Børn og stress

Jeg har nu sat mig ned for at skrive om det vi skriver om. Ja det virker da egentlig lidt dumt, men det er simpelthen det jeg har lyst til at lave her en fredag aften kl. 19.00.

img_0217

Vi, i Team ANJO (#nemt), skriver bachelor om børn og stress. Det første du tænker er måske, der er da ingen børn der har stress, det er kun noget voksne har. Så’n er der nemlig mange der tænker. Men der er verden så løjerligt indrettet at børnene gør som deres forældre og andre voksne de har tæt kontakt med, heriblandt pædagoger. Så når mor og far har travlt, så har lille EigilMus også travlt. Problemet med det, eller et af de mange problemer der er med det, er at lille EigilMus har ikke lært at navigere i så høj en fart og har ikke fået nogle kompetencer til at håndtere det pres det er at følge med mor og far. Når de voksne (her skulle nok i teorien stå ‘os’ voksne, men så længe jeg studere, forbeholder jeg mig retten til at forblive ikke-helt-ægte-voksen) bliver for pressede i hverdagen, kan de holde en fridag, eller gå ind til chefen og sige “jeg skal lige ha’ lidt hjælp” eller måske, vigtigst af alt, de kan se at det kun handler om en kortere periode, så letter presset igen. Dette er ikke muligt for et barn. Det der med tidsfornemmelse er ikke ligefrem en af børnenes spidskompetencer. Samtidig kræver det at kunne mærke i sin krop, hvad der gør at den ikke har det som den plejer. Dette kommer tit til udtryk i “ondt i maven”.

En klog mand sagde en gang at jo tættere barnet pegede på sin navle, når det skulle vise hvor den havde ondt, desto større var sandsynligheden for at det var noget psykisk der var tale om.

PædagogBlik

Men børn kan godt blive stresset og det er de voksnes opgave at opspore det og modvirke det. Det kræver tætte relationer både til børnene og til forældrene. Jo større kendskab du har til et barn, desto nemmere er det at observere om der sker en adfærdsændring. Jo tættere relation du har til barnet, desto større er chancen for at det kommer til dig hvis der er noget det ikke selv kan finde ud af.
De største grunde til at et barn bliver presset, ligger derhjemme. Hvis der sker store omvæltninger derhjemme er der stor sandsynlighed for at det påvirker barnet og derfor er det vigtigt at have et godt samarbejde med forældrene, så der bliver talt åbent om disse ting.

Der er fuld knald på i en børnehave. Når lille EigilMus kommer om morgenen er han fuld af energi og så skal der leges og det er lige indtil at de pædagogiske aktiviteter går i gang. Så er der frokost”pause”. At sidde og spise i en “lille” gruppe på 6-7 børn og en voksen er ikke en pause. Når maden er slugt er det direkte på legepladsen, for nu skal de voksne satme ha’ pause. Så hele institutionen ud på legern sammen med to voksne. Og nu kunne det da egentlig godt være at der var nogle af børnene der kunne trænge til en lille pause. Der er selvfølgelig nogle der selv tager sig den frihed at sætte sig for sig selv, eller på anden måde tager en pause, men der er mange der ikke gør. Der er som oftest bare ikke lige folk til at gå fra med en mindre gruppe, fordi at bemandingen om eftermiddagen bliver dårligere allerede far kl. 12 ca. Så hvis ikke der er nogle der har lært lille EigilMus at det er okay at være træt og tage en pause, ja så køre han da på for fuld Rebekka hele dagen! Oven i den høje fart, så bliver lille EigilMus testet og skal præstere godt i motoriktest og sprogtest og han skal være god til at lege med de andre og han skal kunne lyne sin jakke og han skal spise pænt og endda være stille mens han gør det. Han skal være god til at synge, gå pænt og vente på tur, hvilket måske er det mest nedern og svære – at vente!
Så bliver han hentet af sin far kl 16.30 og så skal de satte hygge for nu har de ikke set hinanden siden den halve time i morges fra 0600-0630. Her kunne der nemt opstå den kæmpe fejltagelse at for at kunne hygge sig og have det sjovt med lille EigilMus, så kræver det at der sker noget, at de foretager sig noget. Det er bare rigtig meget forkert. Både far og lille EigilMus har lige godt af at lave ingenting. Det samme gælder weekenderne. Leg behøver ikke foregå i Leos Legeland. Lille EigilMus vil bare rigtig gerne være sammen med sin far og mor.

