– når hun har spist makrel. For jeg kan ikke udstå lugten af det. Efter flere år i daginstitution med makrel i madpakker, som fører til makrel på, total ukontrollerbare, fingre, som fører til makrel på deres og mit tøj, som resulterer i dårlig lugt resten af dagen! Er jeg ret presset over at Liv er vild med det.

Men udover det, så kan jeg love jer for at jeg kysser på Liv og jeg kysser hende lige midt på munden. Jeg kysser hende også alle mulige andre steder, over hele hendes lille skønne, bløde krop! Jeg kysser hende fordi det er dejligt! Fordi jeg elsker hende! Fordi det er et tegn på omsorg, kærlighed, hygge, tryghed, nærvær, tosomhed og fordi det bare er dejligt!
Jeg kan faktisk ikke se hvorfor man ikke skulle gøre det.
Jeg er 30 år gammel og jeg kysser stadigvæk min egen mor på munden engang imellem, for sådan har vi altid gjort og det hun er stadigvæk min mor.
Jeg kysser selvfølgelig også på min Mulla. Det er heldigvis de kys jeg får flest af. For det er kærestekys. Det er på en måde stadig et kys, men der ligger meget og noget andet bag de kærestekys.

Jeg er heldigvis i den priviligerede situation at jeg er i stand til at veksle imellem flere forskellige kysseSituationer. Jeg kysser simpelthen også min bedste ven engang imellem, når vi er fulde, bevares. Men det er stadig en kærlighedserklæring, bare på et andet niveau.
Kys er forskellige, men dejlige. Nogle betyder hele verden og andre ikke så meget.
Men jeg har tænkt mig at kysse Liv så længe hun syntes det er hyggeligt.

Men Hey. Det er ikke kun Mulla og jeg der kysser på Liv. Hele familien kysser på Liv og jeg bliver så glad hver gang hun kysser andre, for det er et tegn på tryghed. Det er nemlig ikke fordi at hun kysser på alle. Hun kan godt sige fra. Så hun kysser dem hun gerne vil kysse på og det er familien og det er vennerne oppe i vuggern. Hun skal bare gi’ den gas!

Når nu vi snakker om kys (ja ja, det er mig selv der skriver) så – kys i daginstitutionerne derude – pædagoger og børn imellem.
Kram alt hvad du kan komme til! Kys er ikke som sådan nødvendigt syntes jeg, men det skal da ikke forbydes. Nogle gange kan det være et kys på panden der skal til for at få barnet til at falde til ro. Jeg har ikke selv praktiseret det, men jeg vil absolut syntes det var i orden hvis der var en der kyssede Liv på panden, på kinden, hvis hun var ulykkelig. Men et kys på munden er ikke noget der høre hjemme imellem pædagoger og børn.

Men kys dine børn – smadder dem ind i kærlighed! Kys på børn bliver først forkert, når det bliver fejltolket i et voksenhoved der er skruet forkert sammen.

img_5506

Endnu en tilståelse!

Lige så vigtigt det er at holde fri, tage sig tid til at lege og ha’ fokus på de små ting, sammen med sit barn. Lige så vigtigt er det at tage sig tid til at tage på dage og være kæresteagtig med sin kone.
Tilståelse nummer to kommer her: jeg er sgu blevet en dårligere kæreste efter jeg er blevet far.

Heldigvis har jeg fået verdens dejligste kone!

Da jeg lukkede børnehaven i dag kl. 1630 og cyklede hjem. Tænkte jeg på;
– hvad skal vi ha’ af fredagsSlik?
– Hvordan får jeg overtalt Mulla til at se Vild Med Dans og ikke Alle Mod 1?
– Hvordan mon det går med putning i aften?
– Og hvad fa…. skal vi ha’ til aftensmad?

Inde i køkkenet står Liv og Mulla er ved at lave mad. Fedt tænker jeg, så er der da styr på det.
Liv snakker om noget med at Moster Sissel og Bedstefar kommer. Jeg tænker de kommer og spiser med.

Men så viser det sig sgu at Mulla har arrangeret at vi skal på date. En højhellig fredag, ud af det blå.
Ind af døren kommer bedstefar. Lidt efter kommer Moster Sissel. Så er Liv i hvert fald i trygge hænder😍

Jeg får meget sparsom information omkring aftenens forløb. Vi skal spise på Cafe Faust kl. 1745 og vi skal være et andet sted kl. 20.
Min første tanke er YES!!!! Det er verdens bedste ide. Det har vi brug for!
Næste tanke, hvad hulan skal vi kl. 20?
På cykelturen ned mod byen, får jeg hints til hvad vi skal. Mit første gæt var biffen – nej. Så tænkte jeg Comedy Zoo, for der har vi nogle gode (læs; fantastiske) kontakter, men det blev også er nej. Næste ledetråd var Musikhuset (men ikke Comedy Zoo) og så var jeg helt blank. Jeg er ikke super opdateret på Musikhusets program.
Men efter flere og flere hints var det åbenlyse svar til sidst. Alter Ego med Carsten Bang. Se bare, verdens dejligste kone.

