Jeg er ikke religiøs…

Det har jeg altid tænkt. Ja jeg er konfirmeret, men nu skal jeg fortælle en hemmelighed, som jeg har holdt for mig selv i alle disse år, selvom jeg måske bliver udstødt af nogle i min omgangskreds nu, for så vanvittig en tanke. Jeg blev konfirmeret pga. gaver og en dag med mig i centrum. Undskyld hvis jeg skuffer nogle her. Det har været dejligt at kende jer!

Men jeg har aldrig troet på at der er en gud som har skabt alt og nu sidder og kigger på os og passer på os. Der er så meget der tyder på at der ikke er nogle der passer på os. Det er muligvis en alt for uhåndgribelig tanke. Min lille snævertsynede hjerne kan ikke rigtig forholde sig til andet end det jeg kan se og røre ved. Det ved jeg og det tror jeg på at det findes. Så snakken om gud bliver alt for abstrakt.

Det er dog som om at der er sket noget de sidste to et halvt år. Ja den skarpe læser vil nok tænke, det er der omkring du blev far. Og der må jeg bare sige, det er rigtigt.
Jeg kan da enormt godt li’ tanken om at der er en der passer på Liv. Mulla og jeg gør alt hvad vi overhovedet kan for at passe på hende. Men vi kan desværre ikke være sammen med hende hele tiden.

Der kan også argumenteres for at der var noget, andet end os, der passede på hende i den første uge hun levede. Det var nok der, da hun blev “taget fra os” og røg på børneafdelingen at jeg første gang, virkelig havde brug for at der var et eller andet, et sted, som kunne passe på hende. Meget kan man sige, men hun klarede den jo og nu sover hun middagslur. Der var selvfølgelig noget yderst kompetent personale som tog sig af hende, men det var som om at det ikke var nok. Det var ikke tryghed nok, at vide at de gjorde hvad de kunne. Så der prøvede jeg at snakke med noget andet et sted, jeg bad om hjælp.

Den hjælp, den beskyttelse må da gerne fortsætte. Gerne resten af hendes liv. Selvfølgelig arbejde vi, Mulla og jeg, på at give hende en sund fornuft der gør at hun ikke gør åndsvage ting og smadre sig selv. Det er bare en virkelig rar tanke at der, måske, var noget der passede på hende når vi ikke kan gøre det.

Betyder det at jeg er religiøs? Det ved jeg ikke. Om jeg tror på gud? Ved jeg heller ikke. Hvis det kræver at jeg syntes det er spændende og inspirerende at gå i kirke, så er jeg ikke religiøs, for der må jeg bare sige. Det syntes jeg er kedeligt.

Lige meget hvad, hvem, hvordan, hvor, så er jeg ovenud taknemlig for at vi har Liv i Hytten!

Undervisningen i dag, ved adjunktVikar Ole Lund. Der skal jeg da lige indrømme at jeg brugte meget tid på at tænke over den titel. Adjunktvikar.

Ordbogen siger at adjunkt er:

yngre fastansat lærer i gymnasieskoler, på seminarier, erhvervsgymnasier og andre mellemuddannelsesinstitutioner.

Så han er vikar for en anden ung underviser der ikke kunne komme. Er bare ret sikker på at det hele tiden har været meningen at det var ham vi skulle ha’. Ja jeg forstår det ikke. Men jeg skal jo også bare være pædagog.

Men hr. Ung i Arbejde var kommet for at hjælpe os. Hjælpe os med at kvalificere vores indledning og opstarten på vores skriverier.

Det blev til tre skriveØvelser, som jeg simpelthen har valgt at dele med jer. Hver øvelse handlede om at skrive “i blinde”. For på den måde ikke at kunne rette i det det bliver skrevet og bare får skrevet noget.

De tre øvelser kommer her, uredigeret:

Opgave 1 – Indledning 

Hvrofro er det interessant at skrive om ? 

Pauser til børn. Er det overhovedet relevant at snakke om? 

Ja det er det for det kan ikke apssse at børn ikke har brug for paiser i løbet af en lang tdag i institution. 8 timer i børnehave uden en egentlig pause, med m i hvert fald ikke hver dag og ikke nødvendigvis en form for pause der giver mening for det enkelte barn. 

Som voksen har du krav på en halv times pause i løbet af en dag i børnehave. En pause helt uden børn. Helt uden larm og andre stimuli. 

Det kan ikke værerigtigt at børn ikke har brug for det. 

Er det mest et spørgsmpl om at det organisatorisk e ikke er til at planlægge? Fpor der midt på dagen skhvor en pause ville være på sin pladss der skal de voksne jo ha pause og så er der ikke ressourcer til at børnene bliver delt ind i mindre grupper.  

Der hvor der er mest stille og roligt i en børnehave er når de komme om morgenenen, men det er ikke her at pausen er mest relevant. Det vil være snenere på dagen. Efter de planlagte aktivitetert og frokosten. Men det er 

Det er altså i ydretimerne sidst på dagen at det vil være godt med puser men her er der ikke voksne nok til det. 

Opgave 2 – Hvad er et problem i dette? 

Problemet er at børn i dag konstant bliver påvirket og stimuleret. Der er ipads der køre derhjemme, der er tv der køre derhjemme. I weekenderne skal der satme hygges med mor og far, for nu har de ikke set deres barn hele ugen pga. Arbejde og hvad der ellers stjæler tiden. Så weekenderne er fyld op af aktiviteter som skal være sjove for hele familien. Udover alt dette er der dagen i børnehaven hvor der konstant er 50 andre brn at forholde sig til samt aktiviteter dagligt, der skal være lærenrige, sjove, relevante og veldokumenterede.  

