Opdragelse

Vi har set programmet ‘Den Perfekte Opdragelse’ på TV2. Et program
Der følger nogle familier med nogle ret så stærke holdninger til hvordan opdragelse skal skæres. Det er nogle ekstreme eksempler de har fundet! Se det, det er spændende!

Men det har fået mig til at tænke på vores opdragelse af Liv. Hvis nogle spørger, “hvordan opdrager I Jeres barn?”
Det er godt nok et godt spørgsmål. Det er egentlig ikke noget vi har snakket specielt meget om. Vi arbejder ikke ud fra nogle specielle principper. Vi tager det mere bare så’n, som det kommer.
På magisk vis er vi ret enige om hvordan vi gerne vi opdrage Liv, uden at have snakket om det.

Det vigtigste for os er at Liv opfører sig ordentlig over for andre mennesker. Det er vi nok ikke de eneste i verden der ønsker.

Det er vigtigt at følge hendes initiativ. Det er vigtigt at vi lytter til hende. Det er vigtigt at vi snakker med hende. Vi har altid snakket meget til hende og med hende. Vi har altid været meget forklarende, hvorfor gør vi så’n, hvorfor skal du dit og hvorfor skal du dat. Fordi vi tror på at det mindsker konflikterne, når Liv hele tiden er med på hvad der sker. Nu ved vi jo reelt set ikke om vi har undgået nogle konflikter, men i hvert fald ikke dem alle😬

Men alt det tale har resulteret i at vi nu har en datter der snakker hele tiden og næsten alt kan forståes, i hvert fald af Mulla og jeg. Hun er så mega god til at snakke! Nogle gange bliver hun for ivrig i hendes talestrøm at det bliver helt sort det der kommer ud.

Hun skal roses for alt hvad hun gør godt. Hun skal vide at hun er mega sej. Hun skal hjælpes når noget driller. Liv skal have pumpet så meget selvtillid i hende som muligt. Hun skal vide at det er i orden at være skør, at det er godt at stikke ud fra mængden. Liv skal fyldes op med kærlighed.
Liv skal fyldes med humor, pjat og ballade.

Det er vigtigt for os at vi har god tid til spisning. Både MullaMor (“min MullaMor” som Liv siger) og jeg er glade for mad (ja det kommer som en overraskelse for mange😱) og det har smittet af på Liv, som i forhold til andre børn, er glad for at sidde og hygge omkring maden. Hun har fået lov til at lege med maden, mærke det, smatte med det. Vi har altid ventet på at hun vil kaste med maden, hælde det på gulvet og sådan noget. For det siger alle andre at det kommer. Liv kaster ikke maden nogen steder hen. Vores teori er at hun simpelthen hellere vil spise det.

Et princip har dog været helt klart fra starten af. Sutten er kun til søvn og hvis hun er utrøstelig. Sutten er et redskab med det formål at hjælpe hende med at falde i søvn. Og det er den rigtig god til. Men når hun er færdig med at sove køre hun uden sut. Så satser vi på at den bliver nemmere at slippe af med🙏🏼

I bund og grund vil vi bare gerne ha’ en datter der er glad og tryg i det hun er i.
Men det gælder nok alle. Så det er ikke en fordi at jeg har skrevet en løsning på noget som helst, det er bare sådan vi gør det…