Det værste ved at blive far...

Noget endnu værre ved at være far.

Endnu en tilståelse!

Lige så vigtigt det er at holde fri, tage sig tid til at lege og ha’ fokus på de små ting, sammen med sit barn. Lige så vigtigt er det at tage sig tid til at tage på dage og være kæresteagtig med sin kone.
Tilståelse nummer to kommer her: jeg er sgu blevet en dårligere kæreste efter jeg er blevet far.

Heldigvis har jeg fået verdens dejligste kone!

Da jeg lukkede børnehaven i dag kl. 1630 og cyklede hjem. Tænkte jeg på;
– hvad skal vi ha’ af fredagsSlik?
– Hvordan får jeg overtalt Mulla til at se Vild Med Dans og ikke Alle Mod 1?
– Hvordan mon det går med putning i aften?
– Og hvad fa…. skal vi ha’ til aftensmad?

Inde i køkkenet står Liv og Mulla er ved at lave mad. Fedt tænker jeg, så er der da styr på det.
Liv snakker om noget med at Moster Sissel og Bedstefar kommer. Jeg tænker de kommer og spiser med.

Men så viser det sig sgu at Mulla har arrangeret at vi skal på date. En højhellig fredag, ud af det blå.
Ind af døren kommer bedstefar. Lidt efter kommer Moster Sissel. Så er Liv i hvert fald i trygge hænder😍

Jeg får meget sparsom information omkring aftenens forløb. Vi skal spise på Cafe Faust kl. 1745 og vi skal være et andet sted kl. 20.
Min første tanke er YES!!!! Det er verdens bedste ide. Det har vi brug for!
Næste tanke, hvad hulan skal vi kl. 20?
På cykelturen ned mod byen, får jeg hints til hvad vi skal. Mit første gæt var biffen – nej. Så tænkte jeg Comedy Zoo, for der har vi nogle gode (læs; fantastiske) kontakter, men det blev også er nej. Næste ledetråd var Musikhuset (men ikke Comedy Zoo) og så var jeg helt blank. Jeg er ikke super opdateret på Musikhusets program.
Men efter flere og flere hints var det åbenlyse svar til sidst. Alter Ego med Carsten Bang. Se bare, verdens dejligste kone.

Cafe Faust tilbød tid til at sidde og snakke, sidde at kigge på hinanden, sidde og nyde at være sammen, uden at opmærksomheden var på Liv. Ja Liv er det bedste i hele verden, uden sammenligning, men for ind i hule hankat det er også vigtigt at være sammen med Mulla helt uforstyrret!
Cafe Faust bød så også på Zinfandel og oksemørbrad 😍 hvilket bestemt ikke gjorde stemningen dårligere.

img_5473

Carsten Bang diskede op med to timers hygge stand up. Der bar præg af hverdagsfortællinger vi alle kunne genkende, men som blev leveret med en spids vinkel som gjorde det top underholdende! Men vigtigst af alt var det to timer hvor vi kunne sidde tæt arm i arm (hvilket selvfølgelig er svært på lang afstand) og grine sammen. Mulla og mig!❤️

En virkelig fantastisk overraskelse og en lige så fantastisk aften. Den bliver så kun bedre når vi kommer hjem og høre at alt er gået godt hjemme i hytten (#LiviHytten, find det på Instagram). Det er altid spændende når Liv skal passes. Det er aldrig gået dårligt, men det er stadig spændende 😬

Alt er godt 🙏🏼

Den perfekte afslutning på denne aften, var ikke lige en mulighed, så nu sidder jeg her, alene, i stuen og skriver blog og drikker rom, til lyden af ungdommen der kaster op på Nordre Ringgade.

Husk at ta’ dig tid til at være kæresteAgtig. Hvis nu begge parter gør hvad de kan for at huske det, så sker der jo engang imellem noget så dejligt som det Mulla har udsat mig for i aften!

TAK!

img_5418

(Billedet er ikke fra i dag, men hun er sgu da dejlig!!!)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det værste ved at blive far...