Om sygdom…

Sygdom og vurdering af det.

Liv har været syg, med opkast, siden natten til fredag. Fredag blev hun hjemme fra vuggestue, selvom humøret var godt og ikke de store svaghedstegn, men efter som at hun havde kastet op om natten, syntes vi ikke at hun skulle afsted. Så vi blev hjemme og hyggede. Hun spiste fint og hun ville gerne have sild til frokost, så det fik hun. Jeg tog ikke hensyn til en eventuel svag mave. Hele fredag gik det fint, men hun spiste ikke så meget aftensmad. Det gik helt perfekt med at falde i søvn og hun sov godt…. indtil kl. 22 hvor ALT indhold fra mavsen kom op igen, i hendes seng, på gulvet og på hendes mor.
Følte jeg mig som en lort, efter som at jeg bare havde fyldt almindelig og ikke særlig skånsom mad i hende hele dagen? Ja det kan du da lige tro jeg gjorde.
Da hun var kommet sig over chokket efter bræk-fontænen var humøret helt i top. Det var helt tydeligt at det lettede. Efter et bad faldt hun hurtigt i søvn igen.

Lørdag stod den på masse af vand og skænekost. Natten til søndag gik helt perfekt. Der var total ro på og hun sov hele natten i sin egen seng.

Søndag var humøret næsten oppe på normal igen. Vi var på nogle småTure og energien var også oppe igen. Maven havde ikke brokket sig, men for at det hele ikke skal blive for godt så kom der lige en hoste snigende. Hendes historik omkring hoste er at hun har haft falsk strubehoste to gange den her vinter. Så lige så snart der kommer lidt hoste ind over frygter vi at det resultere i en uge med meget afbrudt søvn for os alle tre. Men natten er gået uden de hosteAfbrydelser. Så mandag hed den vuggestue igen.

Mandag morgen.
I dag er der dømt vuggestue. Liv er lidt pylret lige efter hun vågnede, men det er hun ofte inden hun får noget morgenmad, så det var ikke usædvanligt. Hun hostede lidt, men det kunne lige så vel være morgenHoste. Vi laver morgenmad, men hun spiser ikke meget mere end tre skefulde og det er en skarp indikator for at der er noget galt. Hendes hoste bliver også ved. Men humøret fejler ikke noget, så jeg tænker stadig at hun skal i vuggestue. Vi tager et dejligt langt og varmt bad. Hårvasken plejer at være yderst udfordrende for hende og den gode stemning, men i dag viser hun ikke andet end overskud og håret bliver vasket uden sure miner.
Til gengæld er hendes næse begyndt at løbe. “Jeg har notnæde” siger hun og det kan jeg kun bekræfte og tørre den.

Vurdering:

Mulla er taget tidligt afsted på arbejde, så jeg står alene med vurderingen og det gør det sandelig ikke nemmere, når vi plejer at være to om det og når det er lidt tvivlsomt om hun er Liv er frisk nok til en dag i vuggestue.

Men…

Hun viser stort overskud, men hoster og snotter. Hun er i godt humør, men spiser ikke rigtig noget. Det er sgu da ikke nemt at vurdere om det er egnet til vuggestue eller om det er nødvendigt at blive hjemme.

Til trods for at vi står helt frisk fra bad, med rent tøj på og jeg har sat hår, ja det sker sjældent, så bliver vurderingen at vi bliver hjemme. Jeg syntes det er bedst at det er mig der står med beslutningen og ikke det skønne personale i hendes vuggestue.

Så vi bliver hjemme. Jeg tænker hun skal have noget mad, for uden det er der jo ingen helt. Et sikkert hit er altid en marmelademad. Så jeg servere en yderst velsmurt mad foran fjerneren. Men her bliver jeg bekræftiget i at det var en god beslutning at blive hjemme.

Dette billede er taget efter 15 min. med serveringen foran hende: