Hvad er der sket siden sidst?

Ikke det store faktisk, altså lige bortset fra at:

• Afslutning af pædagoguddannelsen 
• HusOvertagelse / Farvel til Trøjborg og
• To gange børnehaveStart

Så det er jo egentlig ret standard…

For at tage det oppefra så sluttede min studietid med en eksamen den 20 juni. Det var en forholdsvis dårlig oplevelse. Der var dårlig kemi med censor og han spurgte om de forkerte ting, men afsluttet blev det. Så var der dømt ferie. Liv stoppede i Vuggern, hvilken var en meget trist dag, for det havde fisme været en god tid!

Efter en uge på Bornholm, hjemkomst natten til lørdag, overtog vi et sæt nøgler om mandagen. Det var godt nok en syret oplevelse. Efter en rundvisning af de tidligere ejere, sagde vi farvel til dem og så stod vi der, tre tosser fra Trøjborg, og kiggede på vores helt eget hus. Kæmpe stort og en ægte have. 

I en uge blev der arbejdet på højtryk for at bekæmpe savsmuldstapet og en tisGul vægmaling. Lørdagen efter vi havde overtaget, flyttede vi ind. Onsdagen efter det skulle Liv og jeg starte i børnehave. Ikke i den samme selvfølgelig. Liv startede 100 m. fra huset og jeg i Hornslet. Det var vi begge to ret gode til, hvis jeg selv skal sige det. Liv har haft lidt flere startVanskelligheder end mig. 

De første to uger var lidt svære. Eller det var afleveringen. At gå fra sit barn der skriger og klamre sig til en, er bare noget fårking pis! Det er meget nemmere at stå på den anden side, som pædagogen og sige “bare rolig, det går over om lidt”. Og det gør det også, men det er sgu træls når det sidste man ser er sit ulykkelige barn. Samtidig med at hun ikke spiste sin mad. Når det lille madØre ikke spiser sin mad, så prøver hun helt sikkert at kommunikere noget til os… Som vi så bare ignorer, for vi skal jo på arbejde… Efter 14 dage så vente det. Mandag morgen og Liv vil gerne vinke alene, uden hjælp fra en voksen, og hun siger “nu kan du godt gå far”. Den dag der tudede jeg hele vejen på arbejde. Og hvorfor gjorde jeg så det, ja det har jeg da også tænkt en del over. Og jeg er kommet frem til at det er fordi Liv er så pisse sej. Selvom vi skider på hendes signaler og alligevel propper hende i børnehave, ja så formår hun at tilpasse sig. Ja det er der da mange børn der har gjort før, men sgu ikke vores barn… Udover det tudede jeg over at Liv nu for alvor stater institutionsLivet. Hun har jo været utrolig priviligeret i vuggern, med en studerende far der prioritere hende højere end skolen, så hun havde kort dag, hver dag… Men nu har vi jo satme arbejde begge to og det tager da enormt meget af ens tid… Så det slog mig lige ud… Og Liv spiser nu hele madpakken!

Min børnehaveStart er går noget mere gnidningsfrit. Det er bare fedt… naturBørnhave er virkelig en god ide. Vi er ude fra kl. 8 om morgenen til vi går hjem. Hvilket resultere i meget lavere støjniveau og dermed et lavere konfliktniveau. For bare at nævne en af de fordele der er ved at være ude. Der er dyr, der er bål, der er plads og der er vådt og beskidt, altsammen noget der gør børnene til nogle seje unger! Og her er jeg ved at finde min plads og ikke mindst finde ud af hvilken pædagog jeg er…. samtidig med jeg lige får testet hvor meget nyt regntøj jeg skal købe, og det var så det hele….

Og sidstnævnte er sgu skræmmende. JEG ER PÆDAGOG. Jeg kan ikke putte mig under studenterhuen længere.

‘Hvad tænker de andre om mig’, ‘gør jeg det godt nok’, ‘er jeg overhovedet den som de syntes at de ansatte’, ‘hvor tydeligt er det lige, at jeg er helt nyuddannet’, ja det er bare lidt af de tanker der køre rundt i knolden på mig hele tiden… Samtidig med at jeg er herre træt (søvnig) af alt den friske luft og alt det nye der følger med… Men det er et pisse godt sted jeg er havnet!

Så udover det er der ikke sket noget vildt…

Nu er jeg tilbage på bloggen og næste indlæg bliver om livet somEjer!

Tak fordi du har læst med!

Alt i mens at de unge mennesker boltre sig til Kapsejlads, sidder jeg her ved spisebordet, efter en løbetur og spiser spidskålsSalat. pudse pudse glorie. – bare rolig det bliver værre….

