Mandlig pædagog vol. 2

Tissemænd og tissekoner

Børn og seksualitet (med vuggestuebørn i fokus)

Lad os lige stoppe op her allerede. For når vi snakker om børn og deres seksualitet på pædagoguddannelsen, i Livs vuggestue eller andre steder, er det misvisende at kalde det seksualitet. For når man, som voksen, høre ordet seksualitet, tænker vi på det der foregår i soveværelset, eller andre steder, i mellem voksne mennesker. Det er på ingen måde det der er tale om når det er børn og seksualitet. Der ligger bare så meget, voksent, gemt i ordet seksualitet, at jeg syntes ikke det er rigtigt at bruge det i forbindelse med børn.

Lige så snart emnet kommer på dagsordenen i institutionen er folk på dupperne med det samme, og det er grænseoverskridende at skulle snakke om. Hvad mon de andre tænker? Hvad er normalt? Gør mit barn noget der stikker ud?

Det jeg egentlig bare prøver at sige er at børn de leger og de leger med hinanden, i institutionerne er det drenge og piger på kryds og på tværs. Der hjemme er det med mor/far/søskende.
De undersøger hinanden og andre, når de har har tøj på prikker de i øjnene, piller i næsen, hiver i øret, bider i fingre/tæer. De skal jo finde ud af hvordan det hele fungere og hænger sammen. Tager man så tøjet af, er der jo bare flere ting der skal undersøges, mere man kan hive i. Det er med denne leg, som med alle andre lege, nogle gange bliver det for vildt og så gør det ondt. Om det gør ondt på numsen eller på hånden er i bund og grund ligegyldigt.

Vi snakker meget om tissemænd og tissekoner for tiden, for der er lige pludselig endnu mere forskel på mor og far og Liv, når vi ikke har tøj på. Det er blandt andet meget fascinerede når jeg tisser og det er da klart. Liv kan ikke stå op og tisse, i hvert fald ikke så kontrolleret. Så det er da ikke underligt at hun gerne vil kigge med. Jeg kan da selv huske det fra da eg var lille, det var skide sejt at de voksne mænd kunne stå op og tisse og alle de bobler de kunne lave i toilettet.

Børn og seksualitet handler om at lege, intet andet. Hvad skulle man så kalde det?  Man kunne kalde det kropsforståelse. For det er lige præcis det der går ud på, at lege med kroppen, så man kan finde ud af hvordan den virker.

Jeg stemmer for at “børn og seksualitet” bliver lavet om til “børn og deres kropsforståelse”.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mandlig pædagog vol. 2