Afslutning

Ja det er pinligt det her!

Jeg spurgte igår på min instagram profil (@livihytten) om folk var interesserede i at læse om min nu opstartede træningsforløb ved AJ Bootcamp (nej jeg er ikke sponsoreret). 90 % svarede JA, så det starter her:

img_6870

Jeg har i dag været til opstartsfest. Ja de kalder det en fest! Var det festligt, nej ikke rigtigt. Det er, i så fald, den mest ydmygende fest jeg har været til.

Første punkt på programmet var at blive målt og vejet. Det har jeg da ikke set frem, det er helt sikkert. Jeg ved jo godt at jeg ikke står kniv skarpt, meeeen jeg havde nok….. ja jeg ved sgu ikke hvad jeg havde forventet. Men målt og vejet blev jeg. Jeg fik en masse tal og ikke et var godt, eller jo min højde og alder er faktisk helt gode.

Det værste tal var min bodyage. Som jeg ikke ved om jeg skal dele med jer, for sæt nu at jeg ikke tog mig sammen og der ikke skete en skid. Men igen, så er det nok mere motiverende, for mig, at skrive det, så her kommer den. Døm mig ikke. Jeg er 30 år gammel, min krop er 45. Fy for satan! Det er jo helt forfærdeligt! Bare for at gøre det værre, så fortalte trænerne at det måleapparat de bruger, arbejder med en margen på +- 15 år. Så i virkeligheden kan det godt være værre.

Med det los i løgene, kunne jeg gå ud til fysisk test. Som bestod af, 30 burbees på tid, planke så længe som muligt, wall sit så længe som muligt, så mange sit ups som muligt på 1 min. og så mange armbøjninger som muligt på 1 min. Det var, efter to år på sofaen, ikke udpræget lækkert. Det værste hak i min, ellers rimelig nedpillede, selvtilliden kom i sidste øvelse, armbøjninger. 4 blev det til på 1 min. Havde det været i militæret var der ikke nogle af dem der var blevet godkendt, men op og ned det kom jeg.

Det er simpelthen ikke særlig rart at få det sort på hvidt, hvor lad jeg er. Men en ting er helt, HELT sikkert. Det er virkelig godt at jeg er blevet meldt til.

Nu sidder jeg så her og har så ulidelig ondt i mine skuldre. Det gør så ondt at jeg dårlig nok kan tage min jakke af og på. Ja det gør faktisk ondt at skrive på computer. Så tanken om at den egentlige træning først starter i morgen 1630, er bare helt kanon.

Jeg håber på forbedringer. Udgangspunktet er i hvert fald helt frygteligt og ynkeligt.

Følg med hvis du vil.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Afslutning