Magisk HjemTur

Weekenden hvor vi prøvede alt for første gang.

 

– og fik et selvstændigt barn.

Det starter egentlig i mandags, hvor jeg henter Liv i børnehaven og vi beslutter, lige efter at ha’ skiftet en gammel lorteBle på børnehavens puslebord, at hun skal stoppe med at bruge ble. Så vi kørte hjem fra uden ble på. Bleerne skulle på et bleTræ, svarende til et sutteTræ som vi havde snakket om i noget tid. I denne snak om bleStop nævnte hun selv at det også snart var slut med sut (som på Livsk hedder “dut med dut”). Det er første gang hun selv nævner det, så den skulle gribes og føres ud i livet. Hjemme besluttede vi så at fredag stod den på sutStop.

(Liv er, som mig, også kæmpe fan af min arbejdsplads.)

Fredag skulle Liv med mig på arbejde, jeg havde overvejet om hun nu vat nød til at få ble på, for vi skal jo køre helt til Hornslet, (en tur på 20 min.) det var jo sådan et stort sted og der er så langt på toilet. I hvert fald når vi skal køre helt til Aarhus, så skal hun. Men! Jeg mandede mig lige op og tog mig lige sammen og tænkte “nu har vi sagt stop”. Liv klarede fredag uden problemer, og hele ugen for den sags skyld. Så der har været sværest for hendes forældre. Sutterne kom på sutteTræet ved Risskov

Liv syntes fortsat det er en fremragende ide, hvilket måske hænger sammen med at hun får en syngende Elsa dukke efterfølgende. Farvel til sutterne og bleerne (der ligger en tegning af en ble i posen)

Elsa dukken kom i hus og så skulle vi ud og spise for at fejre de store stop. China Palace i Aarhus N. Stedet hvor der er alt til ChinaBoks, bare som buffet og vigtigst af alt, en maskine der laver dessert (softiceMaskine), for det var er et krav for dagens hovedperson.

Under dette restaurantBesøg sker der noget vi ALDRIG har prøvet før. Da Liv er færdig med at spise og skal vente på desserten tager hun selv initiativ til at komme ind i legerummet, for sådan et er der også i denne fornemme beværtning. Mulla fulgte hende derhen og sagde “nu går jeg ned og spiser, så kan du bare komme hvis der er noget.” Dette ville normalt ha’ resulteret i at hun gik med tilbage, men lige præcis i fredags på China Palace, blev hun og legede. Hun mødte en jævnaldrende pige som hun løb rundt i restauranten med og kom kun til os for at spørge “skal vi ha’ dessert nu?” Så der sad Mulla og jeg, midt i indbagte rejer og sursødsovs og fik et selvstændigt barn, uden ble og uden sut og som nu leger uden at kunne se os. Det var en syret oplevelse efter 3 år med Liv inden for en armslængde, hele tiden.

Lørdag skulle vi besøge nogle venner og skulle så køre en time i bil. Første lange tur i bil uden at Liv havde ble på. Mulla og jeg var nervøse og bekymrede, men det var ikke noget problem for Liv. Lørdag aften så vi Den Store Bagedyst og gik så i seng, det har vi heller aldrig prøvet før….. eller…..

”En kold tyrker”

For lige at vende tilbage til den der sut. Så skulle Liv sove første nat, fredag, uden sut. Pustningen gik så’n set fint, hun blev puttet i vores seng, for der var jo første nat uden sut. Da vi kom i seng, vågnede hun og så kom reaktionen. En halv times tid, hvor Liv græd og snigende sig i sengen, uden overhovedet at kunne finde ro. Hvor hun normalt er kæmpe fan af fysisk kontakt, kunne hun her slet ikke klare at vi rørte ved hende. Voldsom reaktion! Men det er nok ikke så underligt, det var bare ikke lige det vi regnede med. Men efter at have haft den sut, hver gang hun skulle sove, i tre år, er der da virkelig noget fysisk stimulans der mangler og værst af alt, nogle stærke vaner der skal ændres. Hvilket jeg så meget kan relaterer til fra da jeg stoppede med at ryge. Vanerne er det sværeste. Men. Allerede nat nr. 2 gik væsentlig bedre. Så i nat kommer det til at gå strygene. Pustningen gik i hvert fald godt.

Vi kan også allerede mærke at det kommer til at give færre konflikter, for selvom Liv kun havde suttet når hun sov, gjorde hun ofte alt hvad hun kunne for at få den, på andre tidspunkter.

Fed haveDag:

Vi har aldrig brugt 5 timer på haveArbejde, før i dag. For sådan nogle typer er vi nu og vi er pjattede med det! Og Liv tullede rundt i haven og hyggede sig og jeg ELSKER at hun er ude og kan lide at være ude. For det er den bedste måde at slappe af og få ro i hovedet!

Tiden gik virkelig hurtigt, haven blev virkelig fin og traileren blev fyldt til randen.

(Ja det vender jo forkert det før-og-efter-billede, men I fanger en nok)

Aflsutningsvis, i denne lange smøre om denne weekend, så har jeg for første gang nogensinde vokset mine bukser fra Fjällräv, for så’n en type er jeg nu og jeg er vild med det!

Hvis du stadig er her, så tak fordi du læser med!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Magisk HjemTur