I går, lørdag, var vi i Tivoli Friheden.
Vi har været i Tivoli mange gange i løbet af det sidste år. Liv er kæmpe fan og prøver alle de forlystelser hun må, for Tivoli.
Sidst vi var det var der pyntet op til halloween. Så samtidig med at hun snakkede om jul, julepynt og julemand (rigtig meget om julemand), spurgte hun ofte “hvor er halloween henne?”
Der er blevet snakket rigtig meget om julemanden. Vi fortalte at han kom på besøg i Tivoli, så hun kunne møde ham og så fortælle hvad hun ønsker sig. Det var hun helt klar på. Hvad vil du sige til julemanden ar du ønsker dig? “En Bamse og Kylling bog.” Hun siger det hver gang. Jeg har forsøgt at overtale hende til at ønske sig en fjernstyret bil, uden held.
Så vi skulle helt sikkert møde julemanden
En anden der har fyldt meget, er Pjerrot. Han bor i Tivoli, snakker med månen, har en hund og en krokodille. Ja vi har set ham optræde før. De shows er dog blevet set fra aller bagerste række og med et fast greb om enten MullaMor eller jeg. Men det kan jo ændre sig.
Så vi skulle også se Pjerrot.
En sidste ting der har fyldt rigtig meget i hende lille hoved, i dagene op til, har været æbleskiver. Liv har en bog, med billeder fra Danmark, blandt andet et billede af æbleskiver. Så hun skulle smage æbleskiver. Begejstringen for dette, for hende, ukendte stykke bagværk, blev nok hjulpet godt op i top af at der serveres marmelade til. Liv er kæmpe fan af marmelade.
Jeg kan skynde mig at sige, at æbleskiverne var et hit.
Angående julemanden, var der tale om en blandet fornøjelse. Kraftigt hældende til den negative side. Der var flere julemænd i Tivoli. Store dukker. Dukker mand kunne sidde på. Det skulle hun under ingen omstændigheder nyde noget af. Hun var dog stadig klar på at snakke med den ægte julemand. Liiiiige indtil hun så ham. Kunne være kravlet ind under MullaMors jakke, måske også hendes hud, så havde hun gjort det. Så det blev et KÆMPE “nej tak” til overhovedet at komme i nærheden. Han blev dog betragtet nøje på afstand og Liv ville gerne, på eget initiativ tilbage og kigge mere på ham, men ingen fjernstyret bil til hende.
På vej over mod Pjerrots telt og show, kom han pludselig gående, i mørket, lige forbi Liv i klapvognen og hun blev helt forskrækket. Et decideret dårlig udgangspunkt for at se show. Vi skulle dig stadig ind i teltet, MEN! ikke for tæt på. Liv var fuldstændig opslugt af hans show, med en konstant lurende skepsis i kroppen. Halvvejs inde i hans show, begynder han at snakke højere, i begejstring over at der var noget af hans show der lykkedes, for det gik mildest talt skidt. Men da blev for meget for Liv. Så skulle vi ud og det kunne kun gå for stærkt.
Tre karruselTure på vej mod udgangen, gav hele turen en god afslutning og ikke mindst en hyggelig tur i bus 5A gjorde det hele godt igen.
Her til morgen. I mens vi lige tjekker om Ramasjang mon er stået op. Siger “mig blev helt forskrækket da Pjerrot kom”.
Så der bearbejdes stadigvæk indtryk.
Du undre dig måske over Livs frygt for denne, ellers så rare julemand. Det mest frygtelige er at jeg muligvis selv har en stor aktie i denne frygt. Sidste år, ved juletid, var der juleFest i Livs vuggestue og jeg skulle være julemand. Helt gemt væk i skæg, hår, hue og briller og med min bedste julemandsstemme, for Liv skulle dælme ikke genkende mig, kom jeg ind på hendes stue. Brillerne duggede hurtigt i det varme kluns, så jeg kunne dårlig se ud og ingen kunne se ind. Børnene var skeptiske og tilbageholdende over for de pebernødder jeg ellers forsøgte at dele ud. Der var dog et barn der var helt og aldeles skrækslagen. Rigtig gættet, det var Liv, mit eget barn. Flot Jonas! Du har ødelagt dit eget barn…
Livs “møde med” julemanden: