DrilleLiv
Liv har i hendes 2,5+ årige liv været meget observerende, lyttende og ja nok mest medløbende. Det er det vi har oplevet herhjemme og det er i mere udpræget grad det de har oplevet i vuggestuen. Liv har ikke gjort noget specielt stor væsen af sig selv, ikke stillet de store krav og altid været god til at gøre hvad der bliver sagt. Hvilket jo er dejligt. Alt hendes observation og opmærksomhed på hvad andre gør, har givet hende et veludviklet sprog. Hvilket er fantastisk.

Der hvor hun har sat sig mest på tværs er i overgange til noget nyt. Fra leg til tandbørstning bl.a. For når Liv leger, så leger hun intensivt og det er ikke populært når det bliver afbrudt. Vi prøver alt hvad vi kan med at forberede hende på overgangen, men nogle gange knækker filmen.

MEN inden for de sidste par måneder er der begyndt at komme lidt kant på. Jeg tror hendes udviklingsproces er kommet til det punkt der hedder ‘Kvalifikation af drilleEvner’. Hvilket bl.a. indebærer at række tunge. Hvilket er et svært punkt, ikke for hende med for hendes mor og far. Vi har jo tusind gange øvet at række tunge og leget lege hvor vi alle rækker tunge. Der er dog en væsentlig forskel fra de gange hvor vi har fjollet med det og til Livs nye måde at række tunge på. Forskellen er blikket i hendes øjne. Der var ingen tvivl om hvad de øjne betød. De betød “jeg skal lige se hvad mor og far gør når jeg gør sådan her”. Det var en ret underlig oplevelse, for det var noget helt nyt.

Så vi er begyndt at snakke om at drille og hvad det gør ved andre at blive drillet.

Egne holdninger
Udover at hendes drilleGen er under udvikling arbejder hun også kraftigt på at danne sine egne meninger og ikke mindst at stå ved de holdninger. Det er i særdeleshed noget der udfordre os, for det kræver at vi bliver skarpe i vores holdninger. Holdninger til ALT. Det er jo som sådan fint nok. Men når vi lige pludselig skal tage stilling på et splitsekund bliver det ret udfordrende. For det handler om at holde fast i den holdning, for der er absolut ingen grund til at Liv får den opfattelse at det virker at spille ulykkelig eller bare stille sig modsat os. For det er decideret skide irriterende. Altså det er irriterende når hun går i mod os bare for at teste/udfordre os. Vi er kæmpe fans af at hun arbejder på at danne egne holdninger og meninger. Disse meninger må meget gerne være anderledes end vores, for hun begynder jo helt klart at kunne mærke/tyde/tolke hvad hun selv har brug for og lyst til. Det irriterrende kommer, som sagt, når det handler om at teste os og ja det jeg ved da godt at det er fordi hun undersøger rigtigt og forkert og der er en masse læring om følelser i det. Det gør det dog ikke mindre udfordrende (læs: irriternede).

Når det så er sagt (skrevet) så er det rigtig godt at der begynder at komme lidt kant på, for det er vigtigt at hun udvikler evnen til at mærke efter hvad hun selv vil og kunne sige fra.
Det mest udfordrende er nok egentlig at vi ikke har været vant til det.
Det er simpelthen kommet bag på os at vi er ved at få et til selvstændigt menneske i hytten.

– når hun har spist makrel. For jeg kan ikke udstå lugten af det. Efter flere år i daginstitution med makrel i madpakker, som fører til makrel på, total ukontrollerbare, fingre, som fører til makrel på deres og mit tøj, som resulterer i dårlig lugt resten af dagen! Er jeg ret presset over at Liv er vild med det.

