Uge 1 – overlevet!

Jeg er, som nogen nok ved, igang med et rimeligt unikt projekt. Jeg vil prøve at være mere aktiv og sund i det nye år. Det har jeg heldigvis fået hjælp til. Mulla har givet mig et godt gammeldags los i røven.

8 ugers træning ved AJ Bootcamp.

Det startede i søndags med starttest. En ydmygende oplevelse som resulterede i, udover en træls aha-oplevelse, vanvittigt ømme smerter. Jeg har før været øm i kroppen, for ja jeg har faktisk trænet før i mit liv. Det her var dog helt frygteligt og ynkeligt! Det kom snigende i løbet af søndagen og da jeg skulle i seng kunne jeg ikke finde en stilling, hvor jeg kunne slappe af. Det endte simpelthen med at jeg måtte ligge mig ind på sofaen og “klodse” op under mine arme. Så kunne jeg finde ro nok til at sove.

Mandag, det gjorde ondt at lave morgenmad, jeg frygtede om jeg kunne få Liv op i hendes sæde på hendes cykel. Det sværeste var dog at få tøj på. Når armene ikke kan komme højere op brystet, så er det op at bakke at få trøje og jakke på. Jeg var nød til at stå foroverbøjet for at sætte hår.
Ja det skal jo lige siges at den egentlige træning starter mandag eftermiddag. Jeg føler mig ikke sej, overhovedet, på det her tidspunkt.

Træning 1 – mandag

Det skal lige siges her at jeg HADER at komme for sent til noget som helst!

På vej ud af døren overvejer jeg lige kort at tage telefon med, men nej den skal jeg jo ikke bruge til noget….
Jeg cykler ned i skoven. Helt overbevist om at jeg har styr på hvor vi skal mødes. Triller ind på Ferdinands Plads, i Risskov, kl. 1630. Helt tomt. Griber i lommen efter telefonen. Argh! Hvad så, skal jeg køre hjem? Nej jeg finder dem. Suser mod udsigten, heller ingen folk. Tjekker de andre pladser i skoven, ingen grupper af træningsTosser. Ned til Kroen ved den Permanente. Heller ingen. Op af bakken igen. Der, på en sti på vej op af bakken, var de. 10 minutter for sent på den, men til gengæld absolut varmet op finder jeg dem.

En times træning i mørket. Ned og kravle på jorden, Rock Climbers, Sprællemænd, Jump Squats, Wall sit, våde hænder og våde knæ. Det var fedt. God træning. Godt for sådan en nybegynder som mig bare at skulle gøre, så godt som muligt, hvad der bliver sagt. Det føles sgu ret sejt at komme hjem og være beskidt og træt!

Tirsdag. Armene er stadig lige til at smide ud. Men det er lidt mere okay, når det rent faktisk er efter en træning.

Onsdag, træningsdag. Armene er stadig lårt. Til gengæld overskygger det de andre ømme muskler der dugger op og siger “Hej DovenLars”.

Træning 2 – onsdag. 

Tung krop er vist det der beskriver den træning bedst. Der var intet sejt over den.

Så ja, billedet snyder totalt!!

Torsdag. Triceps, ja dem har jeg sgu, kigger frem og siger “Fuck dig!”

Fredag. Muttis 60 fødselsdag. Ingen alkohol og snolder til mig. Det er dælme også en bedrift, syntes jeg, efter to år uden madfilter.

Skrivende stund er lørdag eftermiddag.
Der er, inkl. i BootCampen, frivillig lørdagstræning. Første lørdagstræning er ved Ørnereden, Marselisborg Skov, kl. 0900.

Oven på to dages fri, var det virkelig en fed omgang! Jeg følte der var overskud på kontoen denne gang. Det skyldes muligvis også at jeg havde medbragt eget, formidabelt, heppekor. Mens jeg oksede rundt, sammen med de 35 andre camperer, sad Liv på en gynge og råbte ” KOM SÅ KOM SÅ KOM SÅ!”

I tænker måske, nu trænger den jakke da til at blive vasket. Jeg kan kun give jer ret. Men så er der ingen strøm på vores vaskemaskiner. Så den holder nok en uge mere.

Tre træninger på en uge, det er ikke sket i, ja det tør jeg slet ikke give et bud på. Men det er egentlig ret lækkert! Følelsen jeg har i kroppen og hovedet efter endt træning er skide fed! Det værste er at det har jeg jo hele tiden vidst, men bare ikke haft rygrad nok til at gøre noget for at opnå den følelse. Nu gør jeg!

Hvis du stadig læser, så tak!

Der kommer mere BootCamp på bloggen…. engang.

#iFormFedeFar