Mandlig pædagog

Liv og fars day of fun.

Undervisningen på pædagoguddannelsen er aflyst i dag pga. kapsejlads, så Liv og jeg har holdt fri.

Liv startede dagen på fuld smadder, med krammere til både Mulla og jeg. Så kravler hun ud af sengen og trækker klæd-ud-kufferten ud, fra under sengen og så var dagen i gang.

img_3148

Mad skal der til, for at opretholde den gode morgenstemning, så jeg bikser en portion havregrød sammen. Liv har spist havregrød, hver morgen, siden hun startede på mad. Og hun lapper det stadig bare i sig, selvom hun har mødt ostemad. Vildt nok.

Morgenmaden blev spist og vi fik sagt godt farvel til MullaMor, og så var det tid til lidt mere rolig morgenhygge. Først i form af Ramasjang, som nogle gange fanger hende totalt og andre gange gør hende decideret sur. I dag fangede det ikke rigtig, så hun fandt hurtigt en bog frem.

img_3152 img_3153

Men nok med det morgenhygge, dagens store udflugt blev luftet overfor Liv, “vil du med på Dokk1 og lege?” Liv siger ja. “Vi skal køre i bus der ned.” “JA, bub (læs, bus), ja bub, leg, dar og Liv”.
Her er det så at jeg, stadig, ikke har lært at være klar inden jeg fremlægger så vanvittig en tur. For der står jeg i underbukser, jeg har ikke pakket taske og jeg ingen af os har børstet tænder. Liv går straks ud og tager gummistøvler på. Så jeg får travlt og den første bus jeg tænker vi når, når vi på ingen måde, så der er jo perfekt at de køre ofte.

Vi kommer i ind og sidde i bus 13 og stemningen er god.

img_3156

Vi sidder lige ved midterdøren så vi kan se alle der skal ud og Liv spørger hver gang “det?” og jeg forklare, det er en dreng/mand, han skal ud af bussen, eller det er en pige/kvinde, hun skal ud af bussen. Jeg er ofte i tvivl om betegnelsen dreng/mand, pige/dame når Liv spørger, specielt hvis dem hun spørger om, kan høre hvad jeg siger. Hvor skiller det?
Men det er pisse fedt at køre bus.

Ca. klokken 9 rammer vi Dokk1 og jeg skal simpelthen tisse inden jeg kan koncentrere mig om at lege, så vi parkere barnevognen og jeg siger at jeg lige skal på toilet og Liv går total i baglås. Hun bliver fuldstændig ulykkelig og lige meget hvor pædagogisk jeg fortæller hende at jeg bare lige skal tisse og så skal vi ud og lege, så står hun bare og kigger på mig og skriger. Om jeg var presset, nej da…..
Vi overlevede heldigvis begge to og lige så snart vi træder ud af toilettet er alt godt. Vi kommer ud og jeg ser straks at Æsken (puderummet) er ledigt, så vi kunne ha’ det helt for os selv! Det syntes Liv ikke er en god ide. Hun er mere klar på bøger, altså at tage dem om af kassen og lægge dem på gulvet (STOR ros til personalet i børne-delen af det bibliotek).
Vi kigger bøger, vi går over til det lille hus med køkkenet, går tilbage og kigger bøger, går lige over og spiser en croissant i huset og smutte så lige over og hiver Find Holger, på kurdisk op af kassen.

img_3161 img_3163

Liv fik sig en ny ven, Svend, en lille flot fyr med røde krøller. Han fulgte efter os i flere omgange. Eller ven og ven, er måske lige frisk nok. Svend var vild med Liv. Liv var mere sådan, nej gå væk….

To timer senere er der dømt frokost og middagslur. Liv falder i søvn inden vi forlade Dokk1.
I vuggern sover Liv et sted i mellem 2 og 3 timer, så da vi kommer hjem efter 40 minutter, jeg gik hjem, så er det dømt afslapning til mig. Halvanden times søvn var da rigeligt til hende i dag, hun skulle op og hygge med sin far. Var det træls, nej det var det ikke. Var jeg blevet sur, hvis hun havde sovet mere, Nej det var jeg ikke!

Eftermiddagsmad, tjek.

Så skulle vi på legern. Liv står klar i hele regnsættet og så kommer hun lige i tanke om noget. “Baller”, selvfølgelig skal du ha’ briller på, så dem finder jeg.

img_3181

Liv har aldrig haft solbriller på i mere end højst 3 minutter, før i dag. Godt halvanden time på legern med solbriller, og ikke et eneste solstrejf. Få gange vendte de også rigtigt.
Vi legede med sand, Liv gyngede og løb på ramperne, det tætteste jeg kommer på at være skater…

img_3187

Så var der dømt afslapningen på sofaen. Liv havde fundet en dvd, som ikke før har været set. I Drømmehaven hedder den og det viste sig at være fuldstændig lige så forfærdeligt som Teletubbies, men Liv elsker det, og Teletubbies.

 

img_3178

Der var rester i køleskabet, så vi fik også aftensmad. Det har været en skøn dag, men vi har savnet MullaMor.

img_3191

 

PS. Havde jeg forestillet mig at jeg skulle sidde indendørs, kigge ud i regnen og tænke, “godt jeg ikke er til kapsejlads”?
“Ja det er helt 100, jeg havde det.”
Er jeg misundelig på dem der er afsted, når nu det har været godt vejr hele dagen?
“Det må blive et ja herfra.”

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mandlig pædagog