Det er ikke fordi jeg, med dette skriv, påstår at vi her i familien er pragteksemplarer på hvordan det skal gøres. Vi har alt for mange planer i weekenderne. Men vi stræber efter så få planer som muligt og ja det er en prioriteringssag og den er skide svær.

Som en anden klog mand sagde engang “monkey see, monkey do”. Så hvis du, som voksen, selv tonser rundt og altid har fart på, så får dit barn det også. Dit barn har bare ikke selv valgt det.

Det var vores bachelor i en kort udgave, hej!

Bachelor – skriveØvelser

Undervisningen i dag, ved adjunktVikar Ole Lund. Der skal jeg da lige indrømme at jeg brugte meget tid på at tænke over den titel. Adjunktvikar.

Ordbogen siger at adjunkt er:

yngre fastansat lærer i gymnasieskoler, på seminarier, erhvervsgymnasier og andre mellemuddannelsesinstitutioner.

Så han er vikar for en anden ung underviser der ikke kunne komme. Er bare ret sikker på at det hele tiden har været meningen at det var ham vi skulle ha’. Ja jeg forstår det ikke. Men jeg skal jo også bare være pædagog.

Men hr. Ung i Arbejde var kommet for at hjælpe os. Hjælpe os med at kvalificere vores indledning og opstarten på vores skriverier.

Det blev til tre skriveØvelser, som jeg simpelthen har valgt at dele med jer. Hver øvelse handlede om at skrive “i blinde”. For på den måde ikke at kunne rette i det det bliver skrevet og bare får skrevet noget.

img_9502

De tre øvelser kommer her, uredigeret:

Opgave 1 – Indledning 

Hvrofro er det interessant at skrive om ? 

Pauser til børn. Er det overhovedet relevant at snakke om? 

Ja det er det for det kan ikke apssse at børn ikke har brug for paiser i løbet af en lang tdag i institution. 8 timer i børnehave uden en egentlig pause, med m i hvert fald ikke hver dag og ikke nødvendigvis en form for pause der giver mening for det enkelte barn. 

Som voksen har du krav på en halv times pause i løbet af en dag i børnehave. En pause helt uden børn. Helt uden larm og andre stimuli. 

Det kan ikke værerigtigt at børn ikke har brug for det. 

Er det mest et spørgsmpl om at det organisatorisk e ikke er til at planlægge? Fpor der midt på dagen skhvor en pause ville være på sin pladss der skal de voksne jo ha pause og så er der ikke ressourcer til at børnene bliver delt ind i mindre grupper.  

Der hvor der er mest stille og roligt i en børnehave er når de komme om morgenenen, men det er ikke her at pausen er mest relevant. Det vil være snenere på dagen. Efter de planlagte aktivitetert og frokosten. Men det er 

Det er altså i ydretimerne sidst på dagen at det vil være godt med puser men her er der ikke voksne nok til det. 

Opgave 2 – Hvad er et problem i dette? 

Problemet er at børn i dag konstant bliver påvirket og stimuleret. Der er ipads der køre derhjemme, der er tv der køre derhjemme. I weekenderne skal der satme hygges med mor og far, for nu har de ikke set deres barn hele ugen pga. Arbejde og hvad der ellers stjæler tiden. Så weekenderne er fyld op af aktiviteter som skal være sjove for hele familien. Udover alt dette er der dagen i børnehaven hvor der konstant er 50 andre brn at forholde sig til samt aktiviteter dagligt, der skal være lærenrige, sjove, relevante og veldokumenterede.  

Dre er aldrig ro på. 

Kan dette hænge dsammen med særligt sensitive børn og at der er kommet mere fokus på disse i løbet af de sidste år. Er det i virkeligheden noget vi selv skaber? Vil vi for meget med børnene? SÅ meget at vi faktisk gør dem skøre og ikke veludviklede? 

 

Opgave 3 – Skitser en mulig hovedpåstand (eller hovedbudskab) som du brænder for at fyre af med opgaven.  

Det er yderst profitabelt for børnene at der bliver indlagt pauser i deres hverdag. Ikke nok med at børnene opssøger det, så giver det en ro i det daglige. 

De rum som vi skaber til at koble fra i bliver flittigt brugt. Vi ser et stort behov for a holde disse pauser, som giver børnene nyt overskud til at klare resten af dagen i børnehvaen. Ydermere forøger det børnenes koncentrationsevne så de nemmere kan udføre de andre planlagte pædagogiske stillesiddende aktiviteter.2 

 

Det skal selvfølgelig lige rettes igennem, men ellers er den bachelor jo så godt som skrevet.