Men udover det, så kan jeg love jer for at jeg kysser på Liv og jeg kysser hende lige midt på munden. Jeg kysser hende også alle mulige andre steder, over hele hendes lille skønne, bløde krop! Jeg kysser hende fordi det er dejligt! Fordi jeg elsker hende! Fordi det er et tegn på omsorg, kærlighed, hygge, tryghed, nærvær, tosomhed og fordi det bare er dejligt!
Jeg kan faktisk ikke se hvorfor man ikke skulle gøre det.
Jeg er 30 år gammel og jeg kysser stadigvæk min egen mor på munden engang imellem, for sådan har vi altid gjort og det hun er stadigvæk min mor.
Jeg kysser selvfølgelig også på min Mulla. Det er heldigvis de kys jeg får flest af. For det er kærestekys. Det er på en måde stadig et kys, men der ligger meget og noget andet bag de kærestekys.

Jeg er heldigvis i den priviligerede situation at jeg er i stand til at veksle imellem flere forskellige kysseSituationer. Jeg kysser simpelthen også min bedste ven engang imellem, når vi er fulde, bevares. Men det er stadig en kærlighedserklæring, bare på et andet niveau.
Kys er forskellige, men dejlige. Nogle betyder hele verden og andre ikke så meget.
Men jeg har tænkt mig at kysse Liv så længe hun syntes det er hyggeligt.

Men Hey. Det er ikke kun Mulla og jeg der kysser på Liv. Hele familien kysser på Liv og jeg bliver så glad hver gang hun kysser andre, for det er et tegn på tryghed. Det er nemlig ikke fordi at hun kysser på alle. Hun kan godt sige fra. Så hun kysser dem hun gerne vil kysse på og det er familien og det er vennerne oppe i vuggern. Hun skal bare gi’ den gas!

Når nu vi snakker om kys (ja ja, det er mig selv der skriver) så – kys i daginstitutionerne derude – pædagoger og børn imellem.
Kram alt hvad du kan komme til! Kys er ikke som sådan nødvendigt syntes jeg, men det skal da ikke forbydes. Nogle gange kan det være et kys på panden der skal til for at få barnet til at falde til ro. Jeg har ikke selv praktiseret det, men jeg vil absolut syntes det var i orden hvis der var en der kyssede Liv på panden, på kinden, hvis hun var ulykkelig. Men et kys på munden er ikke noget der høre hjemme imellem pædagoger og børn.

Men kys dine børn – smadder dem ind i kærlighed! Kys på børn bliver først forkert, når det bliver fejltolket i et voksenhoved der er skruet forkert sammen.

img_5506

Endnu en tilståelse!

Lige så vigtigt det er at holde fri, tage sig tid til at lege og ha’ fokus på de små ting, sammen med sit barn. Lige så vigtigt er det at tage sig tid til at tage på dage og være kæresteagtig med sin kone.
Tilståelse nummer to kommer her: jeg er sgu blevet en dårligere kæreste efter jeg er blevet far.

Heldigvis har jeg fået verdens dejligste kone!

Da jeg lukkede børnehaven i dag kl. 1630 og cyklede hjem. Tænkte jeg på;
– hvad skal vi ha’ af fredagsSlik?
– Hvordan får jeg overtalt Mulla til at se Vild Med Dans og ikke Alle Mod 1?
– Hvordan mon det går med putning i aften?
– Og hvad fa…. skal vi ha’ til aftensmad?

Inde i køkkenet står Liv og Mulla er ved at lave mad. Fedt tænker jeg, så er der da styr på det.
Liv snakker om noget med at Moster Sissel og Bedstefar kommer. Jeg tænker de kommer og spiser med.

Men så viser det sig sgu at Mulla har arrangeret at vi skal på date. En højhellig fredag, ud af det blå.
Ind af døren kommer bedstefar. Lidt efter kommer Moster Sissel. Så er Liv i hvert fald i trygge hænder😍

Jeg får meget sparsom information omkring aftenens forløb. Vi skal spise på Cafe Faust kl. 1745 og vi skal være et andet sted kl. 20.
Min første tanke er YES!!!! Det er verdens bedste ide. Det har vi brug for!
Næste tanke, hvad hulan skal vi kl. 20?
På cykelturen ned mod byen, får jeg hints til hvad vi skal. Mit første gæt var biffen – nej. Så tænkte jeg Comedy Zoo, for der har vi nogle gode (læs; fantastiske) kontakter, men det blev også er nej. Næste ledetråd var Musikhuset (men ikke Comedy Zoo) og så var jeg helt blank. Jeg er ikke super opdateret på Musikhusets program.
Men efter flere og flere hints var det åbenlyse svar til sidst. Alter Ego med Carsten Bang. Se bare, verdens dejligste kone.

