Fertilitet del. 2

Hvor kom vi fra? 

Første afsnit af historien om vores fertilitetsbehandling sluttede af med at Camilla fik sat et befrugtet æg op i livmoderen. Så skulle det gå ti dage og så skulle det være muligt at måle en eventuel graviditet i blodet. Altså Camillas blod. Så det var venteFase nr. 1. 

Altså der er jo faktisk ikke andet end ventetid i det graviditets show. Ventetid og usikkerhed. Med en historik der byder på to mislykkedes graviditeter, hvor den ene nærmest havde taget livet af Camilla, så er den usikkerheden så absolut også krydret med en vis nervøsitet. 

10 dage gik der. Blodprøven viste lige præcis det vi gerne ville ha’. Første delmål var veloverstået. 

Så skulle vi vente til uge 7, indtil første scanning. VenteFase nr. 2. Pisse træls ventetid. Igen. Så for at gøre det ekstra fed for Camilla, blev der lige smidt en voldsom kvalme oven i hatten. 

Scanning der bare så gerne skal vise hjerteblink! Og fandeme om den ikke gjorde det. Andet delmål overstået på bedste vis! Og med dette mål nået skulle vi også hjem og fortælle Liv at hun skulle være storesøster. Det var vi eddermame spændte på! Hun reagerede fuldstændig som forventet. Med et vin og jubel. Og dagen efter vidste hele børnehaven det! Det var så dejligt at dele det med hende og ikke holde det skjult længere. 

Nu var vi sådan set færdige hos klinikken, men som det sidste jordemoderen sagde til scanningen, hvis nu der opstår en tvivl, så bestiller I bare en tid til en ekstra scanning. Ellers var næste skridt nakkefoldscanning i Randers. 

Der gik så ikke meget mere end 14 dage, stadig med mega kvalme, lidt bræk og meget lidt mad, til  Camilla altså. Jeg stod jo bare der på sidelinjen og kan ikke gøre en skid. Selvom jeg så inderligt gerne ville ha’ holdt den kvalme for hende! Men små 2 uger gik der og så kom der en blødning. Midt i Djurs sommerland. Det skal jeg lige love for tog toppen af den gode halloweenStemning. 

Så søndag skriver Camilla til klinikken og sørme om der ikke bliver svaret samme dag. Der er en tid allerede mandag formiddag. Se det er fordelen ved at betale 45.000 kroner for et barn. For ja vi havde jo betalt for 3 forsøg og de arbejder ikke lige med tilbagebetaling af ubrugte skud. 

Men pisse nervøse drager vi atter til Skejby mandag formiddag. Alt er fuldstændig perfekt. Endda kan man se en kæmpe udvikling fra første scanning, hvor det jo faktisk bare var en bønne med noget blink i, til nu hvor man kunne se både arme, ben og hovede. Vanvittigt. 

Så nu var vi, forhåbentlig, færdige med den klinik. 

Vente, vente, vente. Kvalme, kvalme, en lille blødning, kvalme og en lille blødning igen. Fed tid, god stemning. Så endelig kom dagen!

I går, mandag den. 9. november var vi i Randers, til nakkefoldsscanning. Alt så fuldstændig perfekt ud. Der lå en lille skid og sprællede og 10. maj kommer der et laboratorieBarn ud til os.
Det er simpelthen bare pisse fedt!