Cafe Faust tilbød tid til at sidde og snakke, sidde at kigge på hinanden, sidde og nyde at være sammen, uden at opmærksomheden var på Liv. Ja Liv er det bedste i hele verden, uden sammenligning, men for ind i hule hankat det er også vigtigt at være sammen med Mulla helt uforstyrret!
Cafe Faust bød så også på Zinfandel og oksemørbrad 😍 hvilket bestemt ikke gjorde stemningen dårligere.

Carsten Bang diskede op med to timers hygge stand up. Der bar præg af hverdagsfortællinger vi alle kunne genkende, men som blev leveret med en spids vinkel som gjorde det top underholdende! Men vigtigst af alt var det to timer hvor vi kunne sidde tæt arm i arm (hvilket selvfølgelig er svært på lang afstand) og grine sammen. Mulla og mig!❤️

En virkelig fantastisk overraskelse og en lige så fantastisk aften. Den bliver så kun bedre når vi kommer hjem og høre at alt er gået godt hjemme i hytten (#LiviHytten, find det på Instagram). Det er altid spændende når Liv skal passes. Det er aldrig gået dårligt, men det er stadig spændende 😬

Alt er godt 🙏🏼

Den perfekte afslutning på denne aften, var ikke lige en mulighed, så nu sidder jeg her, alene, i stuen og skriver blog og drikker rom, til lyden af ungdommen der kaster op på Nordre Ringgade.

Husk at ta’ dig tid til at være kæresteAgtig. Hvis nu begge parter gør hvad de kan for at huske det, så sker der jo engang imellem noget så dejligt som det Mulla har udsat mig for i aften!

TAK!

(Billedet er ikke fra i dag, men hun er sgu da dejlig!!!)

Jeg vil så gerne være en person med skarpe holdninger til det ene og det andet, eller nok mere en med skarpe argumenter for det ene og det andet. Jeg er nok bare mere en type der lige mærker i maven om det er godt eller skidt. Hvis nogen så kommer med nogle gode pointer for det modsatte kunne det da også være at det egentlig var en god ide. Okay det lyder sgu ikke særlig sejt, but that’s me (var det en Anouk reference? Ja det var det).
Jeg kan mærke om det føles rigtigt eller forkert, men jeg tænker ikke i argumenter, hvilket ellers er ret så brugbart😬

Men man skal jo starte et sted. Så her kommer nogle holdninger til pædagogUddannelsen på VIA University College, Campus C, Aarhus.

Jeg syntes det er underligt at man, på en uddannelse, der nærmest kun bygger på relationer mellem mennesker og ikke mindst relationen mellem pædagogen (mig) og brugerne (børn), at jeg om mindre end tre måneder (😬 – stressFjæs) skal til praktikPrøve, som skal beståes for at jeg kan få godkendt min sidste praktik.
Det blev vidst lidt langt…. men anyways, så er der til den prøve, to ud tre mennesker, som ALDRIG har set mig i samspil med et barn. De skal bedømme mine evner, som pædagog, ud fra 10 siders ord. Selvfølgelig har jeg mit vidne med, i form af min vejleder fra pratikstedet, men jeg kan dumpe på at ha’ skrevet noget rod og ikke puttet nok teori på det jeg gør.
Og nej, jeg er ikke glad for teori, men jeg får super meget ros (jantelov, kig væk) ude i institutionen. De har sågar snakket om at fastansætte mig efter endt uddannelse, så noget kan jeg da, men det ser censor og skolevejleder jo aldrig. Min vejleder fra skolen kommer endda ikke ud og ser institutionen. Sidst jeg var i praktik, kom han trods alt lige ud og var i huset i 30 minutter. Det er sparet væk, så nu skal vi holde, den samme slags møde, over skype😱
Ja ja, jeg ved godt at det ikke kan lade sig gøre at de skal komme ud og observere på alle 250 studerende, men jeg syntes det er vanvittigt at pædagoger bliver bedømt på skriftlige opgaver, når man kan være en vanvittig dygtig pædagog uden lige at kunne koble alt op på noget en klog kvinde/mand engang har sagt.

