Afslutning

Jeg har prøvet at tænke over en form for afslutning/afrunding på år 2017.

Men i går skete der noget, som må betegnes som den hyggeligste og bedste afslutning på det herrens år 2017. Liv og jeg gik i seng kl 19. Ja jeg var simpelthen skide træt.

Liv havde været i et virkelig dejligt og hyggeligt humør hele dagen (ja det svinger en del op og ned for tiden). Hende og jeg havde leget en hel masse, alt fra gymnastik til “køretur” til skoven, med elefantbabyen Ditte i autostol.

Efter godnathistorien, Fest i Zoo, fik vi os en snak om dagen der var gået og ikke mindst om, hvordan vores nytårsaften skal forløbe.

Nu var det sovetid og efter lyset blev slukket, krøb Liv helt tæt ind til mig. Jeg elsker når jeg kan ligge og holde om hende og nusse hende på ryggen. Det kunne jeg i går, men hun formåede at toppe denne hygge. Hun kvitterede med at vende sig mod mig og ligge sin lille, varme hånd på min kind. Nu lå vi der, ansigt til ansigt og holdte om hinanden. Selvom vi lå tæt, forsøgte Liv at krybe tættere på. Jeg havde følelsen af at, hvis hun kunne, så var hun kravlet helt ind i mig.

Den lille, varme hånd på min kind og ansigterne så tæt på hinanden at når hun blikkede, så kildede det i panden på mig. Liv endte med at ligge højere oppe på puden end mig og kombineret med den omsorgsfulde hånd på kinden, så virkede det nærmest som om at det var hende der puttede mig og passede på mig. Det var den dejligste måde at falde i søvn på.

I år 2017 har det fyldt rigtig meget, for mig, at Liv er har været meget morSyg. Jeg forstår hende godt, for hun har den dejligste mor. Men det gør det ikke mindre frustrerende når jeg ikke kan bruges til noget.

Derfor var det helt igennem fantastisk at slutte af med at falde i søvn så tæt på Liv, som overhovedet muligt.

Hvis du stadig læser med, så tusind TAK og rigtig godt nytår!

PS. Hvis du har ideer til blogEmner til år 2018, så kom bare med dem.