Eksperiment: Søndag uden mobil.

Da Liv og jeg stod op i morges, kl. 0630, besluttede jeg at lade min lille iPhone ligge ved siden af sengen. Der skulle den ligge hele dagen, uden at blive brugt.
Vi gik ud af soveværelset, for “mor sov mere”, som Liv siger det. Så vi gik i stuen og legede.

Jeg er, i forhold til Liv, ret skærmforskrækket. Jeg syntes ikke hun skal spille særlig meget iPad, iPhone og heller ikke se særlig meget fjernsyn. Jeg har ikke sat tid på, hvornår det er for meget, men jeg er af den overbevisning at det er meget bedre at lege, synge og læse. Det er ikke fordi det er forbudt, men det er med skærm, som med så meget andet, det er helt i orden, så længe det er ikke erstatter noget andet. Det er for det meste når far og mor ikke har fuld knald på overskudskontoen, at skærme er helt i orden. For der er da ikke noget federe at stå tidligt op og så ligge sig ind på sofaen og se fjerner med Liv. Tror jeg, det er ikke rigtig sket endnu. Fjernsyn er spændende i ca. 15 min. Ipaden er spændende i 10 og i hvert tilfælde ender det oftest med at hun bliver sur. Fjernsynet viser ikke det rigtige (og ingen, heller ikke Liv, ved hvad det rigtige er). Ipaden (læs; hendes fingre) gør ikke det hun gerne vil ha’. Man kan sige at hun selv har formået at regulere hendes skærmtid.
Det er egentlig underligt at hun ikke syntes at vores telefoner er mere spændende, for vi kigger meget i dem. Det eneste hun gør, hvis hun får fat i en af dem er at tage den op til øret, og “ringe” til dardar, darmor, bedte, mormor eller hvem der nu er den heldige. Hvis der er noget vi ikke bruger telefonen særlig meget til, så er det at snakke i den.

Tilbage til eksperimentet.
En hel dag med telefonen liggende i soveværelset, jeg har i skrivende stund (kl. 20.20) stadig ikke set på den og jeg er stadig i live. Om hele min omgangskreds faldet som fluer, det er jeg total uvidende om.

Hvordan har det været Jonas? Jeg er glad for at du spørger. Det har været fint. I dag har vores leg kun været forstyrret af Livs egne forstyrrelser, ikke også af mine. Jeg har altid tænkt at jeg var nærværende som far og det er jeg også. I dag har jeg bare været nærværende uden afbrydelser.
Er det lidt træls at opdage nu, så sent? Ja det er det da egentlig. Men bedre sent end aldrig ik’.
Har jeg altid godt vist det? Ja det har jeg vel nok.

Så fra nu er jeg mobilfri når jeg er sammen med Liv. Selvfølgelig bortset fra at jeg skal bruge kameraet. For det har været det sværeste i løbet af i dag. Ikke at kunne tage billeder af Liv. Fx da vi var i skoven i dag og hun går igennem skoven i sit lilla termosæt og sin rødehue, med begge hænder solidt plantet i hver sin lomme på jakken. Hun lignede en der ejede hele skoven, eller i det mindste en der burde bo på en gård.

Er du afhængig af din telefon Jonas?
– Hej jeg hedder Jonas og jeg er mobilafhængig….. Indtil i dag. Eller når de værste abstinenser har lagt sig….