I går skete der det at jeg bedrev min største voksenbedrift jeg nogensinde har gjort. Du sidder måske og tænker, “men Jonas, har du ikke fået et barn?” Og jow det har jeg, men min indsats i den proces var meget sparsom, kort og godt.
For det der skete i går var at jeg var til jobsamtale. Jeg har sendt én ansøgning, til det jeg vil beskrive som mit drømmeJob. Eller det vil faktisk sige at jeg skrev tre, før den sad lige i skabet (Tak søs). Men så sad den dælme også lige i skabet! Jeg blev kaldt til samtale. Jeg var til samtale. Jeg var mere nervøs tirsdag og onsdag end jeg var da jeg stod og ventede uden for døren. Så fandeme om jeg ikke bliver ringet op og der bliver sagt tillykke i den anden ende. Så pr. 1. august skal jeg arbejde, fuld tid, i Naturbørnehaven Mosegården i Hornslet. Åh ja, gode gamle Hårner City, din gamle skøge. Du vil konstant hjemsøge mig.

I kan ta’ drengen ud af Hornslet – men I kan ikke ta’ Hornslet ud af drengen

Men BUM de valgte sgu mig, fordi jeg er pisse god. Det var ikke lige helt så’n de formulerede det, men det var det jeg hørte.

Så NU har jeg, far til Liv, mand til Mulla, sikret os fremtiden. NU kan vi begynde, for alvor at kigge på hus. Så vi kan komme ud og få noget mere plads under ørene, eller hvor det nu skal være. I hvert fald noget mere plads! Det er virkelig en fuldstændig vanvittig følelse at sidde med!

Så 2018 bliver det år hvor vi får et hus!

2018 er i det hele taget et vildt år! Jeg har siden starten af dette år, tabt 15 kg. (endda lige på min 31 års fødselsdag). KÆMPE tak til AJ BootCamp, for at gøre det til en leg.

To bootcamps har jeg været på. Den igangværende slutter om en uge og så er der fysisk test igen. Sidste gang havde jeg rykket mig helt enormt meget, det bliver nok ikke helt så overvældende denne gang, men vægten er i hvert fald ændret. Det skal jeg nok skrive noget mere om når jeg har været til test.

Vægttab, pædagogJob, snart uddannet, bilKøb i nærmeste fremtid, husKøb i nærmeste fremtid.

Hvordan kan man dog, på en ordentlig måde, fejre det? Og der kan jeg kun forestille mig en måde. Den helt perfekte. En fredag aften på Bones. Ja nemlig, det er den eneste rigtige måde at fejre det på.

Hvis du som det sidste, når du aflevere dit barn, siger noget i retningen af “jeg er nød til at gå for jeg har så travlt, jeg skal nå… et eller andet”. Så kunne du jo efterlade dit barn med den tanke at der var noget der var vigtigere end at vedkommende blev afleveret stille og roligt.

Hvis du har valgt at bruge “baby” som kælenavn til dit barn. Kunne du jo fastholde vedkommende i den tanke at barnet er en baby og opfører sig derefter.

Hvis der er en ting, af dit barns, der er blevet væk, er der nødvendigvis ikke en voksen der ved hvor det er. Det er tilladt at spørge, men det er bestemt også tilladt at lede selv først.

Det er også tilladt at gå rundt i hele institutionen og lede efter sit barn, før man spørger hvor det er.

Der er faktisk op til flere børn der dagligt tisser i bukserne, også selvom de bliver hjulpet, ofte, på toilet. Det gør ikke, hverken barn eller voksen, til et dårligt barn eller en dårlig voksen. Det er nok mere et udtryk for at der er ting de syntes der er mere spændende at bruge deres tid på, end at gå på toilet.

Hvis dit barn er ked af det når du aflevere det, går det over lige så snart du er ude af syne. Med mindre du får andet at vide.

Personalet gør alt hvad de kan for at se alle børn, hele tiden, men nogle gange sker der ting vi ikke ser. Så nogle gange kan der forekomme sår og skrammer som, hvor hændelsesforløbet ikke kan fremlægges.

Plejer er IKKE død.

Nogle dage kan der stå en fuld kande kaffe urørt hen….. Indtil pausen.

“Har I bare leget i dag”?
Har tanken strejfet dig?

Legen er en genvej til meget læring!

– når hun har spist makrel. For jeg kan ikke udstå lugten af det. Efter flere år i daginstitution med makrel i madpakker, som fører til makrel på, total ukontrollerbare, fingre, som fører til makrel på deres og mit tøj, som resulterer i dårlig lugt resten af dagen! Er jeg ret presset over at Liv er vild med det.

Men udover det, så kan jeg love jer for at jeg kysser på Liv og jeg kysser hende lige midt på munden. Jeg kysser hende også alle mulige andre steder, over hele hendes lille skønne, bløde krop! Jeg kysser hende fordi det er dejligt! Fordi jeg elsker hende! Fordi det er et tegn på omsorg, kærlighed, hygge, tryghed, nærvær, tosomhed og fordi det bare er dejligt!
Jeg kan faktisk ikke se hvorfor man ikke skulle gøre det.
Jeg er 30 år gammel og jeg kysser stadigvæk min egen mor på munden engang imellem, for sådan har vi altid gjort og det hun er stadigvæk min mor.
Jeg kysser selvfølgelig også på min Mulla. Det er heldigvis de kys jeg får flest af. For det er kærestekys. Det er på en måde stadig et kys, men der ligger meget og noget andet bag de kærestekys.

