Vælg NaturBørneHave hvis du kan!

Jeg er personligt kæmpe fan af at arbejde i en sådan og ville, af hele mit hjerte, ønske at Liv kunne gå i “min” børnehave. 

Det er godt at være ude og mærke at vejret skifter og lige for tiden skifter det rigtig tit. Hvordan føles det når det blæser, regner eller når solen skinner. Er det altid varmt når solen skinner? Det mærker vi og skal forholde os til hver dag, hele tiden i “min” børnehave. Hvordan vejret forandre sig og hvad det gør ved os. 

Det er skønt at være ude fordi der er højt til loftet og plads til store armbevægelser. I “min” børnehave må man råbe, løbe, klatre og der sker ikk noget hvis man spilder når vi spiser, for så kommer hønsene bare os spiser det. 

Når vi er ude hele tiden og har så dejlig meget plads, så er der væsentlig færre konflikter og dem der er fylder ikke nær så meget. Der er mindre larm og det er faktor nummer 1 i forhold til antallet af konflikter, og samtidig giver det mere ro i hovedet. 

Jeg skrev bachelor om børn og stress og en af de bedste måder at mindske risikoen for stress, både for børn og voksne, er at komme ud i naturen.

For at understrege hvor godt det er, så har jeg samlet nogle udtalelser fra nogle af mine klogeste “venner”.

Naturen er verdens bedste legeplads

Danmarks Naturfredningsforening skriver bla.

“Naturen er verdens bedste legeplads. Og hvis børnene jævnligt leger der, så bliver de både sundere, gladere og klogere.” 

Den svenske professor Patrick Grahn har undersøgt forskellen på børn i naturbørnehaver og traditionelle børnehaver. Han konkluderede, at børn, der leger ude i naturen eller på naturlegepladser er en tredjedel mindre syge, er bedre til at koncentrere sig og har en bedre motorik, end børn der leger indenfor eller på en traditionel legeplads.

Det skyldes, at naturen giver bedre plads, frisk luft og lys, mindre støj, færre konflikter og stimulerer børns kreativitet.

Derudover har aktivitet i naturen en positiv effekt på børns kognition, dvs. indlæringsevne, opmærksomhed og intellektuelle færdigheder. F.eks. kan bevægelse i naturen træne koordination af øje-hånd, styrke balance, holdning og stabilitet, så børn får nogle kompetencer i kroppen til at kunne lære noget nyt.

Naturen blander køn

Børn leger bedre, deres fysiske aktivitet stimuleres, deres sundhed bliver forbedret og deres stressniveau kan sænkes af at være i naturen. Ser man på forskning i farlig leg, er det jo interessant, at de mere udfordrende lege oftere forekommer i naturen, og at de giver børn et godt grundlag for at mestre deres omgivelser og blive bedre til i fremtiden at håndtere potentielt farlige situationer

Børn med daglig adgang til udeliv og grønne områder er mere fysisk aktive, leger mere på tværs af køn, bevæger sig mere frit og vildt – og er mindre syge. Niels Ejbye–Ernst ph.d., VIA University College

Børn og dyr

I “min” børnehave har vi dyr og vi har flere forskellige slags dyr. Dyr som vi passer og dagligt snakker med. Vi har kaniner, katte og geder som bliver nusset og klappet. Dyrenes umiddelbare måder at reagere på, hvis ikke man omgåes dem med forsigtighed, giver børnene et nuanceret billede af omsorg og giver dem et kendskab til dyr som de færreste børn har mulighed for i dag.

Samtidig er vores dyr også dyr vi slagter og spiser. Hvilket viser børnene hvordan verden hænger sammen.

Dette er der også nogle af mine “venner” der har sagt noget om:

I institutioner, der arbejder med vejen og processen fra jord til bord, vil børnene have mulighed for at tilegne sig en forståelse af, hvordan verden hænger sammen. 

Når man får lov at følge ægget, der først bliver til en kylling og senere til en høne, der selv lægger æg, og til sidst bliver slagtet og spist til frokost, bliver dyrets livscyklus håndgribelig. Når man er med til at fodre fårene og lammene og gøre rent i burene i lang tid, inden de bliver slagtet, lærer man, at maden ikke kommer af sig selv, men at det kræver en indsats.

Peter Sandøe, der er professor i bioetik, mener, at netop denne forståelse er vigtig for at undgå den fremmedgørelse over for dyrene, som mange mennesker i dag er præget af.

“Der er sket en deanimalisering. Selvom vi spiser dyr, vil mange helst ikke tænke på, at det, der ligger på tallerkenen, tidligere har været et levende dyr,« siger han og understreger, at vores distancerede forhold til dyr er en hindring for dyrevelfærden. Folk kan ikke tale om dyrevelfærd, hvis de ikke vil erkende, at deres bøf engang har været en del af et dyr” siger han

Dyr er også ulækre, besværlige og kræver masser af arbejde – og så kommer der lort ud af dem. De gør ikke altid, som vi forventer. Det kan da være en rigtig vigtig oplevelse at få. Netop så vi ikke får det der plastikagtige, fremmedgjorte og overromantiserede billede af dyrene, som mange mennesker har,« siger Peter Sandøe – til Børn og Unge

Så jeg er i bund og grund virkelig glad for og stolt over at arbejde på Mosegården og jeg vil ønske for alle børn at de kunne gå der!