Liv går i verdens bedste vuggestue, ingen tvivl om det. Vi er fuldstændig trygge ved at aflevere hende og Liv er helt vild med at være der.
Så det er skønt at vide at Liv har det dejligt i vuggestuen mens vi andre render rundt og leger voksne.

Der er dog en ting jeg er mega meget mere vild med! Det er når Liv ikke er i vuggestue og får lov til at slappe af i hovedet og komme tættere på de mennesker der er i hendes nærmeste omgangskreds. Der er ingen tvivl om at hun nok skal få opbrugt hendes institutionsTid i løbet af de næste mange år.
Så jeg ELSKER de dage hvor Liv ikke er i vuggestue. Jeg elsker når jeg selv kan holde fri med hende og lave ingenting.

aekpri3atvec1totkazi2w

Jeg elsker, endnu mere, at Liv er så priviligeret at hun har en familie som prioriterer at være sammen med hende. Som tager en fridag, eller bruger sin fridag på at være sammen med Liv. Det er da fantastisk, ikke mindst fordi at så må der være andre der syntes at Liv er dejlig at være sammen med og det er vores største ønske. At ha’ et barn som er god til at være sammen med andre.

Det er meget vigtigt at hun trives med de mennesker der er i hendes vuggestue, det gør hun og dem ser hun, flere gange, hver uge, i lang tid. Det er endnu mere vigtigt at hun får bygget gode relationer til folk i hendes tætteste omgangskreds og det sker kun ved samværd.
Så fridag og relationsdannelse på en gang, så bliver pædagogFar simpelthen så glad.

Denne uge har Liv 3 “arbejdsdage” og 4 fridage. Det kan vi andre jo kun drømme om.

TAK!