Jeg kysser ikke mit barn

– når hun har spist makrel. For jeg kan ikke udstå lugten af det. Efter flere år i daginstitution med makrel i madpakker, som fører til makrel på, total ukontrollerbare, fingre, som fører til makrel på deres og mit tøj, som resulterer i dårlig lugt resten af dagen! Er jeg ret presset over at Liv er vild med det.

Men udover det, så kan jeg love jer for at jeg kysser på Liv og jeg kysser hende lige midt på munden. Jeg kysser hende også alle mulige andre steder, over hele hendes lille skønne, bløde krop! Jeg kysser hende fordi det er dejligt! Fordi jeg elsker hende! Fordi det er et tegn på omsorg, kærlighed, hygge, tryghed, nærvær, tosomhed og fordi det bare er dejligt!
Jeg kan faktisk ikke se hvorfor man ikke skulle gøre det.
Jeg er 30 år gammel og jeg kysser stadigvæk min egen mor på munden engang imellem, for sådan har vi altid gjort og det hun er stadigvæk min mor.
Jeg kysser selvfølgelig også på min Mulla. Det er heldigvis de kys jeg får flest af. For det er kærestekys. Det er på en måde stadig et kys, men der ligger meget og noget andet bag de kærestekys.

Jeg er heldigvis i den priviligerede situation at jeg er i stand til at veksle imellem flere forskellige kysseSituationer. Jeg kysser simpelthen også min bedste ven engang imellem, når vi er fulde, bevares. Men det er stadig en kærlighedserklæring, bare på et andet niveau.
Kys er forskellige, men dejlige. Nogle betyder hele verden og andre ikke så meget.
Men jeg har tænkt mig at kysse Liv så længe hun syntes det er hyggeligt.

Men Hey. Det er ikke kun Mulla og jeg der kysser på Liv. Hele familien kysser på Liv og jeg bliver så glad hver gang hun kysser andre, for det er et tegn på tryghed. Det er nemlig ikke fordi at hun kysser på alle. Hun kan godt sige fra. Så hun kysser dem hun gerne vil kysse på og det er familien og det er vennerne oppe i vuggern. Hun skal bare gi’ den gas!

Når nu vi snakker om kys (ja ja, det er mig selv der skriver) så – kys i daginstitutionerne derude – pædagoger og børn imellem.
Kram alt hvad du kan komme til! Kys er ikke som sådan nødvendigt syntes jeg, men det skal da ikke forbydes. Nogle gange kan det være et kys på panden der skal til for at få barnet til at falde til ro. Jeg har ikke selv praktiseret det, men jeg vil absolut syntes det var i orden hvis der var en der kyssede Liv på panden, på kinden, hvis hun var ulykkelig. Men et kys på munden er ikke noget der høre hjemme imellem pædagoger og børn.

Men kys dine børn – smadder dem ind i kærlighed! Kys på børn bliver først forkert, når det bliver fejltolket i et voksenhoved der er skruet forkert sammen.

img_5506