Jeg er heldigvis i den priviligerede situation at jeg er i stand til at veksle imellem flere forskellige kysseSituationer. Jeg kysser simpelthen også min bedste ven engang imellem, når vi er fulde, bevares. Men det er stadig en kærlighedserklæring, bare på et andet niveau.
Kys er forskellige, men dejlige. Nogle betyder hele verden og andre ikke så meget.
Men jeg har tænkt mig at kysse Liv så længe hun syntes det er hyggeligt.

Men Hey. Det er ikke kun Mulla og jeg der kysser på Liv. Hele familien kysser på Liv og jeg bliver så glad hver gang hun kysser andre, for det er et tegn på tryghed. Det er nemlig ikke fordi at hun kysser på alle. Hun kan godt sige fra. Så hun kysser dem hun gerne vil kysse på og det er familien og det er vennerne oppe i vuggern. Hun skal bare gi’ den gas!

Når nu vi snakker om kys (ja ja, det er mig selv der skriver) så – kys i daginstitutionerne derude – pædagoger og børn imellem.
Kram alt hvad du kan komme til! Kys er ikke som sådan nødvendigt syntes jeg, men det skal da ikke forbydes. Nogle gange kan det være et kys på panden der skal til for at få barnet til at falde til ro. Jeg har ikke selv praktiseret det, men jeg vil absolut syntes det var i orden hvis der var en der kyssede Liv på panden, på kinden, hvis hun var ulykkelig. Men et kys på munden er ikke noget der høre hjemme imellem pædagoger og børn.

Men kys dine børn – smadder dem ind i kærlighed! Kys på børn bliver først forkert, når det bliver fejltolket i et voksenhoved der er skruet forkert sammen.

img_5506

Hej. Jeg hedder Jonas. Jeg er 30 år gammel og jeg pjækker fra skole.

Jeg er på indkald, på skolen, fra min praktik og i dag skulle der laves gruppearbejde om vores kommende praktikOpgave.

Så ja jeg dropper en af de få skoledage der er. Men jeg har aldrig været den der har råbt højt om at vi har for lidt undervisning. Hvad i alverden kan være mere vigtigt end uddannelsen? Det skal jeg fortælle dig! Det er Liv.

Liv og jeg er blevet hjemme i dag for at ha’ Liv-og-far-hygge.
I sidste uge var jeg til foredrag med Lola Jensen (kendt fra TV) og hun snakkede i to timer om at børn i dag har overophedede pandelapper. Det har de fordi at børn i dag bliver bombarderede med indtryk konstant. Tv, iPad, ture ud af huset og institutioner med 40 andre børn plus 15 voksne. Alle de indtryk ryger ind igennem pandelapperne og bearbejdes derfra, så derfor hendes argumentation for overophedning.
Så i dag, hvor mit fravær kun går ud over mig selv (der var ikke laver grupper i skolen, så der er ingen der mangler mig) har jeg simpelthen valgt at blive hjemme med min datter.

Så vi køre skærmFri dag (jaja jeg tager billeder) og laver alt i langsomt tempo.
Starter med at læse bøger i sengen til Liv siger at hun vil spise morgen.

Efter morgenmaden går vi i et langt bad og leger med dyr til Liv ikke vil længere.

Vi hoppede igen i nattøjet, for det er hygge.

Vi havde, allerede i går, aftalt at vi skulle male hinanden i ansigterne. Jeg skulle som udgangspunkt være en tomat, men endte, som du kan se, som løve.

“mig gern’ se fjernsyn” siger Liv. Hvortil jeg svare. Nej det skal vi ikke i dag. “Nå okay”. Så læste vi bøger i stedet for.
På en eller anden måde endte vi ude ved køkkenvasken og stod i, i hvert fald, en halv time og legede med vand og kiggede på det plaskede ned i håndvasken.

“Mig gern’ se noget på min iPad”. Nej det skal vi ikke i dag. “Nå okay” og så læste vi nogle flere bøger og sang og spillede guitar, for ja, jeg kan nu spille ‘Se Min Kjole’ på guitar. Så den synger vi meget!

Vi har lavet en indianerHat til mig. Så vi var klar til at spise indianerFrokost.

MiddagsLur til Liv
Rengøring til mig.

Eftermiddagen er gået med læsning, spisning af knækbrød og ansigtsmaling igen.

Denne gang blev jeg en lille sommerfugl og Liv malede sig selv som en stor sommerfugl.

Så kom MullaMor hjem og nu laver vi indianerHat til hende, så hun kunne være med i hulen.

Vi har holdt pjækkedag og hygget os på Livs initiativ, på nær hendes forslag om skærm.
Det har været fantastisk! Jeg har ikke fortrudt det!

Hvad vil jeg så sige med det? Husk at holde fri med børn. Husk at følge børns initiativ. Husk at nedkøle dit barns pandelapper.

Og det værste ved at være far er, at jeg er blevet en dårligere studerende!

PS. Lola Jensen var virkelig spændende at høre på. Væsentlig bedre i virkeligheden, i forhold til hende rolle på tv.