Okay, hvor mange læsere tror I man skal have på sin blog før man får sponsoreret et hus???
Hvis du ved det så skriv endelig til mig🙏🏼

Vi drømmer så vanvittig meget om at komme i et hus. Få et sted og bo hvor der er direkte adgang ud til en have. Et sted hvor der er plads til at løbe rundt i ring, indendørs 😱 Et sted hvor der er vægplads nok til at vi kan se væggen. Et sted med et badeværelse hvor vi ikke skal trække maven ind for at komme forbi hinanden. Et sted med hvor vi ikke kan høre når overboen “hopper i sengen”. Ja tænk sig at vi engang får et hus hvor vi får vores egen vaskemaskine. Det vil jo rent faktisk betyde at vi bare kunne vaske tøj når der var behov for det og ikke når vasketøjskurven kastede op ud over hele gulvet, grundet forstoppelse. Det ville også betyde at vores valg af neutral vaskemiddel, ville komme til sin ret og at Livs tøj ikke kommer til at lugte af HubbaBubba Tyggegummi.
Noget andet vildt der vil følge med et hus, ville være retten til at spille høj musik og danse rundt i stuen kl. 7 om morgenen alle ugens 7 dage.

Et hus vil vigtigst af alt betyde at vi ikke længere skal “lukke Liv inde” i vores lille lejlighed hver eneste dag. Lige så snart vi er på besøg ved mennesker der bor i ægte huse, er det så tydeligt at de, hvor meget hun trives, med det mere plads at lege på. Samtidig med at det er så meget nemmere at komme ud. For Liv kan virkelig godt li’ at være ude og vi elsker at være ude med hende! Det er bare mere omstændigt at komme ud når vi bor i lejlighed. “Bor I ikke kun på 1. sal, med Steen Billes torv, praktisk talt, som baghave?” Jo det gør vi faktisk, men i forhold til at lukke døren op og bum så står man ude, så er der langt ud her. Det er heller ikke fordi vi ikke er ude, men det kunne blive til så meget mere.

Det værste ved de her husdrømme er at det er mig og mit studie der står i vejen for det. Så længe jeg er på SU er der ikke noget hus. Det er heldigvis til at se en ende på det studieHalløj, men når vi har hungret efter hus i laaang tid allerede så føles det som om der er laaangt til enden.

Så når det bliver juni og jeg får et job, så er vi dem der er skredet. Helst til Ryomgård i et parcelhus med charme og som er forholdsvis indflytningsklar, for gør-det-selv-typerne er vi desværre ikke.

Så sig til hvis høre noget….

#LiviRyom

Flere ofte-stillede-spørgsmål.

Så fik vi et barn (altså for små 2 år siden, bevares) og så regnede vi med, at der blev lagt låg på alle spørgsmålene der lyder “skal-I-ikke-snart-ha-børn?” For de kom mange gange. Så mange gange at det blev liiiidt træls (fun fact: Liv har træls i sit ordforråd😂).
Så for at slippe for alle de spørgsmål måtte vi hellere lave et barn (måske var der også andre grunde). For så var vi ude over det problem. Troede vi. Det først års tid var vi da også fri for det. Men så begynder det at vende tilbage. Mange gange.
“Nu skal I vel snart ha’ nr. 2”
Nej, det skal vi ikke snart. Det er der flere grunde til og den første er, at vi nyder at have fuld fokus på Liv. Vi elsker vores tre-kløver som den ser ud nu. Liv skal smadres end i kærlighed, simpelthen!
En anden og mere praktisk grund er at vi simpelthen ikke kunne tænke os at være 4 mennesker på vores 67 kvadratmeter. Siden Liv er flyttet ind er lejligheden bare blevet mindre og mindre. Så inden der kommer en (bare en tak) lillebror/lillesøster, så skal vi have er hus.

Det leder meget godt op til det næste ofte-stillede-spørgsmål. “Hvordan går det med at bo i lejlighed?” Gerne stillet med et lettere trist-er-du-okay-blik i øjnene. Men dertil kan jeg svare. Det går pisse godt! Trøjborg er et fantastisk sted at bo. Vi har en legeplads, nærmest i baghaven. Går vi lidt længere, kommer vi til skoven og lige lidt længere får vi våde fødder (fordi vi ender på stranden). Så vi har det hele meget tæt på, og så er der ikke langt ind til byen.
Lejligheden er blevet mindre ja, men den er dejlig. Vi kan være her, der er Liv over det hele😉 Vi bor tæt, men det er okay, så længe Liv er lille.
Det er løgn at sige at det ikke trækker i os, for at få et hus. Det gør det nemlig helt vildt meget! Vi har, her i den dejligt lange weekend, været i Hornslet (min hjemby) i et par dage. At se hvor meget Liv elsker at være i en have, at hun bare kan gå ind og ud og bare det at være udenfor, så er det lige før det er synd for hende at vi bor i lejlighed.
Vi drømmer om at flytte i hus og der behøver ikke at gå 100 år før det sker. Så hvis du lige har et hus til overs så siger du bare til👍🏼 TAK!