Cafe Faust tilbød tid til at sidde og snakke, sidde at kigge på hinanden, sidde og nyde at være sammen, uden at opmærksomheden var på Liv. Ja Liv er det bedste i hele verden, uden sammenligning, men for ind i hule hankat det er også vigtigt at være sammen med Mulla helt uforstyrret!
Cafe Faust bød så også på Zinfandel og oksemørbrad 😍 hvilket bestemt ikke gjorde stemningen dårligere.

Carsten Bang diskede op med to timers hygge stand up. Der bar præg af hverdagsfortællinger vi alle kunne genkende, men som blev leveret med en spids vinkel som gjorde det top underholdende! Men vigtigst af alt var det to timer hvor vi kunne sidde tæt arm i arm (hvilket selvfølgelig er svært på lang afstand) og grine sammen. Mulla og mig!❤️

En virkelig fantastisk overraskelse og en lige så fantastisk aften. Den bliver så kun bedre når vi kommer hjem og høre at alt er gået godt hjemme i hytten (#LiviHytten, find det på Instagram). Det er altid spændende når Liv skal passes. Det er aldrig gået dårligt, men det er stadig spændende 😬

Alt er godt 🙏🏼

Den perfekte afslutning på denne aften, var ikke lige en mulighed, så nu sidder jeg her, alene, i stuen og skriver blog og drikker rom, til lyden af ungdommen der kaster op på Nordre Ringgade.

Husk at ta’ dig tid til at være kæresteAgtig. Hvis nu begge parter gør hvad de kan for at huske det, så sker der jo engang imellem noget så dejligt som det Mulla har udsat mig for i aften!

TAK!

(Billedet er ikke fra i dag, men hun er sgu da dejlig!!!)

Hej. Jeg hedder Jonas. Jeg er 30 år gammel og jeg pjækker fra skole.

Jeg er på indkald, på skolen, fra min praktik og i dag skulle der laves gruppearbejde om vores kommende praktikOpgave.

Så ja jeg dropper en af de få skoledage der er. Men jeg har aldrig været den der har råbt højt om at vi har for lidt undervisning. Hvad i alverden kan være mere vigtigt end uddannelsen? Det skal jeg fortælle dig! Det er Liv.

Liv og jeg er blevet hjemme i dag for at ha’ Liv-og-far-hygge.
I sidste uge var jeg til foredrag med Lola Jensen (kendt fra TV) og hun snakkede i to timer om at børn i dag har overophedede pandelapper. Det har de fordi at børn i dag bliver bombarderede med indtryk konstant. Tv, iPad, ture ud af huset og institutioner med 40 andre børn plus 15 voksne. Alle de indtryk ryger ind igennem pandelapperne og bearbejdes derfra, så derfor hendes argumentation for overophedning.
Så i dag, hvor mit fravær kun går ud over mig selv (der var ikke laver grupper i skolen, så der er ingen der mangler mig) har jeg simpelthen valgt at blive hjemme med min datter.

Så vi køre skærmFri dag (jaja jeg tager billeder) og laver alt i langsomt tempo.
Starter med at læse bøger i sengen til Liv siger at hun vil spise morgen.

Efter morgenmaden går vi i et langt bad og leger med dyr til Liv ikke vil længere.

Vi hoppede igen i nattøjet, for det er hygge.

Vi havde, allerede i går, aftalt at vi skulle male hinanden i ansigterne. Jeg skulle som udgangspunkt være en tomat, men endte, som du kan se, som løve.

“mig gern’ se fjernsyn” siger Liv. Hvortil jeg svare. Nej det skal vi ikke i dag. “Nå okay”. Så læste vi bøger i stedet for.
På en eller anden måde endte vi ude ved køkkenvasken og stod i, i hvert fald, en halv time og legede med vand og kiggede på det plaskede ned i håndvasken.

