Jeg tænker på dig! 

Hver eneste dag, hvert eneste minut.

Jeg drømmer om dig om natten.

Jeg gør alverdens krumspring for at få dig ud af hovedet. I dag har jeg været ude og løbe, jeg har vasket tøj, jeg har bagt bananpandekager, jeg har lavet aftensmad. Men lige meget hvad jeg gør, så popper du frem i mit hovede igen.

Konstant dukker du op på facebook og på instagram. Den ene flotte, lækre og delikate video efter den anden sender du lige i hovedet på mig.

I skolen er du allevegne. Kigger længselsfuldt efter mig.

Når jeg er nede og handle forfølger du mig. Du gør alt hvad du kan for at komme med mig hjem og det går bare ikke.

Du forsøger at skifte udseende og du prøver at gøre dig stor, du prøver at gøre dig lille. Nogle gange fremstår du eksklusiv og fancy, andre gange billig og … ja nærmest skidt. Men ligemeget hvad du gør, så virker det på mig. Du er attraktiv og tiltalende ligegyldigt hvor lidt eller hvor meget du gør ved dig selv.

Er der ingen grænser for hvad du vil gøre for at få min opmærksomhed?

Jeg syntes ikke det er i orden!

Jeg kæmper en konstant kamp for at holde mig selv tilbage. En indvendig kamp for ikke at springe på dig og overfalde dig som et glubsk vilddyr. Det er hårdt ved mig. Det tærer på mine psykiske kræfter.

Jeg har lyst til dig!

Det må stoppe, det kan ikke blive os to. Lige meget hvor meget du prøver at friste.

Jeg prøver virkelig at være stærk. Hver en celle i min krop skriger efter dig, men det går ikke. Du er ikke god for mig. Selvom jeg ofte, i et at mine mange svage øjeblikke, tænker “arh der sker jo ikke noget ved det, bare denne ene gang”.

Som tingene ser ud lige nu er det ikke muligt at du og jeg finder ud af noget sammen.

Jeg skriver dette brev til dig Kage, fordi jeg simpelthen er nød til at ligge kortene på bordet. Få det ud i verden. Jeg holder ikke dette pres ud. Du MÅ bare give mig fred, om ikke andet så lige for en stund. Jeg ved med sikkerhed at vi mødes igen, men som tingene ser ud lige nu, er jeg bare ikke klar til det.

Jeg håber du tager mine ord til dig!

På forhånd tak!

Venlig hilsen

Den Ulykkelige.

Jeg har fået en forespørgsel i dag. “Hvad er målet egentlig med din træning?”

(billedet er fra, efter, dagens løbetur på 5 km og det var en dejlig tur. Så langt har jeg ikke løbet i flere år)

For det første er det vildt fedt at der er nogle der viser interesse for denne blog. Jeg er SÅ glad for at du lige netop nu sidder og læser med.

For det andet er det da et rigtigt godt spørgsmål. Hvad er målet egentlig? Hvis der overhovedet er et mål. Skal der være et mål?

Hvis vi skruer tiden tilbage til før sidste jul. Så blev hver aften, her i hytten, brugt på at ligge på sofaen, se dumt fjernsyn og spise snolder, om det var vingummi, lakrids, chokolade eller is var som sådan ligemeget. Vi var bare endt i et flow der hed at der skulle noget i skrutten for at vi kunne slappe af.
Det pinede mig, for der er jo ikke meget i det aftenRitual man bliver stor og stærk af. Eller jo man bliver stor, men du ved hvad jeg mener. Jeg orkede simpelthen bare ikke at gøre noget ved det og det smager bare skide hamrende godt alt det snolder.
Jeg ønskede, ja jeg ved ikke hvad jeg ønskede, udover at jeg at ønskede at det ikke var sådan. Det pinede mig ret meget faktisk. Specielt min egen ugidelighed!

Men jeg fik verdens bedste julegave af verdens bedste kone (ja hende har jeg fået, sorry guys derude).

Og nu, i skrivende stund, 10 uger efter jeg startede på første BootCamp har jeg nu nået en stor milepæl. Der er nemmerlig blevet 10 kg. mindre af mig. Så det er et meget fint tidspunkt at der kommer et spørgsmål om mål.

Som udgangspunkt var målet at blive mere aktiv og derved også tabe mig. Det må man i den grad sige der er lykkedes. Så var der et mål om at spise sundere. Det er helt sikkert også opnået. Der er ingen snolder mere (ja okay til dem der følger mig på instagram @livihytten 😉 så var der lige en flødebolle inde over i går aftes, men det var for at fejre de 10 tabte kilo. Det er da måske en dum måde at fejre det på, men for hulan den smagte godt). Lige bortset fra det, er der ingen snolder i sofaen, i hverdagene. Det dumme fjernsyn, det ser vi stadig nu spiser vi bare ikke noget til. Så vi bliver muligvis dummere, men ikke tykkere og det kan da helt sikkert noget.
Vores aftensmåltid har vi som sådan ikke pillet ved. Vi er tre i husstanden og vi skal alle have noget at spise, men når nu alt andet i mit hovedet, for tiden, handler rigtigt meget om sundhed, så er det da klart at det påvirker mine aftensmadsideer. Derfor har der været væsentlig flere bønner, korn og linser indover og ikke engang det er særlig meget. For det vigtigste er trods alt at det er nemt og at alle gider spise det.

