“Hvornår har du sidst grædt far?”

Ja nu kan jeg nemt svarer på det. Jeg græd i går da jeg så Cirkus Summarum. 

“Men Jonas er det ikke et show for børn, lavet af børneværter fra børneFjernsyn og er du ikke 32 år gammel?”

Øh jo det er det! 

Alligevel fremkaldte det, af flere (mange) omgange, store klumper i halsen og tårer i øjnene, hos både MullaMor og jeg. 

Hvordan kan det lige være at to voksne mennesker tager i børneCirkus med deres barn og ender med at sidde og småTude?

Måske er det fordi Cirkus Summarum formår at tryllebinde Liv, fuldstændig i tæt på 2 timer. Hun var helt opslugt. Hun var deltagende. Hun klappede, hun sang, hun dansede og råbte så højt hun kunne. At se hende være så glad og så fortryllet er noget der går lige i farHjertet. 

Måske er det fordi Cirkus Summarum har de mest fantastiske artister, som trods en million shows og et ualmindeligt varmt telt, viste et kæmpe overskud og formåede at rumme alle børn, være indlevende og være rundt og hilse på en masse børn. Vi sad helt bagerst, lige ved en trappe. Her på trappen kom en af dem forbi. Trods at Liv var helt opslugt af forestillingen tog hun sig tid til at stå og vente til at Liv var klar til at vinke til hende. Kæmpe overskud!

Måske er det fordi det hele emmer af glæde, mangfoldighed og store talenter. Der var flot akrobatik, der var trylleri, der var fantastisk gaggede numre og der var en bunke af skønne sange. Da de diskede op med en sang af Alberte (I mit æbletræ) som er en min absolut ynglings børneSangsSanger, fremført af Motor Mille, Livs ynglings RamasjangPerson, var jeg ganske enkelt ikke i stand til at synge med, uden af begynde at græde. 

Det kan også være fordi de har skabt en skøn og simpel historie der handler om familie, mangfoldighed, om at øve sig, om at høre til trods forskellighed og om kærlighed. 

Eller måske er det fordi at hver enkelt RamasjangArtist er absolut fantastisk. De har skabt en række figurer der på hver deres måde er så fine rollemodeller som børn kan spejle sig i. 

Motor Mille der er en drengePige (undskylder mit kønsdiskriminerende udtryk) der selvom hun er vild med biler og fart også har en fin, feminin og stille side. Ja og så er hun en vanvittig dygtig akrobat. 

Hr. Skæg som, udover hans fokus på tal og bogstaver, bare er smækFyldt med kærlighed og den fineste ambassadør for næsteKærlighed.

Onkel Reje som jo bare er så fårking sej! En repræsentant for fanden-i-voldsk-hed der er så dejlig forkert og som er et skønt alternativ til sukkerSød, poleret børneUnderholding. 

Silja har skabt et skønt børneKonkurrenceUnivers med Mini MGP. Som gør børn kreative og som på en musikalsk og festlig måde lærer børn om demokrati. Nårh ja og så synger hun pisse godt. 

Christian har fået alle børn til at lede efter spor og samtidig lære vigtigheden af samarbejde. 

Og Rosa fra Rouladegade der har fået Liv til at bage kage til alle hun kender. Altså et bageUnivers der lære børn om glæden ved at gøre noget godt for andre. 

Denne skønne, brogede flok udgør tilsammen et absolut magisk show der er sjovt og underholdende folk i alle aldre, i hvert fald fra 4-32 år. 

Kæmpe kærlighedsErklæring fra os 3 til Cirkus Summarum!