LIV I NORGE 2019

Forventningsfulde, glade og lidt trætte, forlod vi Ryom, søndag morgen kl 0600. Under den fyldte tagboks, var vi klar i chokoladeBilen og kursen var sat mod Hirtshals havn.

Turen mod færgen, gik som smurt. Morgenmaden var pakket og iPad’en var på 100 %. FærgeTuren var også en fornøjelse. Til trods for en FYLDT færge, men intet kunne slå os ud, vi var jo på vej på skiFerie. Mulla faldt i snak med en ældre dame. Hun tog tit til Norge og kendte den køretur der lå foran os, så snart vi ramte land. Hun anbefalede at tage den store vej, da de små veje godt kunne være lidt udfordrende.

Vi forlod færgen som den absolut sidste bil, gps’en skulle indstilles og vi skulle vælge ruten. Skulle vi tage den hurtigste, eller skulle vi følge den ældre dames råd, selvom den rute var 70 km. længere. Jeg syntes det er sjovere at køre på de mindre veje og så sparer vi samtidig 70 km’s brændstof. Så det blev den korteste rute vi valgt.

Vi ville være fremme 1930, så det passede fint med at Liv bare kom direkte i seng når vi ankom og Mulla og jeg så frem til et glas rødvin når vi mødtes med resten af familien i den lejede hytte.

Det gik over stok og sten. ”nu er der mindre end to timer til vi er der”, sagde vi glade til hinanden (lykkeligt uvidende omkring hvad der ventede os)

I samme øjeblik svingede vi til venstre ind af endnu en norsk vej, og susede forbi et stort skilt, hvor der stod noget med ”veien er stengt” og så ting vi ikke forstod. ”Ej det kommer ikke til at påvirke os, så havde gps’en ikke ledt os den vej”. Så vi drønede videre, det var en meget lang vej. 40 km skulle vi følge denne vej og den talte fint ned. Der kom et skilt mere, men nej nej, vi stoler da blindt på teknologien.

”Der er jo ikke veje der bare er lukkede” blev vi enige om.

Men der kom da en lille usikker og nervøs trold frem på vores skuldre, men gps’en sagde jo 20 km. før der sker noget nyt. Vejen begyndte at køre op. Ikke nok med at det gik stejlt op, så blev svingende mere og mere skarpe. Ikke nok med at svingende blev mere og mere skarpe, så blev var det blevet mørkt, tåget og nårh ja, så sneede det også rimelig kraftigt. Sigtbarheden var nærmest ikke eksisterende. Heldigvis var der gule striber i midten af vejen, som jeg kunne navigere efter. Da vejen så pludselig stoppede i snedrive, var det lige før vi gjorde det samme.

Vejen var kraftStejlme lukket.

Alternative ruter fandtes ikke på gps’en. Men vi var dog godt klar over at vi skulle vende om, så det gjorde vi. Den næste vej, væk fra den lukkede vej, lå vel halvejs tilbage til det første ”stengt-skilt”. Den kørte vi mod og drejede væk fra den lukkede vej. Gps’en var med os igen og første os ud til en stor vej. Selvom vi da lige var blevet slået helt ud, var der nu håb igen, mens vi kørte af den nye snørklede vej med dårlig sigtbarhed.

Bedst som vi troede at alt var godt, så var vi pludselig ved at ende i endnu en snedrive, for den nye vej, var kraftedme OGSÅ lukket.

Nu var der decideret dårlig stemning på forsædet. For alt i mens at Mulla og jeg var ved at give op og bryde sammen, på forsædet, sad Liv, helt lalleGlad på bagsædet og så et eller andet med feer.

Gps’en kunne ikke hjælpe os, så vi mødte selv lede på kortet, efter en alternativ rute. Og der var kun en ting at gøre. Det var halvanden times kørsel i den forkerte retning, for at komme på den rette hovedvej. Vi var derfor nød til at proviantere, hvis chaufføren (mig) skulle klare resten af turen, som vi skød på ville vare 4-5 timer fra snedrive nummer 2.

Nocco og Snickers

Vi nåede den første tankstation kl 2030 (altså en times efter vores oprindelige ankomsttidspunkt) og det viste sig at den lukkede kl 21, så lidt held kom der da i vores retning. Damerne fik sig en is og en kop the. Jeg selv kom frem til at et miks af energiDrik og Snickers var vejen frem. Med ny energi på tanken, humøret stille på vej op og gps’en med på ruten igen, drog vi ud på den sidste lille del af turen, som ”kun” var tre timers kørsel mere og et nyt ankomsttidspunkt der hed kl. 0000.

Sidste del af turen gik problemfrit. Vi kom frem til hytten, kun godt 5 timer senere end udgangspunktet. Liv blev båret, sovende ind fra bilen og direkte ind i seng. Hun havde været så begravet i iPad (TAK til 4G) under hele turen at hun, som den eneste i bilen, formåede at opretholde et godt humør under hele turen. Et par gange havde hun lige kigget op og spurgt, ”er vi der ikke snart?” ”Nej der går meget lang tid”, var svaret hver gang, hvilket hun bare accepterede og dykkede tilbage i ipad’en.

We made it

Men frem kom vi og sikke et sted vi kom til. Den mest imponerende hytte vi nogensinde havde set, på den helt Norske og flotteste måde.

Det var så dag 1. på vores skiFerie. Resten af ferien kommer her, i korte træk:

Dag 2.

Livs første tur på ski. Hendes forældre var meget spændte på hvordan det ville gå, for Liv er ikke den mest motorisk stærke knallert på havnen. Men det havde vi heldigvis lige glemt at fortælle hende, så hun var bare klar på at køre ned af de bakker.

Lige så orange mit ski tøj er, præcis lige så stolt er jeg over at se Liv køre på ski.

Bedst som man troede at denne dag ikke kunne blive federe, så tror jeg da nok lige at vi mødte to elge på vejen hjem til hytten. Hele den laaaaaange køretur, dagen før, havde jeg håbet på at se elge, hver gang der kom et advarselsSkilt om disse og der kommer dælme mange. Det skete ikke, men fisme om det ikke skete her på dag 2.

Dag 3.

Liv og jeg kørte en masse på ski.

Til trods for at hendes optimistiske (og overmodige/dumme) far lokkede hende med op på en alt for stejl løjpe, som krævede flere styrt og en køretur på røven, var hun bare klar på mere ski og hun var klar til næste dag.

Dag 4.

Liv var med på lange grønne løjper og øvede sig på pizzaSki.

Det var fuldstændig magisk at have disse succesOplevelser med hende. Vi var et mega godt ski-makker-par. Vi klarede tallerkenLift, stoleLift og nedkørsel sammen for første gang for både hende og jeg (min første gang med barn). Vi klarede og kom igennem de svære ture og holdte humøret højt! Jeg er vanvittig stolt at hende!

Dag 5.

Vores sidste dag på ski. Men vi var sneet inde i hytten, så hvad gør man så, indtil de små veje bliver ryddet for sne? Ja man tænder op i den udendørs sauna og bader i sne. Det gjorde Liv også!

Dag 6.

Hjemtur.

En hel tur, fra Geilo til Ryom, uden problemer. Turen var inklusiv en overnatning på Party Båden.

TAK FOR EN SKØN FERIE!

Liv i Norge 2019 (Og køreturen fra helvede)