Og lige hurtigt, så er det noget pis at være i praktik hen over sommerferien! Når man starter i praktik 1. juni, så har man 1 lille måned til at lære huset at kende og så går der sommerferiestemning i hytten. Hvilket betyder at alle “normale” grupper, opdelinger, samlinger og lign. ophører. Så går der 2 måneder med folk og børn på sommerferie, og så har man halvdelen af sin praktik tilbage. Så er der manglende vejledning, igen pga. forskudt sommerferie…

Lidt holdning fra mig. Hej…

Hvad er det vigtigste når en blogger tager på ferie? Jeg havde ikke tænkt over det. Jeg er ikke en særlig trendy blogger desværre.
Men en venlig sjæl mindede mig om det. FlamingoBilledet. Selvfølgelig! Jeg skal fotograferes på et oppusteligt, lyserødt næbdyr.
Så gik jagten ind. Butikkerne på hotellet havde ikke en flamingo. Det var muligt af få en svane, men det er bare ikke det samme vel?
Når nu først flamingo-ideen er kommet ind i knolden på mig, så skulle jeg helst ha’ haft den dagen før. Jeg prøvede dog af holde min utålmodighed nede, for ikke at virke for desperat… Der var kun en ting at gøre. Vi måtte forlade hotellet og tage ind til byen, Sarigerme.
Anden dagen, efter flamingoen kom på tale, gik vi mod byen. Jeg havde altså ventet en hel dag, uden flamingo. 2 km. var der ind til byen, en fin og meget varm gåtur.

Første butik vi kom ind i, havde en flamingo! Yes! Så kan jeg slappe af igen. “Skal vi ikke vente og se om den er i andre butikker?” Spørger Mulla. “Niks” siger jeg. Tænk nu vi ventede, ikke fandt den et andet sted og så vender tilbage og den er solgt. For det var den sidste de havde tilbage på hylden. Så stor en risiko var jeg slet ikke klar på at løbe.
Vi køber den. Manden i butikken tilbyder at puste den op. Tak, men vi skal med taxa hjem til hotellet. Manden siger, “det er ikke noget problem, det finder vi ud af”. Fint nok😬 Vi lader flamingoen ligge og kommer tilbage efter den når vi skal hjem igen.
Turen igennem byen tager maks en halv time, det er en meget lille by. Ved hver butik står en sælger og fortæller at de helt tilfældigt har et helt specielt og helt unikt tilbud, lige præcis i dag. Men vi tror ikke på dem… Det vildeste er, at det må virke på nogen mennesker. Jeg får mere lyst til IKKE at købe noget og gå langt væk.

Men tilbage mod flamingoen og den står stor og majestætisk foran butikken.
Manden i butikken kommer ud. “Jeg henter lige min bil”. Nå okay. Spændende. Han kommer simpelthen med sin egen vogn. Ikke nogen stor vil, en helt almindelig en. Vi er altså tre mennekser, en klapvogn og et monster af et lyserød badedyr. Manden ligner ikke en der på noget tidspunkt tvivler på at det sagtens kan lade sig gøre. Klapvognen ind i bagagerummet så kalder han på en dreng, muligvis hans søn, som bliver placeret i bagagerummet. Eller rettere ud af bagagerummet. Så skal han, rigtigt gættet, sidde der og holde vores absurd store flamingo, mens vi bliver kørt tilbage til hotellet. Drengen råber på et tidspunkt noget, manden griner, vi spørger, “hvad siger han”? “LANGSOMMERE”

Vi kommer til hotellet og manden vil ikke engang ha’ nogle penge for det. Så der står vi, helt paf, og glemmer at give den stakkels dreng nogle penge for risikere sit liv for at jeg kan få et åndsvagt billede.

Turen går mod poolen, og det i en vældig fart! Alle vi går forbi kigger misundeligt efter det store lyserøde dyr. Altså flamingoen….
Det er vanvittig upraktisk at gå med.
Billeder bliver taget, vi leger og har det utrolig sjovt med vores nye badedyr. Folk kommer og vil låne den til billeder. Jeg overvejer kort at leje den ud.

Dag nummer to med flamingo. Den er blevet lidt slatten, men der skal jo bare mere luft i. Vi slæber den med op til poolen. Liv vil ikke lege med den. Så ligger den der og hænger med hovedet, til vi går tilbage på værelser om eftermiddagen.
Om det var dumt at bruge 200 kr. på en lyserød flamingo for et billedes skyld, nej da…. måske. Men sikke nogle billeder!