Selv tak Fie!

12 uger tilbage på SU

Det er jo fuldstændig vanvittigt at tænke på. Om 12 uger afslutter jeg min anden voksenUddannelse. Jeg håber godt nok at pædagoguddannelsen bringer mere job med sig. Men det er jeg heldigvis ikke i tvivl om at den gør. Jeg læder mig helt utrolig meget til at komme ud og arbejde med børn. 3,5 års uddannelse der først rigtig kommer til at give mening om 12 uger, hvor jeg selvfølgelig (læs; FORHÅBENTLIG og hvis du høre om et sted der mangler en pædagog, så siger du bare til) får et job med det samme.

Note til mig: husk at søge jobs. Rigtige voksenjob, der kræver rigtige voksen-seriøse ansøgninger. Måske får jeg aldrig job – SHÆT!

Men det er først når jeg er i en institution at det uddannelsen giver mening. Hvis du spørger mig, ud af det blå, “hvad har du lært”?, så har jeg enormt svært ved at svare konkret på det. Jeg er dog helt sikker på at jeg har lært en hel masse, men det falder først rigtig på plads når det bliver relevant i praksis. Jeg ved dog med sikkerhed at jeg har enormt meget lyst til at arbejde med børn. Børn i alderen 0-6 år. Spørger du mig i dag, vil jeg helst arbejde i en vuggestue, spørger du mig i morgen eller om 3 dage har det nok ændret sig. Da jeg var i praktik i vuggestue, var jeg helt sikker på at jeg skulle arbejde i vuggestue, når jeg blev færdig. Efter sidste praktik, i børnehave, var jeg helt sikker på at jeg skulle arbejde i børnehave, når jeg blev færdig. Så jeg er kommet frem til at det nok i virkeligheden handler om selve stedet. Om det er et godt sted, med en god atmosfære og hvor der er rart at være. Det er egentlig et ret praktisk udgangspunkt, tænker jeg.
Jeg har i hvert fald en masse omsorg og løjer som jeg er klar til at smide i hovedet på de børn der står klar til at tage i mod.

Det er jo først om 12 uger, der er god tid til at finde et job. (Krydser fingre)

Først ferie!

Nu er påskeferien slut og i morgen går vi for alvor i gang med bachelor. Den sidste og afsluttende opgave skal lige grifles ned og så er den ged barberet. Jeg har ikke oplevet det før, men jeg glæder mig faktisk til at komme igang. Det er tredje opgave jeg skal skrive med min skriveMakker (SHOUT OUT TIL TEAM ANJO). Inden påske aflevere vi en skriftlig eksamen som bare skulle skrives/overståes/sendes, så vi kunne komme igang med det det hele handler om – bachelor. Altså lige efter en ferie, i henholdvis Egypten og Norge, selvfølgelig.

Så i morgen rykker vi, fordi vi skal, men også fordi vi har lyst! Det er et rimelig godt udgangspunkt. Vores arbejdsplan hedder, som i de forrige opgaver, korte, men uhyre effektive dage. Det stil fortsætter. Alt efter kl. 13 er fritid!

12 uger tilbage på SU.

12 uger til at jeg kan begynde og bidrage, en anelse mere nyttigt, til den fællesøkonomi vi har kørende her i hytten. Samtidig med at mit fremtidige job gør det muligt for os at købe et hus, så vi kan rykke på nye og større legeMarker, som man siger. Det er nok i virkeligheden det jeg glæder mig mest til i forhold til at blive færdig med at studere.

Det er jo ikke fordi at jeg ikke kommer til at savne at være studerende, det gør jeg da. Jeg kommer aldrig til at have så meget tid hjemme i hytten, som jeg har nu. Jeg kommer ikke til at have halvanden måneds barsel sammen med Mulla og det næste barn. Jeg kommer ikke til at se de skønne medstuderende særlig meget mere. Vi kommer til at rykke ud af byen, væk fra Trøjborg, det er sgu egentlig ret trist. Her er bare så virkelig rart at bo og vi har en skær lejlighed. Hvilket lige blev bekræftet efter en uges ferie væk herfra, det var bare super rart at komme hjem.
Dog er trangen til at vi som familie rykker videre og tangen til mere plads, bare så stor, så det er svært at få husTanken ud af hovedet!

Så bachelor, din gamle skidespræller, du kan bare komme Anton, hvis du tørklæde! Team ANJO er klar til dig!