Noget om Liv og putning (igen)

De sværer roller som far og mor

Generelt er jeg konstant bagude på point i forhold til MullaMor. Når vi er sammen alle tre er jeg sjældent til meget nytte. Hvis Liv selv må vælge er det i hvert fald ikke mig der skal hjælpe, lege, hygge eller noget andet. Tilgengæld må jeg rigtig gerne lave mad og rydde op. 

Liv er mest bare super skøn at være sammen med! Hun er bare ret ekstrem i sine udmeldinger, så enten er alt godt eller også er alt noget rigtig lorte-tis! Derfor er det ret tydeligt når der er noget hun ikke har lyst til. Så hun udfordre sine forældre på daglig basis i at stå fast ved vores egne meninger. Den sværeste kunst som forældre er at tage hurtige beslutninger og stå ved dem. Selvom det nogen gange er små ting, som man ikke nødvendigvis har en skarp holdning til, så er det bare med at få sig en mening, hurtigt og holde fast i den. Liv tester os, hun ser lige igennem os og hun udnytter alle åbninger hun kan se. Så for at hun ikke skal styrer hele showet, her i Hytten, må vi være mere stædige end hende. 

“Er du fuld far?”

Når det kommer til putning er det altid mig der putter Liv. Engang skiftedes MullaMor og jeg til at putte hende, men eftersom at det tog en krig når Mulla gjorde det, blev det til at det er mig der gør hver aften. Og jeg er vild med det! For så slutter vi lige dagen af med en hyggelig stund kun hende og mig. Vi læser en godnathistorie og så sidder jeg og nusser hende på maven til hun sover.

Der er enkelte gange hvor Mulla har puttet Liv. Når jeg ikke er hjemme selvfølgelig, men der har også været FÅ gange hvor jeg, af andre grunde, ikke har været i stand til at putte. Fx. efter julefrokost, nytårsaften eller andre festligheder. 

Derfor spørger Liv ofte, når vi nærmer os sengetid, “far, er du fuld idag?” I håb om at det er MullaMor der skal putte. 

Forvirringen er total

I går da Liv lå og sov, vågnede hun op, var ked af det og jeg gik op for at trøste hende. Jeg går ind og sætter mig på hendes seng og ligger en hånd på hende. Liv kigger på mig, drejer demonstrativt rundt med ryggen til mig. “GÅÅÅÅ!!” Skriger hun. “HEEEENT MOR!” Det kan man da kalde klar besked. 

Her til morgen vågner Liv, inde i vores seng, vender sig mod mig og smiler stort. Hun ligger armen rundt om mig og der ligger vi lidt og nusser næser og vågner stille op. Det er sgu da fra den ene yderlighed til den anden.