Liv i religionen

Advarsel: Det bli’r ren blær!

Alt i mens at de unge mennesker boltre sig til Kapsejlads, sidder jeg her ved spisebordet, efter en løbetur og spiser spidskålsSalat. pudse pudse glorie. – bare rolig det bliver værre….

img_9892

I går skete der det at jeg bedrev min største voksenbedrift jeg nogensinde har gjort. Du sidder måske og tænker, “men Jonas, har du ikke fået et barn?” Og jow det har jeg, men min indsats i den proces var meget sparsom, kort og godt.
For det der skete i går var at jeg var til jobsamtale. Jeg har sendt én ansøgning, til det jeg vil beskrive som mit drømmeJob. Eller det vil faktisk sige at jeg skrev tre, før den sad lige i skabet (Tak søs). Men så sad den dælme også lige i skabet! Jeg blev kaldt til samtale. Jeg var til samtale. Jeg var mere nervøs tirsdag og onsdag end jeg var da jeg stod og ventede uden for døren. Så fandeme om jeg ikke bliver ringet op og der bliver sagt tillykke i den anden ende. Så pr. 1. august skal jeg arbejde, fuld tid, i Naturbørnehaven Mosegården i Hornslet. Åh ja, gode gamle Hårner City, din gamle skøge. Du vil konstant hjemsøge mig.

I kan ta’ drengen ud af Hornslet – men I kan ikke ta’ Hornslet ud af drengen

Men BUM de valgte sgu mig, fordi jeg er pisse god. Det var ikke lige helt så’n de formulerede det, men det var det jeg hørte.

Så NU har jeg, far til Liv, mand til Mulla, sikret os fremtiden. NU kan vi begynde, for alvor at kigge på hus. Så vi kan komme ud og få noget mere plads under ørene, eller hvor det nu skal være. I hvert fald noget mere plads! Det er virkelig en fuldstændig vanvittig følelse at sidde med!

Så 2018 bliver det år hvor vi får et hus!

2018 er i det hele taget et vildt år! Jeg har siden starten af dette år, tabt 15 kg. (endda lige på min 31 års fødselsdag). KÆMPE tak til AJ BootCamp, for at gøre det til en leg.

fullsizeoutput_50e

To bootcamps har jeg været på. Den igangværende slutter om en uge og så er der fysisk test igen. Sidste gang havde jeg rykket mig helt enormt meget, det bliver nok ikke helt så overvældende denne gang, men vægten er i hvert fald ændret. Det skal jeg nok skrive noget mere om når jeg har været til test.

Vægttab, pædagogJob, snart uddannet, bilKøb i nærmeste fremtid, husKøb i nærmeste fremtid.

Hvordan kan man dog, på en ordentlig måde, fejre det? Og der kan jeg kun forestille mig en måde. Den helt perfekte. En fredag aften på Bones. Ja nemlig, det er den eneste rigtige måde at fejre det på.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Liv i religionen