“Mig gern’ se noget på min iPad”. Nej det skal vi ikke i dag. “Nå okay” og så læste vi nogle flere bøger og sang og spillede guitar, for ja, jeg kan nu spille ‘Se Min Kjole’ på guitar. Så den synger vi meget!

Vi har lavet en indianerHat til mig. Så vi var klar til at spise indianerFrokost.

MiddagsLur til Liv
Rengøring til mig.

Eftermiddagen er gået med læsning, spisning af knækbrød og ansigtsmaling igen.

Denne gang blev jeg en lille sommerfugl og Liv malede sig selv som en stor sommerfugl.

Så kom MullaMor hjem og nu laver vi indianerHat til hende, så hun kunne være med i hulen.

Vi har holdt pjækkedag og hygget os på Livs initiativ, på nær hendes forslag om skærm.
Det har været fantastisk! Jeg har ikke fortrudt det!

Hvad vil jeg så sige med det? Husk at holde fri med børn. Husk at følge børns initiativ. Husk at nedkøle dit barns pandelapper.

Og det værste ved at være far er, at jeg er blevet en dårligere studerende!

PS. Lola Jensen var virkelig spændende at høre på. Væsentlig bedre i virkeligheden, i forhold til hende rolle på tv.

Jeg har da godt hørt at børn kan være morSyge, det har jeg da. Men jeg har da også tænkt st det kun er engang i mellem, i korte perioder. Der var ingen der havde fortalt at perioderne (perioden) vare, ja hele tiden…
Jeg kan, sjovt nok, sagtens bruges kl. 0600 om morgenen og to-tre timer frem, mens mor sover mere (piger-mod-drengene de største rivaler i verdenshistorien). Lige så snart mor kommer op er det ikke meget der er brug for mig, eller jow det passer ikke. Jeg kan lave mad og rydde op. Det er blevet sagt flere gange af min datter på 2. “Mor leg, dar (far) ryd op”. Så helt overflødig er dog ikke.
Jeg må også godt være alene med hende, men sidst jeg var der, det var i lørdags. Måtte jeg ikke engang trøste hende, da hun slog hovedet. Hun gik væk og kaldte på mor. Det er eddermame ondt i hjertet. Jeg prøvede at forklare hende at min eneste opgave her i verden er at passe på hende og sørge for at hun er glad. Det prallede fuldstændig af på hende. Heldigvis kunne et par bøger få hende i godt humør.
Hvis selv hun får lov at vælge, så er det mor der skal alt, putte, skifte, hjælpe med tøj, børste tænder, ja alt praktisk som involvere hende selv og så alt det sjove og hyggelige også. Så vi spørger ikke så meget. Vi bestemmer og hun er som regel ret utilfreds når jeg skal hjælpe hende.
Så ja jeg elsker at stå op kl. 0600 hvor morgen, og spise morgenmad med hende, lege, putte, hygge, skifte og alt mulig for det er min time to shine!
Efter kl. 1800 er det som hovedregel kun mor der dur. Så hvis hun er pyldret om aftenen og jeps, det er hun i ny og næ😧 så er det KUN mor der holder!
Det kommer også til udtryk om natten. Hvis hun kommer over i vores seng så kravler hun STRAKS helt over til mor. Hvis det var muligt, så var hun kravlet ind i kroppen på hende. Så jeg kan hygge med med Livs røv og fødder. Ikke at det er særlig fedt for Mulla, for Liv erobre hendes hovedpude og fylder generelt nærmest hele hendes side, men der ville en udligning af favorit-forældre-rollen jo være ret så nyttig (også der).

Så Liv, hvis du læser det her. Jeg, din far, har også følelser. Det gør ondt at blive valgt fra, hver gang! Som sagt så er min altoverskyggende mission på denne jord, at passe på dig og sørge for at du har det godt og hvis du ikke giver mig lov til det, så bliver jeg simpelthen ked af det😢