Liv på Rosenholm Festival.
Hvert år er der festival i Hornslet, byen hvor jeg er vokset op. Årets udgave kan jeg stadig mærke i kroppen. Den sluttede i går, med et spil dart og en slutter, gange to, på den lokale.
Liv har været med i Hornslet hele weekenden og hun var med til festival både lørdag og søndag. Lørdag var Mek Pek første navn på programmet og jeg havde glædet mig helt vildt til at komme til koncert sammen med Liv. Jeg har glædet mig så meget, at jeg var bange for at blive skuffet, tænk nu hvis Liv syntes det var super nederen at have ørebøffer på og været til koncert. Hendes første koncert!
Hvorfor betyder det lige så meget for mig? Det gør det fordi jeg har været med til den festival hvert år siden jeg selv var lige så gammel. Jeg har, hvad jeg kan huske, altid elsket at være til Rosenholm Festival og har i mange år været hjælper, så jeg har et stærkt tilhørsforhold til det arrangement. Grunden til at jeg har været så engageret i det, er fordi min far har været, og stadig er en stor del af festivalen. Han er konferencier og er for mange mennesker indbegrebet af den festival! Så jeg er vokset op med den og syntes det er fedt at komme tilbage til og møde alle de gamle venner igen.
Så derfor er det vigtigt for mig at Liv kan lide at være til denne festival og se sin farfar stå og råbe oppe på scenen.
Vi kommer ned på pladsen i god tid inden Mek Pek skal spille. Så vi går lidt rundt og kigger, vi spiser gratis rundstykker, som Livs farmor har smurt, for ja hun er også en aktiv del af festivalen, det er en familiesvaghed!
Liv hygger sig, og får hjulpet farmor med at ryddet lidt op og tørre borde og bænke af. (Årets yngste hjælper😉)
Liv har helt styr på hvad vi skal høre, “åh abe” går hun og synger (læs; siger). Så hun er klar og jeg er klar.
Vi går i det store telt, tiden er inde. Liv får ørebøffer på, som vi har snakket meget op i dagene op til. Når vi skal til festival, så skal vi høre høj musik og så skal Liv ha’ dem på ørene.
Vi stiller os klar og farfar går på scenen. Liv sidder som forstenet, hun siger ikke noget. Kigger bare måbende op på sin farfar. Folk klapper og Liv klapper, så kommer Mek Pek (lille Pekkemand som han blev kaldt af sin mor) og så ligger han ud med Åh Abe og Liv bryder ud i vildt dans. Hun disker op med de hurtigste fødder i teltet og der er fuld gas på!
(Beklager den vender forkert)
Jeg står foran scenen og danser med min datter, i det store telt, på Rosenholm Festival, hvor jeg selv har danset hele mit liv. Det var stort! Resten af koncerten (næsten) står Liv og danser på en højtaler lige ved siden af scenen. Altså når hun ikke bare står og stirre på Mek Pek og på de “store” piger der danser foran scenen. Jeg bliver simpelthen helt rørt af at stå der, med min datter i hånden og se hvor meget hun elsker at være lige præcis der!
Koncerten lå lidt sent i forhold til middagslur, så der var ikke meget energi tilbage i den lille danseSmølf det sidste kvarter af koncerten så den blev oplevet fra bagerste række, på skødet af farmor. Mulla var der, farfar stod på scenen, Liv var vild med det! Det var en decideret perfekt koncertdebut. Jeg var så glad, helt høj.