Hvad er det vigtigste når en blogger tager på ferie? Jeg havde ikke tænkt over det. Jeg er ikke en særlig trendy blogger desværre.
Men en venlig sjæl mindede mig om det. FlamingoBilledet. Selvfølgelig! Jeg skal fotograferes på et oppusteligt, lyserødt næbdyr.
Så gik jagten ind. Butikkerne på hotellet havde ikke en flamingo. Det var muligt af få en svane, men det er bare ikke det samme vel?
Når nu først flamingo-ideen er kommet ind i knolden på mig, så skulle jeg helst ha’ haft den dagen før. Jeg prøvede dog af holde min utålmodighed nede, for ikke at virke for desperat… Der var kun en ting at gøre. Vi måtte forlade hotellet og tage ind til byen, Sarigerme.
Anden dagen, efter flamingoen kom på tale, gik vi mod byen. Jeg havde altså ventet en hel dag, uden flamingo. 2 km. var der ind til byen, en fin og meget varm gåtur.

 

Første butik vi kom ind i, havde en flamingo! Yes! Så kan jeg slappe af igen. “Skal vi ikke vente og se om den er i andre butikker?” Spørger Mulla. “Niks” siger jeg. Tænk nu vi ventede, ikke fandt den et andet sted og så vender tilbage og den er solgt. For det var den sidste de havde tilbage på hylden. Så stor en risiko var jeg slet ikke klar på at løbe.
Vi køber den. Manden i butikken tilbyder at puste den op. Tak, men vi skal med taxa hjem til hotellet. Manden siger, “det er ikke noget problem, det finder vi ud af”. Fint nok😬 Vi lader flamingoen ligge og kommer tilbage efter den når vi skal hjem igen.
Turen igennem byen tager maks en halv time, det er en meget lille by. Ved hver butik står en sælger og fortæller at de helt tilfældigt har et helt specielt og helt unikt tilbud, lige præcis i dag. Men vi tror ikke på dem… Det vildeste er, at det må virke på nogen mennesker. Jeg får mere lyst til IKKE at købe noget og gå langt væk.

Men tilbage mod flamingoen og den står stor og majestætisk foran butikken.
Manden i butikken kommer ud. “Jeg henter lige min bil”. Nå okay. Spændende. Han kommer simpelthen med sin egen vogn. Ikke nogen stor vil, en helt almindelig en. Vi er altså tre mennekser, en klapvogn og et monster af et lyserød badedyr. Manden ligner ikke en der på noget tidspunkt tvivler på at det sagtens kan lade sig gøre. Klapvognen ind i bagagerummet så kalder han på en dreng, muligvis hans søn, som bliver placeret i bagagerummet. Eller rettere ud af bagagerummet. Så skal han, rigtigt gættet, sidde der og holde vores absurd store flamingo, mens vi bliver kørt tilbage til hotellet. Drengen råber på et tidspunkt noget, manden griner, vi spørger, “hvad siger han”? “LANGSOMMERE”

Vi kommer til hotellet og manden vil ikke engang ha’ nogle penge for det. Så der står vi, helt paf, og glemmer at give den stakkels dreng nogle penge for risikere sit liv for at jeg kan få et åndsvagt billede.

Turen går mod poolen, og det i en vældig fart! Alle vi går forbi kigger misundeligt efter det store lyserøde dyr. Altså flamingoen….
Det er vanvittig upraktisk at gå med.
Billeder bliver taget, vi leger og har det utrolig sjovt med vores nye badedyr. Folk kommer og vil låne den til billeder. Jeg overvejer kort at leje den ud.

Dag nummer to med flamingo. Den er blevet lidt slatten, men der skal jo bare mere luft i. Vi slæber den med op til poolen. Liv vil ikke lege med den. Så ligger den der og hænger med hovedet, til vi går tilbage på værelser om eftermiddagen.
Om det var dumt at bruge 200 kr. på en lyserød flamingo for et billedes skyld, nej da…. måske. Men sikke nogle billeder!