Men jeg har, som skrevet, tabt 10 kg nu og det er simpelthen for lækkert. Jeg vejer derfor nu 91 kg. Så nu er næste mål at komme under de 90 og i virkeligheden er næste delmål 85 kg. Derefter hedder den så 80 kg. For hvis jeg kommer derned, så er jeg, ifølge mit BMI ikke overvægtig længere. Det er da ikke nødvendigvis en god ide at stile efter BMI, men når det står der, sort på hvidt, at jeg er overvægtig, så vil jeg da gerne have den til at fortælle mig at jeg er normalvægtig. Der vil jeg helt klart helst være normal.

Rent fysisk og træningmæssigt kunne jeg vildt godt tænke mig at gennemføre et lød alla Nordic Race en gang. Ikke bare gennemføre, men gennemføre det på en god måde så jeg står tilbage og tænker “det var sgu en god ide”.

Dog er det altoverskyggende mål at jeg skal have indstillet mit hoved på at dette sundhedsShow ikke bare er en fase. For om 7 uger er BootCamp nr. 2 slut og jeg har ikke penge til at fortsætte så jeg må fortsætte på egen hånd. Lige nu er det vanvittig motiverende at mødes 3 gange om ugen med en energisk og forberede træner der står og fortæller mig hvad jeg skal gøre. Så gør jeg det og så går jeg glad hjem. Det er bare pisse godt for mig!
Men når det ikke er sådan mere skal jeg blive ved og jeg skal blive ved med at spise sundt. Det skal jeg have vendt mit hovede til at tænke det som en livsstil og ikke en fase. Hvordan jeg gør det, det ved jeg ikke, men det må jeg finde ud af hen af vejen. Har du en god ide, så kom gerne med den. TAK!

og rigtig mange tak for at du læser med!

ADVARSEL: Dette indlæg indeholder billeder af mig i nærmest ingen tøj!

Lad mig lige starte med en undskyldning. Efter tre dage på langs, med noget der minder om influenza, kun afbrudt af en koncert i fredags, var det sgu lidt led at komme igang igen med at bevæge sig. Men jeg har jo arbejdet hen mod denne SlutTest i 9 uger nu.
(Ja det hedder officielt 8 ugers træning, men der var lige en vinterferie ind over, hvor der ikke var træning på de faste hold, men fælles træning tre gange i den uge.)
Så der var ikke noget der skulle holde mig væk fra denne test i dag. Undskyldning slut…

SlutTest

Dagen startede med måling og vejning.  Jeg havde sgu lidt håbet på at jeg havde nået at tabe 10 kg. Det nåede jeg så ikke helt, men det er tæt på og jeg er stadig rigtig godt tilfreds. For jeg har tabt mig!

Til StartTesten var jeg meget ramt over at min bodyage var så høj, men den er så uændret. Eller det vil sige at det apparat jeg blev målt af køre med en margen på plus/minus 15 år. Den kan derfor godt ha’ ændret sig, men det er bare uden for margen. Min krop er i hvert fald stadig 45 år gammel. Det tal rør mig så ikke en dyt i dag, for de andre tal har heldigvis ændret sig.

8.8 kg er jeg blevet lettere, det er eddermame dejligt! Det er (næste) 1 kg og ugen igennem denne BootCamp.

Min dunk er blevet 8,5 cm mindre. Det er helt klart den der har fyldt mest i min bevidsthed (og mit tøj), så det er intet mindre en skide lækkert. Længere nede kan du, hvis du vil, se et før og efter billede, som jeg selv syntes viser forskellen ret tydeligt. Igen det er tæt på 1 cm. om ugen.

Jeg er i alt blevet 17,5 cm mindre. Det syntes jeg er mange centimeter, det må jeg sige.

DET VIRKER FANDEME BARE DET HER BOOTCAMP!!!!

Fysisk Test.

Her var det uden tvivl armbøjnignerne der slog mig helt ud. Det var nærmest til at græde over, så ynkeligt jeg syntes det var. 4 stk. blev det til den 7. januar til StartTest. Så det er decideret fedt at jeg i dag kunne tage 25 stk. på det afsatte minut. Alle 25 mere korrekt udført end de 4 jeg lavede sidst. Et godt boost til selvtillidskontoen (og mandlighedskontoen).
Planke og WallSit kørte til en max tid på 2.30 så det var derfor jeg stoppede der (læs: det sidste minut var et syreHelved). Da jeg skulle rejse mig fra WallSit, ja så kunne jeg ikke. Mine ben kollapsede. Så noget der helt sikkert også er kommet med i BootCampTasken er udholdenhed. Eller i hvert fald en udvidelse af syreTolerancen.
Burbees (alle trænernes ynglingsØvelse og den er jo også bare helt kanon) hedder så 30 stk. på tid. 30 sekunder skåret af den tid, det er sgu da fiiint!

Jeg er oppe og køre over mit vægttab og mine forbedringer. Det er for vildt hvad der kan ske på bare 9 uger.

Hvor meget mon der rykker under næste BootCamp, for ja det køre videre med BootCamp nr. 2, for mig, i morgen i Risskov. Jeg er KLAR!

Høj Femmer (ja nu har jeg taget den til mig, det smitter det skidt) herfra!

Nu kommer der før og efter billeder, så stop hvis du vil skånes for at se mig uden tøj.

Det er jo ikke fordi jeg er åleslank nu, det kan jeg da godt se. Men der er da sket en væsentlig forandring og indsnævring.

Det var bare det, hej.