dyr til Liv ikke vil længere.

img_5449

Vi hoppede igen i nattøjet, for det er hygge.

Vi havde, allerede i går, aftalt at vi skulle male hinanden i ansigterne. Jeg skulle som udgangspunkt være en tomat, men endte, som du kan se, som løve.

img_5451

“mig gern’ se fjernsyn” siger Liv. Hvortil jeg svare. Nej det skal vi ikke i dag. “Nå okay”. Så læste vi bøger i stedet for.
På en eller anden måde endte vi ude ved køkkenvasken og stod i, i hvert fald, en halv time og legede med vand og kiggede på det plaskede ned i håndvasken.

img_5454

“Mig gern’ se noget på min iPad”. Nej det skal vi ikke i dag. “Nå okay” og så læste vi nogle flere bøger og sang og spillede guitar, for ja, jeg kan nu spille ‘Se Min Kjole’ på guitar. Så den synger vi meget!

Vi har lavet en indianerHat til mig. Så vi var klar til at spise indianerFrokost.

img_5459

MiddagsLur til Liv
Rengøring til mig.

Eftermiddagen er gået med læsning, spisning af knækbrød og ansigtsmaling igen.

Denne gang blev jeg en lille sommerfugl og Liv malede sig selv som en stor sommerfugl.

img_5460

Så kom MullaMor hjem og nu laver vi indianerHat til hende, så hun kunne være med i hulen.

Vi har holdt pjækkedag og hygget os på Livs initiativ, på nær hendes forslag om skærm.
Det har været fantastisk! Jeg har ikke fortrudt det!

Hvad vil jeg så sige med det? Husk at holde fri med børn. Husk at følge børns initiativ. Husk at nedkøle dit barns pandelapper.

Og det værste ved at være far er, at jeg er blevet en dårligere studerende!

PS. Lola Jensen var virkelig spændende at høre på. Væsentlig bedre i virkeligheden, i forhold til hende rolle på tv.

Jeg prøver lige noget vildt😱

img_5309

Jeg vil så gerne være en person med skarpe holdninger til det ene og det andet, eller nok mere en med skarpe argumenter for det ene og det andet. Jeg er nok bare mere en type der lige mærker i maven om det er godt eller skidt. Hvis nogen så kommer med nogle gode pointer for det modsatte kunne det da også være at det egentlig var en god ide. Okay det lyder sgu ikke særlig sejt, but that’s me (var det en Anouk reference? Ja det var det).
Jeg kan mærke om det føles rigtigt eller forkert, men jeg tænker ikke i argumenter, hvilket ellers er ret så brugbart😬

Men man skal jo starte et sted. Så her kommer nogle holdninger til pædagogUddannelsen på VIA University College, Campus C, Aarhus.

Jeg syntes det er underligt at man, på en uddannelse, der nærmest kun bygger på relationer mellem mennesker og ikke mindst relationen mellem pædagogen (mig) og brugerne (børn), at jeg om mindre end tre måneder (😬 – stressFjæs) skal til praktikPrøve, som skal beståes for at jeg kan få godkendt min sidste praktik.
Det blev vidst lidt langt…. men anyways, så er der til den prøve, to ud tre mennesker, som ALDRIG har set mig i samspil med et barn. De skal bedømme mine evner, som pædagog, ud fra 10 siders ord. Selvfølgelig har jeg mit vidne med, i form af min vejleder fra pratikstedet, men jeg kan dumpe på at ha’ skrevet noget rod og ikke puttet nok teori på det jeg gør.
Og nej, jeg er ikke glad for teori, men jeg får super meget ros (jantelov, kig væk) ude i institutionen. De har sågar snakket om at fastansætte mig efter endt uddannelse, så noget kan jeg da, men det ser censor og skolevejleder jo aldrig. Min vejleder fra skolen kommer endda ikke ud og ser institutionen. Sidst jeg var i praktik, kom han trods alt lige ud og var i huset i 30 minutter. Det er sparet væk, så nu skal vi holde, den samme slags møde, over skype😱
Ja ja, jeg ved godt at det ikke kan lade sig gøre at de skal komme ud og observere på alle 250 studerende, men jeg syntes det er vanvittigt at pædagoger bliver bedømt på skriftlige opgaver, når man kan være en vanvittig dygtig pædagog uden lige at kunne koble alt op på noget en klog kvinde/mand engang har sagt.

Og lige hurtigt, så er det noget pis at være i praktik hen over sommerferien! Når man starter i praktik 1. juni, så har man 1 lille måned til at lære huset at kende og så går der sommerferiestemning i hytten. Hvilket betyder at alle “normale” grupper, opdelinger, samlinger og lign. ophører. Så går der 2 måneder med folk og børn på sommerferie, og så har man halvdelen af sin praktik tilbage. Så er der manglende vejledning, igen pga. forskudt sommerferie…

Lidt holdning fra mig. Hej…