Endnu en tilståelse!

Lige så vigtigt det er at holde fri, tage sig tid til at lege og ha’ fokus på de små ting, sammen med sit barn. Lige så vigtigt er det at tage sig tid til at tage på dage og være kæresteagtig med sin kone.
Tilståelse nummer to kommer her: jeg er sgu blevet en dårligere kæreste efter jeg er blevet far.

Heldigvis har jeg fået verdens dejligste kone!

Da jeg lukkede børnehaven i dag kl. 1630 og cyklede hjem. Tænkte jeg på;
– hvad skal vi ha’ af fredagsSlik?
– Hvordan får jeg overtalt Mulla til at se Vild Med Dans og ikke Alle Mod 1?
– Hvordan mon det går med putning i aften?
– Og hvad fa…. skal vi ha’ til aftensmad?

Inde i køkkenet står Liv og Mulla er ved at lave mad. Fedt tænker jeg, så er der da styr på det.
Liv snakker om noget med at Moster Sissel og Bedstefar kommer. Jeg tænker de kommer og spiser med.

Men så viser det sig sgu at Mulla har arrangeret at vi skal på date. En højhellig fredag, ud af det blå.
Ind af døren kommer bedstefar. Lidt efter kommer Moster Sissel. Så er Liv i hvert fald i trygge hænder😍

Jeg får meget sparsom information omkring aftenens forløb. Vi skal spise på Cafe Faust kl. 1745 og vi skal være et andet sted kl. 20.
Min første tanke er YES!!!! Det er verdens bedste ide. Det har vi brug for!
Næste tanke, hvad hulan skal vi kl. 20?
På cykelturen ned mod byen, får jeg hints til hvad vi skal. Mit første gæt var biffen – nej. Så tænkte jeg Comedy Zoo, for der har vi nogle gode (læs; fantastiske) kontakter, men det blev også er nej. Næste ledetråd var Musikhuset (men ikke Comedy Zoo) og så var jeg helt blank. Jeg er ikke super opdateret på Musikhusets program.
Men efter flere og flere hints var det åbenlyse svar til sidst. Alter Ego med Carsten Bang. Se bare, verdens dejligste kone.

Cafe Faust tilbød tid til at sidde og snakke, sidde at kigge på hinanden, sidde og nyde at være sammen, uden at opmærksomheden var på Liv. Ja Liv er det bedste i hele verden, uden sammenligning, men for ind i hule hankat det er også vigtigt at være sammen med Mulla helt uforstyrret!
Cafe Faust bød så også på Zinfandel og oksemørbrad 😍 hvilket bestemt ikke gjorde stemningen dårligere.

Carsten Bang diskede op med to timers hygge stand up. Der bar præg af hverdagsfortællinger vi alle kunne genkende, men som blev leveret med en spids vinkel som gjorde det top underholdende! Men vigtigst af alt var det to timer hvor vi kunne sidde tæt arm i arm (hvilket selvfølgelig er svært på lang afstand) og grine sammen. Mulla og mig!❤️

En virkelig fantastisk overraskelse og en lige så fantastisk aften. Den bliver så kun bedre når vi kommer hjem og høre at alt er gået godt hjemme i hytten (#LiviHytten, find det på Instagram). Det er altid spændende når Liv skal passes. Det er aldrig gået dårligt, men det er stadig spændende 😬

Alt er godt 🙏🏼

Den perfekte afslutning på denne aften, var ikke lige en mulighed, så nu sidder jeg her, alene, i stuen og skriver blog og drikker rom, til lyden af ungdommen der kaster op på Nordre Ringgade.

Husk at ta’ dig tid til at være kæresteAgtig. Hvis nu begge parter gør hvad de kan for at huske det, så sker der jo engang imellem noget så dejligt som det Mulla har udsat mig for i aften!

TAK!

(Billedet er ikke fra i dag, men hun er sgu da dejlig!!!)

Det er to måneder siden at jeg skrev om putning sidst. Den gang sov Liv i smørhullet, putning tog halvanden til to timer og der var fødder/hænder/hoved/røv i hovedet mor mor og far natten lang.

Vi fik taget os sammen til at forsøge at putte hende i sin egen seng. Ritualet var nu at hun fik læst en historie og så skulle hun sove. Det var den lille dame ikke helt tilfreds med, hun blev ulykkelig, så vi holdte hende i hånden (med ‘vi’ mener jeg på skift, vi puttede ikke begge to samtidig, bare lige for en ordens skyld)
Så vi holdt i hånd, hvilket er super træls når hun ligger i en tremmeseng og ens arm kun lige akkurat kan nå derned. Men hvad gør man ikke for sin eget kød og blod…..

Det gik fint, hun faldt forholdsvis hurtigt i søvn, når det var mig der puttede. Af en eller anden grund tog/tager det vanvittig lang tid når Mulla putter og kun semi-lang tid når jeg putter. Så den tjans fik jeg.

Næste kapitel i denne putteFortælling skulle være at vi ikke skulle holde i hånden mere. Hvilket, ikke så overraskende, var enormt upopulært. Selvom jeg sad præcis det samme sted som før, på den skønne, grønne IKEA-klapstol, som jo heldigvis er helt perfekt at sidde på i timevis. Det tog et par omgange at vende sig af med hånden og så var vi klar til næste kapitel.

Jeg skulle nu bevæge mig langsom længere væk efter godnathistorien. Det blev til at jeg lagde mig i vores seng, klods op at hovedenden af Livs seng. Det gik fint, bortset fra at det til tider også tog to timer for mig at få hende til at sove. Hvilket er forholdsvis frustrerende og udmattende, når man ligger stille i et halvmørkt rum (vores mørklægningsgardiner er fine, bortset fra de 10 cm. mellemrum der er imellem dem) og bare ikke vil sove, men helst ind i stuen og bare få lidt ud af min aften. Det så også krydret med at der ligger en lille trold og kigger op bag sengerenden hvert 3 minut. Det tester da lige min tolerance, det gør det da.

Så der skulle ske noget nyt, efter at vi i alt for lang tid har brugt ca. to timer på at sidde/ligge i soveværelset, hver aften.
Det har hele tiden været planen at vi ritualet skulle være læsning, så godnat og så går vi bare ud af soveværelset. Det har bare været så svært at tage sig sammen til, for vi var begge overbeviste om at det kom til at kræve skrig og skrål! Hvilket jo er det sidste vi har lyst til at udsætte bette Liv for.

I tirsdag, tog Mulla mod til sig og prøvede at starte et nyt kapitel i den uendelige PutteFortælling. Der blev læst, sagt godnat og så gik Mulla lidt rundt i soveværelset og lagde tøj sammen. Inden hun til sidst gik ud… Begge stod vi der, helt spændte og ventede på skriget….. der var helt stille. Når vi kiggede ind, kigge Liv op fra sengen, hun fik at vide hun skulle ligge sig ned, ikke et ord.

Begynderheld, tænkte vi. Det kommer ikke til at gå så fint i morgen. Det gjorde det. Jeg læste, sagde godnat og gik. Det tager stadig lang tid for hende at falde i søvn, men hun ligger stille, siger ikke et ord og falder så til sidst i søvn.

Så står vi her og tænker: “Hvorfor fanden er vi ikke begyndt på det noget før?” Men fedt det er det.
Hun putter sig selv, sover i sin egen seng hele natten og vågner kl. 0600, hver morgen, plus minus 5 minutter. Vækkeuret bliver i slidt op her i hytten.

Putning – bare prøv det!