Vi har set programmet ‘Den Perfekte Opdragelse’ på TV2. Et program
Der følger nogle familier med nogle ret så stærke holdninger til hvordan opdragelse skal skæres. Det er nogle ekstreme eksempler de har fundet! Se det, det er spændende!

Men det har fået mig til at tænke på vores opdragelse af Liv. Hvis nogle spørger, “hvordan opdrager I Jeres barn?”
Det er godt nok et godt spørgsmål. Det er egentlig ikke noget vi har snakket specielt meget om. Vi arbejder ikke ud fra nogle specielle principper. Vi tager det mere bare så’n, som det kommer.
På magisk vis er vi ret enige om hvordan vi gerne vi opdrage Liv, uden at have snakket om det.

Det vigtigste for os er at Liv opfører sig ordentlig over for andre mennesker. Det er vi nok ikke de eneste i verden der ønsker.

Det er vigtigt at følge hendes initiativ. Det er vigtigt at vi lytter til hende. Det er vigtigt at vi snakker med hende. Vi har altid snakket meget til hende og med hende. Vi har altid været meget forklarende, hvorfor gør vi så’n, hvorfor skal du dit og hvorfor skal du dat. Fordi vi tror på at det mindsker konflikterne, når Liv hele tiden er med på hvad der sker. Nu ved vi jo reelt set ikke om vi har undgået nogle konflikter, men i hvert fald ikke dem alle😬

Men alt det tale har resulteret i at vi nu har en datter der snakker hele tiden og næsten alt kan forståes, i hvert fald af Mulla og jeg. Hun er så mega god til at snakke! Nogle gange bliver hun for ivrig i hendes talestrøm at det bliver helt sort det der kommer ud.

Hun skal roses for alt hvad hun gør godt. Hun skal vide at hun er mega sej. Hun skal hjælpes når noget driller. Liv skal have pumpet så meget selvtillid i hende som muligt. Hun skal vide at det er i orden at være skør, at det er godt at stikke ud fra mængden. Liv skal fyldes op med kærlighed.
Liv skal fyldes med humor, pjat og ballade.

Det er vigtigt for os at vi har god tid til spisning. Både MullaMor (“min MullaMor” som Liv siger) og jeg er glade for mad (ja det kommer som en overraskelse for mange😱) og det har smittet af på Liv, som i forhold til andre børn, er glad for at sidde og hygge omkring maden. Hun har fået lov til at lege med maden, mærke det, smatte med det. Vi har altid ventet på at hun vil kaste med maden, hælde det på gulvet og sådan noget. For det siger alle andre at det kommer. Liv kaster ikke maden nogen steder hen. Vores teori er at hun simpelthen hellere vil spise det.

Et princip har dog været helt klart fra starten af. Sutten er kun til søvn og hvis hun er utrøstelig. Sutten er et redskab med det formål at hjælpe hende med at falde i søvn. Og det er den rigtig god til. Men når hun er færdig med at sove køre hun uden sut. Så satser vi på at den bliver nemmere at slippe af med🙏🏼

I bund og grund vil vi bare gerne ha’ en datter der er glad og tryg i det hun er i.
Men det gælder nok alle. Så det er ikke en fordi at jeg har skrevet en løsning på noget som helst, det er bare sådan vi gør det…

Hvad er det vigtigste når en blogger tager på ferie? Jeg havde ikke tænkt over det. Jeg er ikke en særlig trendy blogger desværre.
Men en venlig sjæl mindede mig om det. FlamingoBilledet. Selvfølgelig! Jeg skal fotograferes på et oppusteligt, lyserødt næbdyr.
Så gik jagten ind. Butikkerne på hotellet havde ikke en flamingo. Det var muligt af få en svane, men det er bare ikke det samme vel?
Når nu først flamingo-ideen er kommet ind i knolden på mig, så skulle jeg helst ha’ haft den dagen før. Jeg prøvede dog af holde min utålmodighed nede, for ikke at virke for desperat… Der var kun en ting at gøre. Vi måtte forlade hotellet og tage ind til byen, Sarigerme.
Anden dagen, efter flamingoen kom på tale, gik vi mod byen. Jeg havde altså ventet en hel dag, uden flamingo. 2 km. var der ind til byen, en fin og meget varm gåtur.

Første butik vi kom ind i, havde en flamingo! Yes! Så kan jeg slappe af igen. “Skal vi ikke vente og se om den er i andre butikker?” Spørger Mulla. “Niks” siger jeg. Tænk nu vi ventede, ikke fandt den et andet sted og så vender tilbage og den er solgt. For det var den sidste de havde tilbage på hylden. Så stor en risiko var jeg slet ikke klar på at løbe.
Vi køber den. Manden i butikken tilbyder at puste den op. Tak, men vi skal med taxa hjem til hotellet. Manden siger, “det er ikke noget problem, det finder vi ud af”. Fint nok😬 Vi lader flamingoen ligge og kommer tilbage efter den når vi skal hjem igen.
Turen igennem byen tager maks en halv time, det er en meget lille by. Ved hver butik står en sælger og fortæller at de helt tilfældigt har et helt specielt og helt unikt tilbud, lige præcis i dag. Men vi tror ikke på dem… Det vildeste er, at det må virke på nogen mennesker. Jeg får mere lyst til IKKE at købe noget og gå langt væk.

Men tilbage mod flamingoen og den står stor og majestætisk foran butikken.
Manden i butikken kommer ud. “Jeg henter lige min bil”. Nå okay. Spændende. Han kommer simpelthen med sin egen vogn. Ikke nogen stor vil, en helt almindelig en. Vi er altså tre mennekser, en klapvogn og et monster af et lyserød badedyr. Manden ligner ikke en der på noget tidspunkt tvivler på at det sagtens kan lade sig gøre. Klapvognen ind i bagagerummet så kalder han på en dreng, muligvis hans søn, som bliver placeret i bagagerummet. Eller rettere ud af bagagerummet. Så skal han, rigtigt gættet, sidde der og holde vores absurd store flamingo, mens vi bliver kørt tilbage til hotellet. Drengen råber på et tidspunkt noget, manden griner, vi spørger, “hvad siger han”? “LANGSOMMERE”

Vi kommer til hotellet og manden vil ikke engang ha’ nogle penge for det. Så der står vi, helt paf, og glemmer at give den stakkels dreng nogle penge for risikere sit liv for at jeg kan få et åndsvagt billede.

Turen går mod poolen, og det i en vældig fart! Alle vi går forbi kigger misundeligt efter det store lyserøde dyr. Altså flamingoen….
Det er vanvittig upraktisk at gå med.
Billeder bliver taget, vi leger og har det utrolig sjovt med vores nye badedyr. Folk kommer og vil låne den til billeder. Jeg overvejer kort at leje den ud.

Dag nummer to med flamingo. Den er blevet lidt slatten, men der skal jo bare mere luft i. Vi slæber den med op til poolen. Liv vil ikke lege med den. Så ligger den der og hænger med hovedet, til vi går tilbage på værelser om eftermiddagen.
Om det var dumt at bruge 200 kr. på en lyserød flamingo for et billedes skyld, nej da…. måske. Men sikke nogle billeder!