Den ulykkelige længselsHistorie.

12 uger tilbage på SU

Det er jo fuldstændig vanvittigt at tænke på. Om 12 uger afslutter jeg min anden voksenUddannelse. Jeg håber godt nok at pædagoguddannelsen bringer mere job med sig. Men det er jeg heldigvis ikke i tvivl om at den gør. Jeg læder mig helt utrolig meget til at komme ud og arbejde med børn. 3,5 års uddannelse der først rigtig kommer til at give mening om 12 uger, hvor jeg selvfølgelig (læs; FORHÅBENTLIG og hvis du høre om et sted der mangler en pædagog, så siger du bare til) får et job med det samme.

Note til mig: husk at søge jobs. Rigtige voksenjob, der kræver rigtige voksen-seriøse ansøgninger. Måske får jeg aldrig job – SHÆT!

Men det er først når jeg er i en institution at det uddannelsen giver mening. Hvis du spørger mig, ud af det blå, “hvad har du lært”?, så har jeg enormt svært ved at svare konkret på det. Jeg er dog helt sikker på at jeg har lært en hel masse, men det falder først rigtig på plads når det bliver relevant i praksis. Jeg ved dog med sikkerhed at jeg har enormt meget lyst til at arbejde med børn. Børn i alderen 0-6 år. Spørger du mig i dag, vil jeg helst arbejde i en vuggestue, spørger du mig i morgen eller om 3 dage har det nok ændret sig. Da jeg var i praktik i vuggestue, var jeg helt sikker på at jeg skulle arbejde i vuggestue, når jeg blev færdig. Efter sidste praktik, i børnehave, var jeg helt sikker på at jeg skulle arbejde i børnehave, når jeg blev færdig. Så jeg er kommet frem til at det nok i virkeligheden handler om selve stedet. Om det er et godt sted, med en god atmosfære og hvor der er rart at være. Det er egentlig et ret praktisk udgangspunkt, tænker jeg.
Jeg har i hvert fald en masse omsorg og løjer som jeg er klar til at smide i hovedet på de børn der står klar til at tage i mod.

Det er jo først om 12 uger, der er god tid til at finde et job. (Krydser fingre)

Først ferie!

Nu er påskeferien slut og i morgen går vi for alvor i gang med bachelor. Den sidste og afsluttende opgave skal lige grifles ned og så er den ged barberet. Jeg har ikke oplevet det før, men jeg glæder mig faktisk til at komme igang. Det er tredje opgave jeg skal skrive med min skriveMakker (SHOUT OUT TIL TEAM ANJO). Inden påske aflevere vi en skriftlig eksamen som bare skulle skrives/overståes/sendes, så vi kunne komme igang med det det hele handler om – bachelor. Altså lige efter en ferie, i henholdvis Egypten og Norge, selvfølgelig.

Så i morgen rykker vi, fordi vi skal, men også fordi vi har lyst! Det er et rimelig godt udgangspunkt. Vores arbejdsplan hedder, som i de forrige opgaver, korte, men uhyre effektive dage. Det stil fortsætter. Alt efter kl. 13 er fritid!

12 uger tilbage på SU.

12 uger til at jeg kan begynde og bidrage, en anelse mere nyttigt, til den fællesøkonomi vi har kørende her i hytten. Samtidig med at mit fremtidige job gør det muligt for os at købe et hus, så vi kan rykke på nye og større legeMarker, som man siger. Det er nok i virkeligheden det jeg glæder mig mest til i forhold til at blive færdig med at studere.

Det er jo ikke fordi at jeg ikke kommer til at savne at være studerende, det gør jeg da. Jeg kommer aldrig til at have så meget tid hjemme i hytten, som jeg har nu. Jeg kommer ikke til at have halvanden måneds barsel sammen med Mulla og det næste barn. Jeg kommer ikke til at se de skønne medstuderende særlig meget mere. Vi kommer til at rykke ud af byen, væk fra Trøjborg, det er sgu egentlig ret trist. Her er bare så virkelig rart at bo og vi har en skær lejlighed. Hvilket lige blev bekræftet efter en uges ferie væk herfra, det var bare super rart at komme hjem.
Dog er trangen til at vi som familie rykker videre og tangen til mere plads, bare så stor, så det er svært at få husTanken ud af hovedet!

Så bachelor, din gamle skidespræller, du kan bare komme Anton, hvis du tørklæde! Team ANJO er klar til dig!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den ulykkelige længselsHistorie.