Dre er aldrig ro på. 

Kan dette hænge dsammen med særligt sensitive børn og at der er kommet mere fokus på disse i løbet af de sidste år. Er det i virkeligheden noget vi selv skaber? Vil vi for meget med børnene? SÅ meget at vi faktisk gør dem skøre og ikke veludviklede? 

Opgave 3 – Skitser en mulig hovedpåstand (eller hovedbudskab) som du brænder for at fyre af med opgaven.  

Det er yderst profitabelt for børnene at der bliver indlagt pauser i deres hverdag. Ikke nok med at børnene opssøger det, så giver det en ro i det daglige. 

De rum som vi skaber til at koble fra i bliver flittigt brugt. Vi ser et stort behov for a holde disse pauser, som giver børnene nyt overskud til at klare resten af dagen i børnehvaen. Ydermere forøger det børnenes koncentrationsevne så de nemmere kan udføre de andre planlagte pædagogiske stillesiddende aktiviteter.2 

Det skal selvfølgelig lige rettes igennem, men ellers er den bachelor jo så godt som skrevet.

Selv tak Fie!

Det er jo fuldstændig vanvittigt at tænke på. Om 12 uger afslutter jeg min anden voksenUddannelse. Jeg håber godt nok at pædagoguddannelsen bringer mere job med sig. Men det er jeg heldigvis ikke i tvivl om at den gør. Jeg læder mig helt utrolig meget til at komme ud og arbejde med børn. 3,5 års uddannelse der først rigtig kommer til at give mening om 12 uger, hvor jeg selvfølgelig (læs; FORHÅBENTLIG og hvis du høre om et sted der mangler en pædagog, så siger du bare til) får et job med det samme.

Note til mig: husk at søge jobs. Rigtige voksenjob, der kræver rigtige voksen-seriøse ansøgninger. Måske får jeg aldrig job – SHÆT!

Men det er først når jeg er i en institution at det uddannelsen giver mening. Hvis du spørger mig, ud af det blå, “hvad har du lært”?, så har jeg enormt svært ved at svare konkret på det. Jeg er dog helt sikker på at jeg har lært en hel masse, men det falder først rigtig på plads når det bliver relevant i praksis. Jeg ved dog med sikkerhed at jeg har enormt meget lyst til at arbejde med børn. Børn i alderen 0-6 år. Spørger du mig i dag, vil jeg helst arbejde i en vuggestue, spørger du mig i morgen eller om 3 dage har det nok ændret sig. Da jeg var i praktik i vuggestue, var jeg helt sikker på at jeg skulle arbejde i vuggestue, når jeg blev færdig. Efter sidste praktik, i børnehave, var jeg helt sikker på at jeg skulle arbejde i børnehave, når jeg blev færdig. Så jeg er kommet frem til at det nok i virkeligheden handler om selve stedet. Om det er et godt sted, med en god atmosfære og hvor der er rart at være. Det er egentlig et ret praktisk udgangspunkt, tænker jeg.
Jeg har i hvert fald en masse omsorg og løjer som jeg er klar til at smide i hovedet på de børn der står klar til at tage i mod.

Det er jo først om 12 uger, der er god tid til at finde et job. (Krydser fingre)

Først ferie!

Nu er påskeferien slut og i morgen går vi for alvor i gang med bachelor. Den sidste og afsluttende opgave skal lige grifles ned og så er den ged barberet. Jeg har ikke oplevet det før, men jeg glæder mig faktisk til at komme igang. Det er tredje opgave jeg skal skrive med min skriveMakker (SHOUT OUT TIL TEAM ANJO). Inden påske aflevere vi en skriftlig eksamen som bare skulle skrives/overståes/sendes, så vi kunne komme igang med det det hele handler om – bachelor. Altså lige efter en ferie, i henholdvis Egypten og Norge, selvfølgelig.

Så i morgen rykker vi, fordi vi skal, men også fordi vi har lyst! Det er et rimelig godt udgangspunkt. Vores arbejdsplan hedder, som i de forrige opgaver, korte, men uhyre effektive dage. Det stil fortsætter. Alt efter kl. 13 er fritid!

12 uger tilbage på SU.

12 uger til at jeg kan begynde og bidrage, en anelse mere nyttigt, til den fællesøkonomi vi har kørende her i hytten. Samtidig med at mit fremtidige job gør det muligt for os at købe et hus, så vi kan rykke på nye og større legeMarker, som man siger. Det er nok i virkeligheden det jeg glæder mig mest til i forhold til at blive færdig med at studere.

Det er jo ikke fordi at jeg ikke kommer til at savne at være studerende, det gør jeg da. Jeg kommer aldrig til at have så meget tid hjemme i hytten, som jeg har nu. Jeg kommer ikke til at have halvanden måneds barsel sammen med Mulla og det næste barn. Jeg kommer ikke til at se de skønne medstuderende særlig meget mere. Vi kommer til at rykke ud af byen, væk fra Trøjborg, det er sgu egentlig ret trist. Her er bare så virkelig rart at bo og vi har en skær lejlighed. Hvilket lige blev bekræftet efter en uges ferie væk herfra, det var bare super rart at komme hjem.
Dog er trangen til at vi som familie rykker videre og tangen til mere plads, bare så stor, så det er svært at få husTanken ud af hovedet!

Så bachelor, din gamle skidespræller, du kan bare komme Anton, hvis du tørklæde! Team ANJO er klar til dig!